Arbejdstid for kommunalt ansatte

Hvornår og hvordan du kan pålægges afspadsering? 
 
Udgangspunktet for planlægning af afspadsering er, at afspadsering kan varsles i tjenesteplanen eller i arbejdstiden – den kan ikke pålægges telefonisk, via sms eller mail.

Afspadsering kan planlægges i tjenesteplanen på dage, hvor det er muligt at lægge en vagt. Arbejdsgiveren kan altså ikke både planlægge dig til afspadsering eller anden frihed samme dag. Afspadsering bliver betragtet som arbejdstid, hvor du ikke skal møde op.

Afspadsering skal afvikles i hele dage undtagen:

• hvis du bliver pålagt afspadsering for at overholde hviletiden
  
  
• hvis du ønsker at holde det i mindre end hele dage eller
  
  
• hvis vagten anvendes til afspadsering og planlægges op til et fridøgn eller anden frihedsperiode. I de tilfælde kan din arbejdsgiver planlægge med kortere vagter end fem timer.
  
  

Derudover kan din arbejdsgiver pålægge dig at afvikle afspadsering. Det skal ske med et varsel på mindst fire døgn og i arbejdstiden.

Arbejdsgiver kan også pålægge dig afspadsering med et kortere varsel, hvis der på grund af fx overarbejde eller tilkald, bliver for kort hviletid mellem to vagter.

Afvikling

Afspadsering afvikles i samme rækkefølge, som den er optjent. Først optjent afspadsering afvikles først.

Afspadsering skal være afviklet inden udgangen af den 3. måned efter den måned, hvor den er optjent.

For honorering af arbejde uden for almindelig dagarbejdstid på hverdage gælder følgende:

• Du får et tillæg til timelønnen, som enten kan afspadseres, udbetales eller indregnes i beskæftigelsesgraden.
  
  
• Du bliver honoreret pr. time beregnet pr. påbegyndte halve time.
  
  
• Udgangspunktet er, at der skal laves en lokal aftale om honoreringsformen. Hvis der ikke kan opnås enighed om honoreringen gælder nedenstående.
  
  
• Der er pligt til at indgå i forhandlinger om indgåelse af lokalaftaler, hvis den ene af parterne måtte ønske det.
  
  
• Du bliver også honoreret under fravær ved sygdom, barsel og ferie, hvis weekendtillæg er en fast påregnelig løndel – dvs. at det normalt udbetales som tillæg til timelønnen.
  
  
• Du bliver også honoreret under overarbejde og effektiv tjeneste i rådighedsvagter.

Aften- og natarbejde 

Arbejder du om aftenen eller natten, bliver du honoreret med nedenstående særydelser:

• For effektiv tjeneste mellem kl. 17.00 og 23.00 får du fra 1.1.2026 et tillæg på 36% af timelønnen.
  
  
• For effektiv tjeneste mellem kl. 23.00 og 06.00 får du fra 1.1.2026 et tillæg på 40 % af timelønnen.
  
  

Tillægget for aften- og nattjeneste udbetales, medmindre andet er aftalt lokalt. 

Tillæggene bliver givet pr. time og beregnet pr. påbegyndte halve time – også under overarbejde og ved effektiv tjeneste i rådighedsvagt. 

Du får også tillæggene under sygdom, lønnet barsel og ferie, hvis tillæggene er en fast påregnelig løndel, det vil sige en del af din sædvanlige løn. 

Honoreringen bliver som udgangspunkt udbetalt, men man kan aftale lokalt, at honoreringen skal afspadseres i stedet.
 

Weekendarbejde 

Du får et tillæg til timelønnen, som enten kan afspadseres eller indregnes i beskæftigelsesgraden.

Du bliver betalt pr. time beregnet pr. påbegyndte halve time.

Du får også betaling under fravær ved sygdom, barsel og ferie, hvis weekendtillæg er en fast påregnelig løndel – dvs. at det normalt udbetales som tillæg til timelønnen.

Du får også weekendtillæg, når du har overarbejde og effektiv tjeneste i rådighedsvagter.

Honoreringen

Satserne for arbejdstidsbestemte ydelser skal aftales lokalt, og hvis der ikke er indgået en aftale, betales med de takster, der er angivet i Arbejdstidsaftalen:

• For effektiv tjeneste fra lørdag kl. 06.00 til kl. 24.00 får man fra 1.1.2026 et tillæg på 32 % af timelønnen, eller tilsvarende afspadsering.
  
  
• For effektiv tjeneste søn- og helligdage mellem 00.00 til kl. 24.00 får man et tillæg på 50 % af timelønnen.
  
  

Der er pligt til at indgå i forhandlinger om lokalaftaler, hvis den ene af parterne måtte ønske det.

Du kan blive planlagt med normaltjenester på en længde mellem 5-12 timer.

