Nyhed
Velbesøgt valgmøde i kredsen satte spot på fremtidens forperson i Dansk Sygeplejeråd
Studerende, flexjobbere, undervisere, regionalt- og kommunalt ansatte. Alle var de med og stillede skarpe spørgsmål til feltet af kandidater til posten som ny forperson i Dansk Sygeplejeråd, da Kreds Midtjylland afholdt valgmøde. Husk der er mulighed for at se det virtuelle valgmøde på tirsdag.
Publiceret:
22. september 2023
Senest opdateret:
22. september 2023
0
/ 8
Der var den studerende, der var flexjobberen, der var underviseren. Og der var mange flere.
Cirka 130 medlemmer fyldte medlemshuset i Virklund ved Silkeborg godt og grundigt op, da der torsdag aften var valgmøde.
Et vigtigt valgmøde. Dansk Sygeplejeråd skal have ny forperson og med hele fem kandidater er der god grund til at lytte med, så krydset bliver sat det rigtige sted.
Med omdrejningspunkt i de tre overordnede emner løn, fag og organisation blev kandidaterne udsat for både de store spørgsmål om forhandlingstaktik i forhold til de kommende trepartsforhandlinger og OK24, men også de mere detaljerede tilgang til særlige medlemsgrupper.
De fem kandidater du kan stemme på er følgende. Her kan du også klikke dig videre til kandidaternes egne valgoplæg.
- Anne Marie Holst Sommer, kredsforkvinde i DSR, Kreds Sjælland
- Camilla Duus Guldberg Smith, 1. kredsnæstforperson i DSR, Kreds Syddanmark
- Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstforkvinde i DSR
- Irene Charlotte Hesselberg, forkvinde i Lederforeningen i DSR
- Thomas Markvart Sørensen, kredsbestyrelsesmedlem i DSR, Kreds Hovedstaden
Afgiv din stemme og virtuelt valgmøde
Du kan stemme digitalt. Afstemningen lukker fredag 29. september kl. 8.00. Valgresultat offentliggøres samme dag senest kl. 16.
Klik her for at komme direkte til afstemningen.
Kandidaterne kan du møde en sidste gang, når der på tirsdag den 26. september afvikles virtuelt valgmøde. Det kan du tilmelde dig ved at klikke her.