Vi er langt over honninghjertestadiet

”Jeg har ikke villet bruge ordet fornuftig om aftalen, før jeg har set det her – men det er helt sikkert trepartsforhandlingerne, der har fået os op på et beløb, jeg kan se mig selv i.”

Det fortæller Charlotte Nybo-Sørensen, som er sygeplejerske på OUH, efter hun har set aftalen om fordelingen af trepartsmidler og organisationspuljen på det regionale område.

Aftalen blev mandag præsenteret på et doorstep i Regionernes Hus, hvor man endelig kunne sætte nogle præcise tal på, hvordan lønløftet skal udmøntes til de forskellige sygeplejersker i regionerne. Netop fordelingen af trepartsmidlerne og organisationspuljen har været den uvisse joker i det regionale forlig, der landede d. 20. februar.

Forhandlingerne har haft et stort fokus på lønudviklingen i kroner og øre, som forkvinde i Dansk Sygeplejeråd og formand for Sundhedskartellet, Dorthe Boe Danbjørg, kom ind på til dagens doorstep:

”Noget af det, jeg kan fremhæve, er, at vi har prioriteret lønudviklingen i starten af karriereforløbet, vi har prioriteret de erfarne – og så har vi også prioriteret pension i flere af grupperne.”

Lønløftet, der kommer af overenskomstforhandlingen, betyder, at lønnen stiger alt efter, hvor længe man har været færdiguddannet. Dvs. at en nyuddannet sygeplejerske vil stige med 2850 kr., en sygeplejerske med fire års anciennitet vil stige med 4250 kr., og en sygeplejerske med ti års anciennitet stiger med 5600 kr. om måneden.

Dertil vil der være et ekstra lønløft til dem, der arbejder mindst 25 timer om måneden på skæve tidspunkter – dvs. ved nattevagter og weekendvagter. Det betyder, at:

En nyuddannet sygeplejerske, der tager vagter på skæve tidspunkter mindst 300 timer om året vil stige med 4400 kr./måneden, en sygeplejerske med fire års anciennitet vil stige med 5800 kr./måneden, og en sygeplejerske med 10 års anciennitet vil stige med 7200 kr./måneden

Oven i det kan man lægge fem pct. til særydelserne, når man tager vagter på skæve tidspunkter.

Lovende aftale

Som noget nyt er anciennitet blevet en vigtig del af forligssproget, fordi antal år i praksis siden afsluttet uddannelse har betydning for, hvor stort en lønløft, man får.

Nyuddannet sygeplejerske Mathilde Krabbe Christensen  er en af dem, der ikke har så høj anciennitet – 26 dage for at være præcis – men hun synes stadig, det er en lovende aftale.

Ud fra DSR’s tal vil hendes lønstigning være på 4400 kr. om måneden med vagttillæg og 0-4 års anciennitet.

”Jeg synes, at det er lovende, og jeg synes, det er en kæmpe forhåbning for faget, fordi der er mange arbejdspladser, hvor man har de her mindst 25 timer på skæve tidspunkter om måneden. Så jeg synes, at 4400 kr. medregnet en stigning i pension har betydning. Også for resten af mit arbejdsliv, og for, at jeg gerne vil blive i det," fortæller hun.

Mathilde Krabbe Christensen blev færdiguddannet som sygeplejerske i januar og startede på urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital d. 1. februar 2024. Selvom hun lige er blevet færdiguddannet, får hun et lønløft og ekstra tillæg for at tage vagter på skæve tidspunkter, som i forvejen er en del af hendes ansættelse.

Men det er ikke kun lønstigninger, fritvalgsordninger og fejring af en høj anciennitet, der ligger bag aftalen. Det fortæller Mikkel Mailand, der er lektor og forskningsleder på Forskningscenter For Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier.

”Man har haft et formål med det. Og det har ikke kun været at rette op på ulige løn og underbetaling af sygeplejersker. Man vil med den her aftale også sikre sig, at sygehusvæsenet kommer til at fungere bedre. Og det er derfor, der er de her økonomiske incitamenter til vagtarbejde. Så det er ikke kommet gratis, siger han.

Og det var da også det, der lå i de ekstraordinære midler til trepartsaftalen i efteråret 2023: At ”det skal være attraktivt for medarbejdere at gå op i tid og tage flere vagter på skæve tidspunkter,” som Sophie Løhde har udtalt i en pressemeddelelse fra Regeringen i december 2023.

For Mathilde Krabbe Christensen er rekrutteringsdelen i fordelingen af midler også vigtig:

”For mig handler det meget mere om kollegaer end penge - men det er jo løn, det starter med, for at der kan komme flere kollegaer. Jeg håber, at lønløftet kan lokke dem, der inderst inde gerne vil faget, men er blevet skræmt væk af dårlig løn, tilbage.”

Særlige OK-forhandlinger

Mikkel Mailand fortæller, at det har været nogle særlige overenskomstforhandlinger i 2024:

”Der er dels nogle generelle lønstigninger, som sikrer reallønsstigninger. Der er nogle fritvalgsordninger, som er nye og spændende blandt andet omkring opsparing af frihed. Så er der løntillæggene. Man får nogle flere penge, men der knytter sig også nogle modydelser til dem. Alt i alt er der mange nye ting med, og der er mange penge med. Så det er et spændende samlet aftalekompleks, man har fået på det regionale område.”

Og der er da også forskellige holdninger til og opfattelser af, hvad formålet bag midlerne har været. Charlotte Nybo-Sørensen siger:

”Jeg ser det ikke som en anerkendelse, men som i nu brænder skibet – så vi skal ikke snakke ligeløn, vi skal snakke vagttillæg og fastholdelse. Wammen var ude og sige 8,8 pct., og det har vi fået. Og jeg er helt sikker på, at min forkvinde og hendes følgeskab har gjort, hvad de kunne. Men der er lang vej endnu.”

Mathilde Krabbe skuer dog en anerkendelse i aftalen:

”Jeg synes, der har været meget manglende forståelse for at være sygeplejerske, og hvad det faktisk indebærer. Men jeg synes, at man får anerkendelse gennem et lønløft – at man siger, at vi, som en profession, har fortjent et lønløft.”

Mikkel Mailand slutter af med en vurdering af beløbene, der skal udgøre lønløftet til sygeplejerskerne, efter trepartsmidlernes fordeling med den nye aftale:

”Når man tæller trepartsmidlerne med, så kommer vi op i nogle størrelsesbeløb, som ligner dem, sygeplejerskerne har efterspurgt. Om man føler, det er nok, må den enkelte sygeplejerske vurdere. Men vi er langt udover honninghjertestadiet her.”