Hvis du er deltidsansat med under 30 timer ugentligt, er der ikke nogen nedre grænse for længden af tjenesterne.

Det er muligt at planlægge med en tjeneste på under 5 timer for både fuldtid og deltidsansatte, hvis tjenesten bruges til planlægning af afspadsering, og den ligger op til en frihedsperiode.

Hvad siger arbejdsmiljøloven om fridøgnet, om fridøgnets længde og om inddragelse af fridøgn?

Arbejdsmiljølovens krav til fridøgn

Efter bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn skal du have et ugentligt fridøgn efter seks døgns arbejde. Du og din leder kan dog indgå en skriftlig aftale om udskydelse af det ugentlige fridøgn, så du kan planlægges til at arbejde syv dage i træk. Det er typisk faste nattevagter, som indgår disse aftaler. 

Hvis dit ugentlige fridøgn skal udskydes yderligere, kan det kun ske, hvis der er indgået en lokal aftale mellem arbejdspladsen og organisationen efter Aftale om hviletid og fridøgn.

Link til aftalen følger som følge af OK26.

I arbejdstidsaftalen er der også aftalt et overenskomstaftalt fridøgn, således at du skal have 2 ugentlige fridøgn, et arbejdsmiljø fridøgn og et overenskomstaftalt fridøgn.

Fridøgnets længde

Der skal planlægges med to ugentlige fridøgn i din mødeplan. Fridøgnene skal så vidt muligt planlægges samlet som et samlet langt fridøgn, men kan også planlægges som 2 korte fridøgn.

Lange fridøgn

Udgangspunktet er, at du skal have en lang fridøgnsperiode hver uge. En lang fridøgnsperiode har en varighed på mellem 55 og 64 timer.

Det kan fx se sådan ud:

Mandag: 7-15

Tirsdag: 15-23

Onsdag: planlagt fridøgn

Torsdag: planlagt fridøgn

Fredag: 7-15

Fra kl. 23.00 tirsdag til fredag kl. 7.00 er der fx 56 timers frihed.

Perioden opfylder derved kravet til at være en lang fridøgnsperiode. Hvis der lægges flere fridøgn til en lang fridøgnsperiode, skal de efterfølgende fridøgn have en længde på 24 timer.

Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, tæller den som både en lang og en kort fridøgnsperiode. Perioden skal i så fald være på mindst 79 timer. Forlænges der med yderligere 24 timer, udgør det to lange fridøgnsperiode.

Et langt og et kort fridøgn sammenlagt er på minimum:

55 - 64 + 24 = 79 - 88 timer

To lange fridøgn sammenlagt er på minimum:

55 - 64 + 55 - 64 = 110 - 128 timer

Korte fridøgn

I stedet for en lang fridøgnsperiode kan du planlægges med have to korte fridøgn på hver mindst 35 timers varighed. Det korte fridøgn består af 24 t + 11 t = 35 timer.

Det kan fx se sådan ud på et tjenesteplan:

Mandag: 7-15

Tirsdag: planlagt fridøgn

Onsdag: 7-15

Torsdag: 7-15

Fredag: 7-15

Fra mandag kl. 15.00 til onsdag kl. 07.00 er der fx 40 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode.

Hvis der er aftalt nedsættelse af hviletiden på arbejdspladsen, som omfatter fridøgn, kan den korte fridøgnsperiode være nedsat til 32 timer. Ved aftale om nedsat hviletid består det korte fridøgn af 24 t + 8 t = 32 timer.

Det kan se således ud på et tjenesteplan:

Mandag: 15-23

Tirsdag: planlagt fridøgn

Onsdag: 7-15

Torsdag: 7-15 

Fredag: 7-15

Fra mandag kl. 23.00 til onsdag kl. 07.00 er der 32 timers frihed. Det er altså en kort fridøgnsperiode.

Opgørelsesperioden er det antal uger, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgøres efter.

En opgørelsesperiode kan være af samme varighed som tjenesteplanen, men en opgørelsesperiode kan også være længere end tjenesteplanen. Opgørelsesperiode og tjenesteplan er altså ikke det samme.

Ved opgørelsesperiodens afslutning skal dine normtimer gå op. Det vil sige, at der ikke må have været planlagt flere eller færre normtimer, end hvad der svarer til din ansættelsesbrøk. For en fuldtidsansat er det 37 timer i gennemsnit.

I normtimeregnskabet indgår kun normale tjenestetimer og værdien af omregnede rådighedstimer. Hverken overarbejde, tilkald i rådighedsvagter/døgnvagter, weekend- eller aften-/nattillæg har noget med normtimeregnskabet at gøre.

