Sygeplejersker løfter flere opgaver i almen praksis – og patienterne er trygge

”Der er også røget en ordentlig luns af, hva’ Else?”

Sygeplejerske Brit-Inge Vohnsen sidder i sit konsultationslokale i Lægefællesskabet i Grenaa. Hun er i fuld gang med at undersøge 75-årige Else Morgen Stenberg Sørensens fod, som er slemt forslået efter et cykelstyrt.

Else Morgen Stenberg Sørensen kommer ofte i klinikken i Grenaa, men i stedet for en læge er det næsten altid Brit-Inge Vohnsen, der tager sig af hende.

Det er sygeplejerskerne, der står med mange af konsultationerne i Lægefællesskabet i Grenaa, og det skyldes lægemangel.

”Da jeg startede for otte år siden, var vi to sygeplejersker, og siden er der kommet en ny til næsten hvert år,” fortæller Brit-Inge Vohnsen.

Nu er der fem speciallæger, fire uddannelseslæger og ni sygeplejersker til 9.500 patienter - og konsultationssygeplejerskerne løfter en stor del af opgaverne.

Sygeplejersker i front

Brit-Inge Vohnsen tager sig af både stort og småt.

Årskontrol af kroniske lidelser, undersøgelser og vaccination børn, gennemgang af medicin, graviditetsundersøgelser, udkast til henvisninger, samtaler med depressive patienter, hjemmebesøg og meget mere.

I forbindelse med sundhedsreformen får almen praksis et større ansvar for at behandle patienter i det nære sundhedsvæsen.

Med flere kronikerpakker kommer behandlingsansvaret for patienter med kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes, til at ligge i almen praksis, og det øger presset. Og selvom reformen har en ambition om 1.500 flere læger i almen praksis i 2035, så mener Dansk Sygeplejeråd, at antallet af sygeplejersker og et kompetenceløft bør følge med.

Sygeplejersker skal nemlig løfte en større del af opgaverne og stå i front i almen praksis, lyder det i Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil ”Sygeplejersker for et sundere samfund”.

Og i klinikken i Grenaa er det netop det, sygeplejerskerne gør, fortæller Brit-Inge Vohnsen.

Speciallæge i Lægefællesskabet i Grenaa Signe Krogh Andersen mener, at sygeplejerskernes øgede ansvarsområde betyder meget for både kapaciteten og kvaliteten i klinikken.

"Sygeplejerskerne er med til at skabe kontinuitet og tryghed for patienterne, og det skaber sygepleje af højere kvalitet,” siger hun.

Når sygeplejerskerne kører flere selvstændige konsultationer, er det også med til at øge kapaciteten, siger hun.

Diabetesspecialist

En af Brit-Inge Vohnsens faste patienter er Kresten Vester, som har diabetes.

”Du skal altså drikke mere end det her,” siger Brit-Inge Vohnsen, imens hun vurderer et skema om væskeindtag og vandladning, som han har udfyldt.

I samme omgang måler hun hans blodsukker.

”Den ligger på 8,1, så det er helt fint,” siger hun til Kresten Vester, der nikker tilfredst.

De aftaler at følge op på både væskeindtag, medicin og blodsukker til kontrol næste måned.

Brit-Inge Vohnsen ser Kresten tit. Hun er diabetesspecialist og tager sig af årskontroller med mange af klinikkens patienter med diabetes. Det er en opgave, som hun stort set kan klare selv pga. undervisning og faste rammeaftaler, fortæller hun.

I kraft af flere sygeplejersker i almen praksis bliver der tid og rum til at specialisere sig, lyder det i Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil.

Når konsultationssygeplejerskerne specialiserer sig, er det også nemmere for dem at arbejde selvstændigt, og samtidig sikrer de, at patienterne møder et kompetent personale. Det mener Næstformand i Fagligt Selskab for Konsultation- og infirmerisygeplejersker, Pernille Bille.

”Sygeplejersker tør varetage flere opgaver, når de specialiserer sig,” siger hun og påpeger, at konsultationssygeplejersker dog stadig skal kunne tage sig af det hele.

Supervision

Brit-Inge Vohnsen sidder med headsettet om ørene og ringer til en patient, som har spørgsmål til sit stofskifte og medicin.

Hun erkender, at stofskifte aldrig har været hendes stærke side. Derfor åbner hun sin telefon og tilkalder speciallæge Signe Krogh Andersenen, som er en af dagens to supervisors. Efter kort tid banker på og træder ind i konsultationslokalet.

”Hvad kan jeg hjælpe med?” spørger Signe Krogh Andersen.

