Nyhed
Stor succes med at hjælpe søvnen retur
Søvnløse borgere får nattesøvnen tilbage i Horsens, hvor sygeplejerske Helle Ørnsvig Nielsen bruger samtaler, søvndagbøger og kognitiv adfærdsterapi til at afhjælpe søvnløshed.
Publiceret:
11. september 2026
Senest opdateret:
21. september 2026
Foto:
Privat. Helle Ørnsvig Nielsen hjælper søvnløse borgere i Horsens Kommune.
I Horsens har man stor succes med at hjælpe borgere, hvis nattesøvn er præget af søvnproblemer. Her har foreløbig 21 borgere været igennem en ny type søvnbehandling, hvoraf de 20 nu sover bedre om natten.
Nogle havde svært ved at falde i søvn. Andre vågnede flere gange i løbet af natten eller lå vågne i de tidlige morgentimer uden at kunne falde i søvn igen.
”De folk, der ikke sover, har været i panik længe og har brug for hjælp,” fortæller sygeplejerske Helle Ørnsvig Nielsen om de borgere, hun møder i Horsens Kommune.
Siden februar har hun, som en del af sit arbejde i sundhedstilbuddet ’Godt Liv med Kronisk Sygdom’, hjulpet de foreløbig 20 mennesker med insomni, altså søvnløshed, gennem indsatsen ’Sov Bedre’. Det er borgere, der mærker søvnunderskuddet på livskvaliteten, men som også frygter, at søvnmanglen vil koste dem arbejdslivet eller i værste fald helbredet.
Rette redskaber
Når de kommer i et søvnforløb, bliver der arbejdet med bl.a. søvndagbøger, søvnvaner, døgnrytme og bekymringer gennem kognitiv adfærdsterapi mod insomni – også kaldet CBT-i-metoden.
”Det handler om at fokusere tankerne. De skal få øje på det positive, der hjælper dem til at sove og flytte fokus væk fra, at de ikke kan sove,” fortæller Helle Ørnsvig Nielsen om metoden. Formålet er at bryde de mønstre, der holder søvnløsheden ved lige.
CBT-i-metoden kombinerer adfærdsterapi, kognitiv terapi og søvnundervisning. Alt sammen så borgerne kan bryde med det, der fastholder søvnproblemerne.
”Det er vigtigt, at borgerne kun snakker om søvn med mig. Det skal ikke være et samtaleemne med deres partner, familie, venner og slet ikke på arbejdet,” siger Helle Ørnsvig Nielsen. Målet er at flytte fokus væk fra søvnløsheden.
”Søvnen kan ikke kæmpes frem. Den skal have plads, og det får den kun, hvis hjernen får ro fra tanker om ikke at kunne sove,” fortæller hun.
Hun hjælper bl.a. de insomni-ramte ved søvnrestriktion, hvor borgerne kun må befinde sig i sengen i det tidsrum, hvor de faktisk sover. Først fører de søvndagbog, og derefter fastlægger de sammen med sygeplejersken, hvilke timer de må være i sengen.
Mærkbar hjælp
En mand i starten af 40’erne blev henvist til Helle Ørnsvig Nielsen med mange års søvnproblemer. Han har type-1-diabetes og kæmpede med bekymringer om sit helbred, arbejde og familieliv.
”Han trænede tidligt, spiste ubevidst for lidt og forsøgte at kontrollere alt omkring sin sundhed. Derfor startede vi med de lavthængende frugter,” fortæller hun om forløbet med manden.
Først sikrede de, at han spiste nok, så hans blodsukker blev holdt stabilt, og de snakkede om hans motionsmønstre, så han stoppede med at træne hver dag og i de tidlige morgentimer. Derudover blev han hjulpet til at flytte fokus væk fra søvnløsheden.
Efter få samtaler og forskellige redskaber begyndte manden at sove igen. Ifølge Helle Ørnsvig Nielsen er det ikke usædvanligt. De fleste borgere har gennemsnitligt brug for fem samtaler, før søvnen er forbedret.
I søvnforløbene gik de 20 borgere fra at have klinisk insomni til at ligge under grænsen for insomni. De bedste forbedringer var blandt borgerne i alderen 18-65 år. De gik fra hhv. at have moderat og alvorlig grad af insomni til slet ikke at have klinisk insomni.