Opgørelsesperiodens længde

Opgørelsesperiodens længde skal aftales lokalt, og hvis der ikke er indgået en lokalaftale er den på 16 uger. Opgørelsesperioden kan ikke være kortere end fire uger, fordi man skal kende sin tjenesteplan for de næste 4 uger, fire uger før den tråder i kraft.

Når I skal aftale opgørelsesperiodens længde lokalt, bør I overveje følgende:

• behovet for fleksibilitet – jo længere normperiode, jo større fleksibilitet for begge parter
  
  
• om der er mange rådigheds-/døgnvagter
  
  
• mulighed for personalets interne bytninger
  
  
• variation i afdelingens belastning
  
  
• afvikling af søgnehelligdages frihed

Over-/underskud af timer i opgørelsesperioden

Hvis der ved en fejl er et overskud af timer i forhold til normtimetallet ved opgørelsesperiodens udløb – dvs. at der har været planlagt flere timer, end du er ansat til, skal timerne udbetales som overarbejde.

Hvis der systematisk bliver planlagt med flere timer, end du er ansat til, er der tale om aftalebrud, som skal indberettes til organisationen.

Er der derimod ved en fejl et underskud – dvs. at du har været planlagt med færre timer, end medarbejderen er ansat til – kan der ikke rettes op på dette ved at anvende afspadsering eller løntræk. Det er så at sige arbejdsgiverens risiko, hvis der planlægges med for få timer.

Fratrædelse i opgørelsesperioden

Organisationerne bag arbejdstidsaftalen henstiller til, at man i de tilfælde, hvor du fratræder din stilling i opgørelsesperioden, skal tilstræbe en planlægning, så normtimerne går op ved fratrædelsen.

Hvis det ikke er muligt at planlægge det sådan, er det vores anbefaling, at:

• arbejdsgiver ved et evt. overskud af timer kan tilpasse planlægningen og fx fjerne nogle vagter indenfor de gældende varslingsfrister. Det kan fx gøres ved at fjerne nogle vagter med et fire ugers varsel.
  
  
• hvis du har arbejdet flere timer, end du er ansat til i henhold til ansættelsesnormen, skal disse honoreres som overarbejde.
  
  
• ved evt. underskud af timer kan arbejdsgiver indenfor de gældende frister ændre i tjenesteplanen.
  
  
•  hvis du har arbejdet færre timer, end du har pligt til i henhold til ansættelsesnormen, kan dette ikke medføre fradrag i lønnen eller regulering i afspadseringsregnskabet.

Du skal dog være opmærksom på, at der ikke må være overskydende timer som følge af manglende nedskrivning for søgnehelligdage, da det er i strid med Arbejdstidsaftalen.

Hvis du fratræder en stilling i opgørelsesperioden, skal du desuden være opmærksom på at få rettet din tjenesteplan til, så der er overensstemmelse med din ansættelsesbrøk.

Honorering for rådighedsvagt og tilkald aftales lokalt, det vil sige mellem tillidsrepræsentanten og lederen. Hvis der ikke er indgået en lokalaftale, vil Arbejdstidsaftalens bestemmelser være gældende.

Man kan planlægge rådighedsvagter som:

• rådighedstjeneste fra bolig
  
  
• rådighedsvagt uden tilknytning til en normaltjeneste
  
  
• rådighedstjeneste i tilknytning til en normaltjeneste
  
  
• rådighedsvagt som døgnvagt 

Indenfor en 24 timers periode kan der både planlægges med en normaltjeneste og en rådighedstjeneste. Rådighedstjenesten kan også planlægges uden direkte tilknytning til normaltjenesten. 

Vagt fra bolig

Vagt fra bolig honoreres i vagtplanlægningen med 1/3 normtime (20 min.) for hver times vagt.

Døgnvagt

Døgnvagten er en rådighedsvagt i et helt døgn. Vagten tæller som 14 normtimer i vagtplanlægningen.

Særlige fridage er dage, hvor parterne har aftalt særlig honorering.

Se aftalerne nedenfor: 

Aftale med Kommunernes Landsforening, der gælder hele landet

• 24. december: Ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse
  
  
• 31. december: Ret til frihed i størst muligt omfang mellem kl. 12.00 og 24.00
  
  
• 1. maj: Ret til frihed i størst muligt omfang fra kl. 12.00 til kl. 24.00
  
  
• Grundlovsdag: Ret til frihed i størst muligt omfang fra kl. 12.00 til kl. 24.00 

Aftale med Kommunernes Landsforening – FKKA og Frederiksberg kommuner

• 24. december: Ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse
  
  
• 31. december: Ret til frihed i størst muligt omfang mellem kl. 12.00 og 24.00
  
  
• 1. maj: Søgnehelligdag hele dagen - se §3 stk. 6 og §4 stk. 4
  
  
• Grundlovsdag: Ret til frihed i størst muligt omfang fra kl. 12.00 til kl. 24.00 

Aftale med Københavns Kommune

• 24. december: Ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse
  
  
• 31. december: Normal arbejdsdag
  
  
• 1. maj: Søgnehelligdag hele dagen - se §3 stk. 6 og §4 stk. 4
  
  
• Grundlovsdag: Ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse 

Når en dag sidestilles med en søgnehelligdag, betyder det, at der skal ske nedskrivning af normtimerne, og at der skal ydes en frihedsperiode svarende til en søgnehelligdagsfrihed af mindst 35 timers varighed. 

