Forstå, hvad der sker med sundhedsreformen

Skal sygeplejersker have en styrket rolle i almen praksis? Hvordan sikres der en god proces i dannelsen af den nye, store Region Østdanmark? Og hvad sker med de opgaver, der skal flyttes fra kommuner til regioner? 

Det er bare nogle af de spørgsmål, som politikere, embedsmænd og fagfolk er begyndt at finde svar på i det store arbejde med at omsætte den politiske aftale om sundhedsreformen til virkelighed.  

Da regeringen og aftalepartierne lancerede reformen i november sidste år, blev omstruktureringen af almen praksis af mange fremhævet som noget af det vigtigste. Og det er også et af de områder, som politikerne har valgt at kaste sig over som noget af det første i arbejdet med at implementere reformens mange elementer, der næsten alle skal være på plads den 1. januar 2027. 

For almen praksis’ vedkommende betyder det, at lovarbejdet, der bl.a. skal fjerne barrierer for nye klinikformer, er begyndt her i februar 2025. 

Større rolle til sygeplejersker

I den politiske aftale står der, at ”Regionerne skal have mulighed for at sammensætte det almenmedicinske tilbud ud fra lokale behov ved at benytte forskellige klinikformer og leverandører.” 

Det betyder, at man vil fjerne de nuværende lovgivningsmæssige barrierer for at bruge andre klinikformer end alment praktiserende læger pr. 1. juli 2025. Det skal igen gøre det lettere at tilpasse behandlingstilbud til særlige patientgrupper og samtidig give borgerne flere reelle valgmuligheder.  

Det skal desuden styrke muligheden for lægedækning i områder, hvor det er svært at tiltrække speciallæger i almen medicin. 

Det giver sygeplejersker mulighed for at få en større rolle i almen praksis, mener Dansk Sygeplejeråd, der med 2. næstforkvinde Kristina Robins i spidsen bl.a. henviser til England, hvor APN-sygeplejersker i flere år har drevet klinikker, der varetager bestemte typer opgaver med fokus på sygepleje (læs mere her).

Flere sygeplejersker i almen praksis

I dag arbejder der omkring 2.700 sygeplejersker i almen praksis, hvilket gør dem til den næststørste faggruppe efter lægerne, der udgør omkring 3.500 – et antal, som politikerne ønsker skal stige til 5.000 i 2035.  

Og her bør antallet af andre faggrupper deriblandt sygeplejerskerne følge med, mener Dansk Sygeplejeråd. Flere sygeplejersker i almen praksis, kombineret med investeringer i kompetenceløft (f.eks. specialuddannelsen i borgernær sygepleje eller videreuddannelse til APN-sygeplejerske), vil nemlig styrke indsatsen markant for de grupper, som sundhedsreformen især sigter mod at hjælpe. Det er patienter med en eller flere kroniske sygdomme, som almen praksis skal hjælpe så tidligt som muligt bl.a. gennem nye pakkeforløb og flere forebyggende tiltag.  

Fra kommuner til regioner  

Et andet område, der er stor fokus på nu, er flytningen af opgaver fra kommuner til regioner, mere præcist akutsygeplejen, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau samt midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser.   

Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på at afgrænse og konkretisere opgaverne, lige som økonomien forbundet med opgaveflytningen efter planen skal drøftes med kommuner og regioner senere i år. Ifølge tidsplanen i ”Aftale om Sundhedsreform 2024” vil der blive fremsat et konkret lovforslag om opgaveflytning i oktober 2025.  

Efter lanceringen af sundhedsreformen er det blevet præciseret, at kommunerne stadig kan stå for driften af akutsygeplejen, ligesom regionerne skal forpligtes til at sparre med og samarbejde med den almene sygepleje i kommunerne for at sikre sammenhæng.  

I november sidste år kom Dansk Sygeplejeråd med en sekspunktstjekliste til, hvad der skal til, for at flytningen af akutsygeplejen skal kunne gavne det samlede sundhedsvæsen. Her er budskabet, at hvis akutsygeplejen forsat kunne fungere optimalt, skal der også i fremtiden være et tæt samarbejde og let og direkte adgang mellem den almene kommunale sygepleje og akutsygeplejen, så sygeplejerskerne let kan få fat i hinanden.

Dansk Sygeplejeråd mener bl.a. også, at der forsat er behov for specialiseret viden i den almene sygepleje i kommunerne, f.eks. i forbindelse med kompleks sårpleje og palliative indsatser, som er eksempler på kerneopgaver, der også kræver et tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i kommunen (find listen her).

Psykiatrien må ikke blive skyggebarn  

Et andet centralt område i sundhedsreformen er målet om at ligestille behandlingen af psykiatriske og somatiske sygdomme. Efter den skitserede tidsplan i ”Aftale om sundhedsreform 2024” skal aftalen mellem regeringen og regionerne være på plads medio 2025, lige som regeringen i starten af 2025 også forventes at præsentere et udspil i forbindelse med 10-årsplanen for psykiatrien.  

Den plan er fortsat helt central for udviklingen af psykiatrien, hvorfor Dansk Sygeplejeråd også følger dette arbejde tæt – bl.a. for at sikre, at de ca. 4,3 mia.kr., der er øremærket psykiatrien i forbindelse med 10-årsplanen, ikke bliver udvandet under processen med at ligestille de to områder eller siver til andre dele af sundhedsvæsenet, når f.eks. udgifter til medicin stikker af.  

