Stor succes med at hjælpe søvnen retur

I Horsens har man stor succes med at hjælpe borgere, hvis nattesøvn er præget af søvnproblemer. Her har foreløbig 20 borgere været igennem en ny type søvnbehandling, og alle 20 sover nu bedre om natten.

Nogle havde svært ved at falde i søvn. Andre vågnede flere gange i løbet af natten eller lå vågne i de tidlige morgentimer uden at kunne falde i søvn igen.

”De folk, der ikke sover, har været i panik længe og har brug for hjælp,” fortæller sygeplejerske Helle Ørnsvig Nielsen om de borgere, hun møder i Horsens Kommune.

Siden februar har hun, som en del af sit arbejde i sundhedstilbuddet ’Godt Liv med Kronisk Sygdom’, hjulpet de foreløbig 20 mennesker med insomni, altså søvnløshed, gennem indsatsen ’Sov Bedre’. Det er borgere, der mærker søvnunderskuddet på livskvaliteten, men som også frygter, at søvnmanglen vil koste dem arbejdslivet eller i værste fald helbredet.

Rette redskaber

Når de kommer i et søvnforløb, bliver der arbejdet med bl.a. søvndagbøger, søvnvaner, døgnrytme og bekymringer gennem kognitiv adfærdsterapi mod insomni – også kaldet CBT-i-metoden.

”Det handler om at fokusere tankerne. De skal få øje på det positive, der hjælper dem til at sove og flytte fokus væk fra, at de ikke kan sove,” fortæller Helle Ørnsvig Nielsen om metoden. Formålet er at bryde de mønstre, der holder søvnløsheden ved lige.

CBT-i-metoden kombinerer adfærdsterapi, kognitiv terapi og søvnundervisning. Alt sammen så borgerne kan bryde med det, der fastholder søvnproblemerne.

”Det er vigtigt, at borgerne kun snakker om søvn med mig. Det skal ikke være et samtaleemne med deres partner, familie, venner og slet ikke på arbejdet,” siger Helle Ørnsvig Nielsen. Målet er at flytte fokus væk fra søvnløsheden.

”Søvnen kan ikke kæmpes frem. Den skal have plads, og det får den kun, hvis hjernen får ro fra tanker om ikke at kunne sove,” fortæller hun.

Hun hjælper bl.a. de insomni-ramte ved søvnrestriktion, hvor borgerne kun må befinde sig i sengen i det tidsrum, hvor de faktisk sover. Først fører de søvndagbog, og derefter fastlægger de sammen med sygeplejersken, hvilke timer de må være i sengen.

Mærkbar hjælp

En mand i starten af 40’erne blev henvist til Helle Ørnsvig Nielsen med mange års søvnproblemer. Han har type-1-diabetes og kæmpede med bekymringer om sit helbred, arbejde og familieliv.

”Han trænede tidligt, spiste ubevidst for lidt og forsøgte at kontrollere alt omkring sin sundhed. Derfor startede vi med de lavthængende frugter,” fortæller hun om forløbet med manden.

Først sikrede de, at han spiste nok, så hans blodsukker blev holdt stabilt, og de snakkede om hans motionsmønstre, så han stoppede med at træne hver dag og i de tidlige morgentimer. Derudover blev han hjulpet til at flytte fokus væk fra søvnløsheden.

Efter få samtaler og forskellige redskaber begyndte manden at sove igen. Ifølge Helle Ørnsvig Nielsen er det ikke usædvanligt. De fleste borgere har gennemsnitligt brug for fem samtaler, før søvnen er forbedret.

I søvnforløbene gik alle 20 borgere fra at have klinisk insomni til at ligge under grænsen for insomni. De bedste forbedringer var blandt borgerne i alderen 18-65 år. De gik fra hhv. at have moderat og alvorlig grad af insomni til slet ikke at have klinisk insomni.