Brit-Inge Vohnsen forklarer rutineret om patientens problematik og giver sin vurdering. Signe Krogh Andersen stiller et par opfølgende spørgsmål. Hvordan har patienten det? Spiser han anderledes?

Signe Krogh Andersen tænker sig om, inden hun meddeler, at de skal indkalde patienten til kontrol ligesom Brit-Inge Vohnsen har forslået. Og så iler Signe Krogh Andersen videre til næste supervision.

I Lægefællesskabet i Grenaa hjælper de ansatte også med at holde hinanden opdaterede og skarpe. 

”Sammenholdet betyder, at vi kan komme igennem alle de udfordringer, vi møder i hverdagen,” fortæller Brit-Inge Vohnsen.

I trygge hænder

Tilbage i konsultationslokalet træder 75-årige Else Morgen Stenberg Sørensen i skoene igen.

”Hvordan går det med morfinen, Else?” spørger Brit-Inge Vohnsen.

”Jeg får det så skidt af det,” sukker Else Morgen Stenberg Sørensen og fortæller om bivirkningerne ved sin medicin.

Pga. Else Morgen Stenberg Sørensens smerter, snakker Brit-Inge Vohnsen med hende mindst en gang om ugen.

”Jeg er altid meget tryg, når jeg er ved Britt-Inge, fordi hun kender mig,” siger Else Morgen Stenberg Sørensen og tilføjer:

”Jeg ved også, at hvis der skulle være noget, så ringer hun efter min læge.”

Brit-Inge Vohnsen oplever også at have et større indblik i patienternes liv, da hun som sygeplejerske er i tæt kontakt med dem.

”Nu er det jo os som sygeplejersker, der har fingeren på pulsen hos patienterne,” siger hun.

Speciallæge Signe Krogh Andersen mener, at det er et naturligt udfald, når sygeplejerskerne varetager flere selvstændige konsultationer.

”Vi har nogle kompetente sygeplejersker, som har føling med patienterne. Det frigiver tid til mig og gør, at jeg kan fokusere på de mere komplekse patienter,” siger hun.

Et vigtigt teamarbejde

Næstformand i Fagligt Selskab for Konsultation- og infirmerisygeplejersker, Pernille Bille, mener, at konsultationssygeplejersker er et vigtigt element for at skabe en sammenhængende almen praksis.

”Teamsamarbejdet mellem lægen og sygeplejersken er en meget vigtig del af almen praksis,” fortæller hun.

Pernille Bille mener, at sygeplejerskers og lægers forskellige faglighed er med til at sikre det bedste tilbud til f.eks. patienter med kroniske sygdomme.

Et mål med sundhedsreformen er, at antallet af praktiserende læger stiger til 5.000 i 2035, og Dansk Sygeplejeråd mener, at antallet af sygeplejersker bør følge med. Det vil sige, at der skal være næsten 900 flere sygeplejersker i almen praksis i 2035.

Ifølge Pernille Bille bør antallet af sygeplejerskerne følge med for at vedligeholde den tværprofessionelle tilgang til patienterne.

”Lægerne er under stort pres og har brug for hjælp til at løfte opgaverne,” mener Pernille Bille.

Her er konsultationssygeplejersker en vigtig samarbejdspartner for læger, og kommer der flere, ville det lette det pres, som almen praksis oplever, vurderer hun.

”Der er meget travlt i almen praksis, så hvis der er flere hænder om det, vil der være mere tid til den enkelte patient, og kvaliteten af arbejdet vil blive bedre,” mener Pernille Bille.

Dansk Sygeplejeråd mener, at både antallet af konsultationssygeplejersker og deres opgaver skal udvides – ligesom i Lægefællesskabet i Grenaa.

”Det går simpelthen ikke, hvis du holder med morfinen, Else” siger Brit-Inge Vohnsen og lægger hånden på Else Morgen Stenberg Sørensens hånd.

Else Morgen Stenberg Sørensen protesterer lidt. Hun oplever stærke bivirkninger ved medicinen og er tydeligt frustreret.

”Jeg har ikke mange flere skud i bøssen til dig,” siger Brit-Inge Vohnsen.

Else Morgen Stenberg Sørensen bliver stille og eftertænksom.

”Prøv at tage en halv pille,” foreslår Brit-Inge Vohnsen. Det kan Else Morgen Stenberg Sørensen godt gå med på, og de aftaler næste kontrol, inden de skilles i døren.

Læs mere om konsultationssygeplejerskerne og forløb for patienter med kroniske sygdomme her