I arbejdet med at ligestille psykiatrien og somatikken er det vigtigt, at psykiatrien ikke bliver glemt. Den bekymring satte Dansk Sygeplejeråd flere ord på sammen med Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg i kronikken ”Psykiatrien må ikke blive skyggebarn i sammenbragt familie” i Avisen Danmark i oktober sidste år.   

I kronikken gør de bl.a. opmærksom på, at sammenhængende forløb for mennesker med psykisk sygdom ikke kun skal ses i forbindelse med somatikken. Som borger med psykisk sygdom er kontaktfladen bredere end blot de psykiatriske og somatiske afdelinger, og det er derfor afgørende, at der er en tæt kobling til både det nære sundhedsvæsen og den vigtige socialpsykiatriske indsats, hvilket de nye sundhedsråd bør være et godt afsæt for.  

Og der skal i fremtiden fortsat fokuseres benhårdt på udvikling af kompetencer og en endnu stærkere faglighed i psykiatrien gennem bl.a. yderligere specialuddannelse af sygeplejersker. Det handler ikke kun om antallet af læger, men måske i højere grad om, hvordan de fagspecifikke kompetencer bliver sat i spil (læs kronikken her). 

17 nye sundhedsråd  

Arbejdet med at etablere de 17 nye sundhedsråd er også i gang. Af den politiske aftale fremgår det hvor mange sundhedsråd, der skal være i de fire regioner, samt at de 17 sundhedsråd skal organiseres omkring landets akutsygehuse og bestå af kommunale og regionale repræsentanter. ​Sundhedsrådene får det direkte ansvar for bl.a. sygehuse, almen praksis og hjemmebehandling inden for deres område.   

Sundhedsrådene får en afgørende rolle for, at reformens ambitioner om mere behandling i eget hjem, styrket kvalitet i den kommunale sundhedsindsats mm. kan lykkes. Og her ser Dansk Sygeplejeråd sygeplejerskerne spille en helt central rolle, hvilket også kommer til udtryk i det høringssvar til udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v., som Dansk Sygeplejeråd lige har afgivet. Her beskriver Dansk Sygeplejeråd også sit håb om, at sundhedsrådene kan bruges til at tænke nyt og forbedre overgangene mellem sektorer og bidrage til at undgå unødvendige indlæggelser (læs høringssvaret her).  

Dansk Sygeplejeråd ser, at sundhedsrådene kan blive en værdifuld arena ift. at koordinere kommunernes opgaver på sundhedsområdet, når der er en fordel i at samarbejde på tværs af flere kommuner for at sikre de nødvendige ressourcer til mere specialiserede opgaver. F.eks. hos borgere med komplekse forløb og mange kontakter til forskellige dele af sundhedsvæsnet.

Ny Region Østdanmark 

Både Region Sjælland og Region Hovedstaden har nedsat hver deres sammenlægningsudvalg, der i tæt samarbejde har fastlagt, hvordan de arbejder videre med sundhedsreformen, herunder dannelsen af den nye Region Østdanmark. I Region Sjælland er arbejdet organiseret i seks delprogrammer og to reformopgaver, som der nu arbejdes videre med politisk og blandt embedsmænd, lige som regionernes arbejdspladser og medarbejdere også er tænkt ind i processen.  

De seks delprogrammer er: Dannelse af Region Østdanmark, politisk organisering, omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen, sammenlægning af psykiatri og somatik, udvikling af praksissektor og sundhedsplanlægning. De to reformopgaver er: Regional udvikling og fælles etablering af Digital Sundhed Danmark.  

Medarbejderne skal være trygge 

Sammenlægningen af de to sjællandske regioner rejser naturligt nogle spørgsmål om sygeplejerskernes ansættelsesforhold og arbejdsvilkår, og Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at berørte sygeplejersker kan være trygge i fusionsprocessen og hele tiden kende deres arbejdsvilkår.

Det kræver, at medarbejderne løbende bliver inddraget i sammenlægningen, bl.a. gennem de respektive MED-udvalg, akkurat som der står i aftaleteksten: Det er et ”væsentligt hensyn”, at der er trygge rammer for personalet, og at det er udgangspunktet, at ”de ansatte skal følge opgaven” – og det gælder ALLE medarbejdere, som bliver berørt af sundhedsreformen. 

Følgegruppe skal sikre input 

Arbejdet med at implementere sundhedsreformen er altså begyndt. Det meste skal træde i kraft i 2027, og 2025-2026 går med forberedelser, lovgivning og overgangsaftaler. Dansk Sygeplejeråd har en plads i følgegruppen i reformsekretariatet under indenrigs- og sundhedsministeren.

Følgegruppen har netop til hensigt at sikre en løbende dialog mellem væsentlige interessenter på sundhedsområdet og få vigtig og rettidigt input i forbindelse med implementeringen.  

Dansk Sygeplejeråd er fast medlem sammen med Danske Regioner, KL, Danske Patienter, FOA, Lægeforeningen, PLO, Dansk Erhverv, Dansk Industri, SIND, Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Apotekerforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen. Derudover kan følgegruppen efter behov inddrage øvrige interessenter og perspektiver.