Sådan bliver arbejdspladsen overgangsalder-venlig

"Jeg føler mig ikke længere alene." "Det er rart at have nogen at tale med." "Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen."

”Det har været hjertevarmende at se, hvor meget det betyder for folk at kunne tale med andre, der går igennem det samme,” siger Gay Webster.

Hun er en af initiativtagerne til en støttegruppe for kvindelige ansatte i overgangsalderen på det psykiatriske hospital i Norfolk, en region i det sydøstlige England. Hospitalet er en del af det nationale sundhedsvæsen, NHS (National Health Service), og har 5.000 ansatte.

Storbritannien er generelt langt fremme med at håndtere overgangsalderen på arbejdspladserne, og der er stor bevidsthed om emnet. Det anslås, at omkring 25 pct. af arbejdspladserne, heraf en stor del i sundhedsvæsenet, har en menopause-politik.

På hospitalet i Norfolk er den overordnede menopause-politik understøttet af et omfattende program, der tilbyder forskellige initiativer til medarbejdere, der oplever gener i overgangsalderen. En af de mest værdsatte indsatser er den kollegiale støtte, såkaldt peer-to-peer-support.

Stærk kollegial støtte

Det kan sygeplejerske Emma Watling (på billedet ovenfor) skrive under på.
”Overgangsalderen er ikke noget, vi nødvendigvis taler åbent om, før vi opdager, at mange andre gennemgår det samme. Jeg deltog i møderne for at få rådgivning og støtte – og for at tage viden med tilbage til mit team. Det har normaliseret mine oplevelser og hjulpet mig til at blive på jobbet,” siger hun.

Det var på en konference om kvinders sundhed, at Emma Watling blev opmærksom på, at hun nok var i perimenopausen – årene op til sidste menstruation - hvor symptomerne kan være diffuse og påvirke både kroppen og kognitive funktioner.

”Jeg oplevede en knugende angst, som gennemsyrede mit liv. Jeg var nervøs for at køre bil, finde parkering, tale med folk og endda blot være i sociale sammenhænge – noget jeg aldrig havde oplevet før. Derudover var jeg irritabel og følelsesmæssigt ustabil, sandsynligvis på grund af dårlig søvn. Jeg vågnede flere gange om natten og kunne ikke falde i søvn igen,” fortæller hun.

Generne var så indgribende, at hun følte sig mindre kompetent på arbejdet og havde svært ved at håndtere sine opgaver.

”Jeg var meget selvkritisk og helt udmattet sidst på dagen. Det begyndte at gå ud over kvaliteten af mit arbejde,” siger hun.

Støttende ledelse gør forskellen

I løbet af otte måneder har 227 medarbejdere deltaget i støttegruppen i Norfolk, der primært er afholdt online. Kvinderne deler deres erfaringer, diskuterer symptomer og udveksler viden om forskellige behandlingsmuligheder.

Ud over den kollegiale støtte har Emma også haft stor gavn af en forstående ledelse. Hendes mandlige chef havde modtaget undervisning om overgangsalder via arbejdspladsens menopause-program, hvilket gjorde en markant forskel.

”Jeg fortalte ham, at jeg oplevede symptomer fra perimenopausen, blandt andet ‘hjernetåge’. Han spurgte, hvordan han kunne hjælpe, og jeg bad ham om at støtte mig, hvis jeg mistede tråden i møder. Han trådte til flere gange, hvilket reducerede min angst markant,” siger hun.

Emma Watling føler sig heldig over at have en forstående chef:
”Men hvis jeg ikke var i den situation, ved jeg, at jeg kunne have fået opbakning fra støttegruppen til at sige, hvad jeg skulle gøre for at få hjælp på arbejdspladsen.”

Ambassadører i front

En central del af menopause-programmet i Norfolk – og på mange andre britiske arbejdspladser – er uddannelsen af de såkaldte menopause advocates. Disse ambassadører spiller en nøglerolle i at bringe viden til torvs og drive initiativerne fremad.

På det psykiatriske hospital i Norfolk er der 41 menopause-ambassadører på tværs af organisationen –modige kvindelige medarbejdere, der har valgt at stå frem med deres sårbare og personlige historier.

På toiletter, opslagstavler og intranettet findes oversigter med deres billeder, navne og kontaktinformationer, så kolleger kan henvende sig, hvis de har spørgsmål.

Ambassadørerne hjælper både kvinder i starten af 40'erne, der oplever de første tegn på hormonelle forandringer, og mandlige ledere, der ønsker viden om, hvordan de bedst støtter deres medarbejdere.

Før menopause-programmet blev lanceret, viste en intern undersøgelse, at 80 pct. af de berørte ikke følte sig støttet på arbejdspladsen, mens 59 pct. oplevede en mangel på bevidsthed om emnet. Programmet har resulteret i events, oplysende webinarer og praktiske tiltag som symptom-tjeklister på intranettet og små bordventilatorer.

”Små ting kan gøre en stor forskel. Flere har sagt, at de ikke kunne have beholdt deres job uden støtte. Overgangsalderen forsvinder ikke pludseligt, og hvis folk allerede har sygedage nu, bliver det kun værre over tid,” siger Gay Webster.

Hun tøver ikke med at kalde menopause-programmet en succes: 
”At miste troen på sine faglige evner efter mange års erfaring er overvældende. At kunne støtte folk igennem det har været en af de største gevinster ved initiativet.”