Fokusområde: Arbejdstid
Den enkelte sygeplejerske skal have mest mulig indflydelse på egen arbejdstid.
ARBEJDSTID
Den enkelte sygeplejerske skal have mest mulig indflydelse på egen arbejdstid.
Nedenfor følger kredsens lokalpolitiske pejlemærker fulgt af et konkret niveau.
Kreds Syddanmark arbejder for at...
udgangspunktet er forskellige vilkår for arbejdstid set ift. ansættelsessted og individuelle hensyn i et kollektivt arbejdsfællesskab.
- Det gør vi ved at understøtte TR og medlemmerne i deres dialog med arbejdsgiver.
Kreds Syddanmark arbejder for at...
der på arbejdspladser i Kreds Syddanmark er en sund pausekultur.
- Sygeplejersker arbejder døgnet rundt alle ugens dage. Derfor er det vigtigt, at man på arbejdspladser aftaler rammer for pauser i alle vagter.
Kreds Syddanmark arbejder for at...
arbejdsgiver har et skærpet fokus på nattevagter og vilkårene omkring dem.
- Det gør vi ved at anbefale, at arbejdsgiver følger de forskningsbaserede anbefalinger til nattevagter, som er at nattevagter tilrettelægges efter følgende anbefalinger: højt tre nattevagter i træk, mindst 11 timer mellem to vagter, højst ni timers varighed pr. vagt.
Det anbefales endvidere, at gravide normalt maksimalt arbejder én nattevagt om ugen for at mindske risikoen for spontan abort og andre graviditetskomplikationer.
Kreds Syddanmark...
går foran og udvider muligheder i de kollektive arbejdstidsaftaler.
- Det gør vi lokalt ved aktivt at anvende muligheder i den decentrale arbejdstidsaftale.
Herunder ser du Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmarks politiske fokusområder og lokalpolitiske pejlemærker. Der er fem områder, som kredsbestyrelsen giver et særligt fokus.
Samtidigt ønsker bestyrelsen at pointere, at der løbende arbejdes med andre emner politisk, men at disse fem udvalgte fokusområder har en vedblivende prioritet og er styrende i kredsens daglige arbejde.
Til hvert fokusområde er der lokalpolitiske pejlemærker, og under dem præciseringer af, hvordan kredsen arbejder med disse pejlemærker.
Indsatsen pågår via de arbejdspladsnære politikere tillidsrepræsentanten og fællestillidsrepræsentanten, samt i kredsens bestyrelse og politiske ledelse.
Fokusområder og lokalpolitiske pejlemærker
Den enkelte sygeplejerske skal have en løn, der afspejler uddannelsesniveau, opgaver og ansvar. I Kreds Syddanmark bruges den lokale løndannelse og lokale lønmidler aktivt.
Den enkelte sygeplejerske skal have mulighed for løbende at ajourføre og udvikle sine kompetencer.
Den enkelte sygeplejerske skal forholde sig til egen fagidentitet og argumentere fagligt og sagligt, med henblik på at præge sygeplejen og professionens vilkår og udvikling i en fælles retning.
Den enkelte sygeplejerske skal have mest mulig indflydelse på egen arbejdstid.
Ingen sygeplejerske må blive syg af at udføre sit arbejde.
Læs om Dansk Sygeplejeråds arbejde med arbejdstid
Foto:
Stig Vognaes
Kontakt den politiske ledelse
Har du spørgsmål, kommentarer eller ønsker at komme i dialog med den politiske ledelse, kan du kontakte dem. Du har også mulighed for at overvære et bestyrelsesmøde.