Jeg har erfaret, hvor vigtigt det faktisk er, at man ikke kun har et psykologisk eller medicinsk fokus, men en bred tilgang til søvnproblemer
Helle Ørnsvig NielsenEn sygeplejefaglig opgave
Helle Ørnsvig Nielsen har været uddannet sygeplejerske i 37 år. De seneste 11 år har hun arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i Horsens Kommune. Nu står hun så bl.a. for indsatsen ’Sov Bedre’, der er igangsat for at hjælpe lægehenviste borgere, der har døjet med insomni i minimum tre måneder.
Ifølge Helle Ørnsvig Nielsen giver det god mening, at indsatsen mod søvnløshed placeres i kommunernes forebyggelsesenheder. Hun peger på, at manglende søvn er tæt forbundet med både fysisk og mental sundhed og kan have betydning for udvikling af sygdomme.
”Jeg har erfaret, hvor vigtigt det faktisk er, at man ikke kun har et psykologisk eller medicinsk fokus, men en bred tilgang til søvnproblemer,” siger Helle Ørnsvig Nielsen og peger på den brede sygeplejefaglige tilgang som en fordel i arbejdet med insomni, fordi søvnproblemer ofte hænger sammen med både sygdom, vaner, bekymringer og sociale forhold.
Helle Ørnsvig Nielsen håber derfor også, at andre kan lære af de gode virkninger i søvnindsatsen. Hun har selv fået et todages kursus og søgt internettet tomt for information om CBT-i-metoden, men hun drømmer om, at der på et tidspunkt kommer en uddannelse i metoden.
Læs mere om søvn i Fag & Forsknings triologen her.
Læs mere om CBT-i-metoden her.
Ved publicering af artiklen var der tale om 20 ud af 20 borgere, der havde afsluttet et søvnforløb med gode resultater. Efter artiklens publicering har endnu en patient afsluttet et søvnforløb dog uden effekt. Dvs. 21 borgere har været igennem et forløb, og af dem sover 20 nu bedre. Det er nu rettet i artiklen.
Hvad er ISI?
Effekten af insomni-indsatsen måles bl.a. med det internationale spørgeskema ISI (Insomnia Severity Index), som borgerne udfylder både ved opstart og afslutning af forløbet.
ISI-spørgeskemaet består af syv spørgsmål, der måler på, hvor svært det er at falde i søvn, hvor svært det er at sove igennem, og hvor stort et problem det er at vågne tidligt uden at kunne sove videre. Det bruges til at måle sværhedsgraden af søvnløshed og opdeles i fire grupper:
0-7: ikke klinisk insomni
8-14: under grænseværdi for insomni
15-21: klinisk insomni (moderat grad)
22-28: klinisk insomni (alvorlig)
Fem pointer om søvn
Stop med at tænke på og snakke om søvn. Hvis man konstant tænker på, om man får sovet nok og taler om søvnen hele tiden, kan det fastholde problemet.
Hold en fast døgnrytme. Stå op nogenlunde samme tidspunkt hver dag og undgå at sove i løbet af dagen.
Spis regelmæssigt. Kroppen og hjernen har brug for energi for at fungere optimalt, også om natten. Derfor duer det ikke at spise for lidt eller springe måltider over.
Kig ikke på uret om natten. Det kan sætte gang i tankemylder om hvor lidt søvn, man får, hvis man tjekker klokken, når man vågner om natten.
Søvnproblemer er mange ting. Det skyldes sjældent søvnen alene, hvis man døjer med søvnløshed. Stress, sygdom, medicin, alkohol og bekymringer kan også spille en rolle.
Læs seneste nyt
30. september 2026
Lungetjek mellem fællessang og spisning
I Vejle rykker sygeplejersker og kommunale medarbejdere ud i et boligområde med lungeundersøgelser, fællesspisning ...
Afsender
Sygeplejersken
28. september 2026
Når hjælpen er ved hånden, trækker Johnny vejret lidt lettere
Det udgående lungeteam i Aarhus har givet Johnny René Frederiksen, som har KOL, en telefonisk livslinje, hvis han p...
Afsender
Sygeplejersken
24. september 2026
Nyt professorat skal løfte børne- og familiecentreret sygepleje
Helle Haslund-Thomsen er udnævnt til ny professor i klinisk sygepleje til børn, unge og familier ved Klinisk Instit...
Afsender
Sygeplejersken
21. september 2026
Nye sygeplejersker kan næsten frit vælge job
Som nyuddannet sygeplejerske skal man ikke lede længe efter et job. Faktisk står kun 1 pct. af Københavns Professio...
Afsender
Sygeplejersken