Overgangsalder: Kan jeg få en form for omsorgsdag?

”Første gang jeg mærkede til overgangsalderen var under corona. Jeg fik det sådan helt klassisk varmt, og det var meget hårdt at skulle arbejde med dragt og maske. Men det sværeste for mig har efterfølgende været ledsmerter, et meget lavere energiniveau og dårligere humør, end jeg plejer.”

53-årige Marin Snejbjerg har med sine egne ord altid været meget energisk både på arbejde og privat, så det var en stor omvæltning for hende, da hun pludselig følte sig ekstremt træt og udmattet.

”Jeg træner stort set hver morgen, så det har været mærkeligt for mine børn at komme hjem, og så ligger jeg og sover middagslur,” siger Marin Snejberg.

Hun er en af landets erfarne sygeplejersker, som siden hun blev uddannet for omkring 30 år siden har arbejdet i vagter på almindelige sengeafdelinger, heraf de seneste 17 år på Dialyseklinikken, som er en satellit-klinik på Frederiksberg under Rigshospitalet.

Marin Snejbjerg elsker arbejdet på sengeafdelingen med patienterne, selv om hun i overgangsalderen har fået sværere ved at holde til det.

”Jeg har ikke samvittighed til at melde mig syg, selv om jeg måske nogle gange burde, fordi det er så hårdt at hive sig op og komme på arbejde. Mange af mine yngre kolleger har mange sygedage, og jeg har prøvet at italesætte, om jeg kan få nogle – ikke seniordage – for så gammel er jeg jo ikke, men en form for omsorgsdage, når man nu er pligtopfyldende og nærmer sig det, der ligner en form for udbrændthed,” siger hun.

Undlader at søge mere ansvar

Marin Snejbjerg er langtfra alene med at føle, at overgangsalderen påvirker arbejdslivet.

I den nye, store undersøgelse ”Overgangsalder på arbejdsmarkedet” fremgår det, at gener fra overgangsalderen påvirker arbejdslivet for to ud af tre af de omkring 3.800 adspurgte kvinder, heraf cirka 3.300 sundhedsfaglige.

Ca. 20 pct. af de kvinder, der er i overgangsalderen, har undladt at søge mere ansvar og nye opgaver som følge af generne, 18,5 pct. har haft sygefravær pga. gener i overgangsalderen og 13 pct. har fået sværere ved at løse deres arbejdsopgaver.

Allerede inden Marin Snejbjerg gik i overgangsalderen, havde hun fået konstateret slidgigt i knæene, ligesom hun har haft alvorlige rygproblemer, begge dele formentlig arbejdsrelateret, mener hun.

”Jeg gik meget tidligt til læge med mine symptomer på overgangsalder, fordi jeg syntes, at min slidgigt var blevet værre, og jeg havde mere ondt i mine fingre, end jeg plejer. Men generne er nok gået mest ud over mit privatliv, fordi jeg ikke orker så meget, som jeg plejer,” siger Marin Snejbjerg.

Ifølge undersøgelsen har kun 13 pct. af de kvinder, der har symptomer, talt med deres leder om det. En stor del har svært ved at se, hvad arbejdspladsen skal kunne hjælpe med. 

Marin Snejbjerg har dog hele tiden været åben om sine gener og italesat dem for både sine kolleger og ledelse.

Hun har fået lovning på at få nogle af sine 12-timers vagter som hjemmearbejdsdage i kraft af, at hun er tillidsrepræsentant og udviklingssygeplejerske og rent faktisk kan arbejde hjemmefra indimellem.

”Ledelsen er meget forstående, for de vil jo gøre alt for, at jeg kan blive der, og der mangler virkelig erfarne sygeplejersker. Men virkeligheden overhaler det altid, og i praksis kan det aldrig lade sig gøre, for der er altid sygdom eller andet, så det er kun lykkedes én gang,” siger hun.

Mulighed for powernap

Der skal handling til på flere niveauer, hvis det skal lykkes at hjælpe kvinder i overgangsalderen på arbejdsmarkedet, mener næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Kristina Robins.

”Der skal politisk fokus på overgangsalder, f.eks. ved at vi får det skrevet ind i arbejdsmiljølovgivningen, hvilket vil stille større krav til arbejdspladserne om, at der skal tages hensyn til kvinder i overgangsalderen. Men det skal følges op på arbejdsplads-niveau,” siger hun og tilføjer, at vi generelt som samfund også må være fælles om at nedbryde det tabu og den stigmatisering, der stadig hænger omkring overgangsalderen.

Kristina Robins ser gerne, at arbejdspladserne laver konkrete overgangsalderpolitikker.

”Måske kan der være mulighed for at tage en powernap, få fleksibel arbejdstid eller ændret arbejdsopgaverne i en periode, bare for at nævne et par eksempler.  Det er vigtigt, at vi ikke sygeliggør kvinder – overgangsalderen er et vilkår i vores liv, som vi skal lave nogle bedre rammer for.”

Kristina Robins mener, at DSR skal være med til at formidle viden om overgangsalder, samt at man via de tillidsvalgte og arbejdsmiljørepræsentanter kan sætte fokus på emnet ude på arbejdspladserne.

”Men det er også vigtigt at få ledelser og direktioner med, for i sidste ende kan en indsats hindre eller forebygge sygemeldinger og på den måde være godt for arbejdspladsen,” siger Kristina Robins.

Tanker om fremtid fylder

Ifølge undersøgelsen ”Overgangsalder på arbejdsmarkedet” har 17,6 pct. af de respondenter, som oplever, at overgangsalderen har påvirket deres arbejdsliv, overvejet at skifte job. 
5,5 pct har allerede sagt op som følge af generne eller overvejende af den årsag.

Tankerne om arbejdssituationen i fremtiden fylder da også hos Marin Snejberg.

”Jeg er ikke sikker på, at jeg kan blive ved med at være i det her job. Jeg har fået tilbudt mange stillinger, som er mere ledelsesagtige, men jeg har altid haft mest arbejdsglæde ved at være ude ved patienterne. Jeg synes f.eks. ikke, det er rimeligt, at jeg skal gå ned i tid, fordi mit arbejde er for hårdt til, at jeg kan klare det i min alder,” siger hun.

Marin Snejbjerg er klar til at forsøge at forhandle sig til en individuel aftale. Som både menig medarbejder og tillidsvalgt kunne hun godt forestille sig en decideret menopause-politik på sin egen arbejdsplads.

”Der er jo også paragrafregler, hvis man f.eks. har en kronisk sygdom eller en kompliceret graviditet. Men overgangsalder er nok sværere, fordi det er så diffust, hvordan det rammer. Jeg tror dog, lederne er ved at indse, at man må gøre noget for at holde på de erfarne på arbejdsmarkedet nu. Det er jo tit dem, der har en alder, hvor de kan være i overgangsalderen, så selvfølgelig må man se på, hvilke arbejdsvilkår der gør, at man kan blive i sit arbejde.”