Ret til frihed i størst muligt omfang betyder, at:

• du skal ikke afspadsere timerne inden for de angivne tidspunkter, men blot holde fri med løn, hvis det kan lade sig gøre.
  
  
• hvis du ikke kan holde fri, honoreres tjenesten med søndagstillæg.
  
  

Hvis afspadsering skal aflyses, skal din arbejdsgiver varsle dig med mindst fire døgns varsel.

Bliver varslet ikke overholdt, får du tjenesten betalt som overarbejde (timeløn + 50%), og din afspadseringskonto nedskrives, som om afspadseringen har fundet sted.

Eksempel:

Du skulle have afspadseret otte timer, men den planlagte afspadsering bliver aflyst. I stedet arbejder du otte timer og bliver honoreret med 12 timer (otte timer + 50%). Regnskabet fratrækkes de planlagte otte timers afspadsering og tillægges de optjente 12 timer.

En ekstra rådighedsvagt er en rådighedsvagt, der ikke er planlagt i vagtplanen, og kun anvendes ved akut opståede situationer. Værdien er derfor ikke indregnet i normtimerne.

Ekstra rådighedsvagter omregnes til normaltimer som ved planlagte vagter og honoreres som overarbejde for både deltids- og fuldtidsansatte.

Hvis den ekstra rådighedsvagt medfører indgreb i en fridøgnsperiode, honoreres der efter bestemmelsen om inddraget fridøgn.

Hvis en normal vagt bliver ændret til en døgnvagt, bliver den ekstra døgnvagt honoreret som overarbejde, dvs. 14 timer + 50%. De otte timers normaltjeneste aflyses, dvs. afspadseres.

Hvis du bliver tilkaldt til at arbejde på et fridøgn, skal du have:

• overarbejdsbetaling for mindst seks timer.
  
  
• et tillæg pr. gang på 452,48 kr. (31/3 2000-niveau), hvis fridøgnet inddrages med et kortere varsel end 14 dage.
  
  

Det inddragede fridøgn skal erstattes af en anden frihedsperiode.

Eksempel: 

Du bliver tilkaldt for at arbejde fire timer i en kort fridøgnsperiode. 

Du får overarbejdshonorering for seks timer, dvs. seks timer + tillæg på 50% = 9 timer for det præsterede arbejde.

Hvis fridøgnsperioden ligger i weekenden, får du desuden weekendtillæg, der enten skal afspadseres eller udbetales.

Det inddragede fridøgn skal erstattes af en anden fridøgnsperiode, medmindre der stadig er 35 (32) timer tilbage af fridøgnet, før du skal arbejde igen.

Hvis du normalt arbejder otte timer om dagen, skal du bruge otte timer ud af de optjente ni timer til at holde fri et erstatningsfridøgn en anden dag.

Hvis du bliver kaldt til tjeneste i en lang fridøgnsperiode af mellem 55 og 64 timers varighed, og der ikke på nogen sider af opkaldet er en frihedsperiode af mindst 35 timers længde, bliver du honoreret for to mistede fridøgn.

Omlagt tjeneste (omlagte timer) er timer, hvor du ifølge den oprindelige tjenesteplan ikke skulle være på arbejde, men som bliver ændret til normaltjeneste.

Omlagt tjeneste kan kun ske under disse betingelser:

• Omlægning af tjeneste kan kun ske i særlige tilfælde – dvs. i situationer, man ikke kunne forudse, da tjenesteplanen blev udarbejdet.
  
  
• Omlægning kan kun ske efter drøftelse med den ansatte.
  
  

En tjeneste kan kun omlægges inden for en 24-timers periode forud for den oprindeligt planlagte tjenestes sluttidspunkt.

Se eksempel i denne illustration.

OBS! Reglerne for merarbejde er bortfaldet, se under overarbejde nedenunder.  

Overarbejde er er tjeneste, der præsteres ud over den aftalte arbejdstid.

Honorering

Overarbejde honoreres med timeløn + et tillæg på 50% af timelønnen, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Varsling 

Overarbejde skal varsles dagen før og i arbejdstiden.

Hvis overarbejdet ikke bliver varslet korrekt i arbejdstiden dagen før, får du et tillæg pr. gang.

Arbejdsgiverne må ikke planlægge med overarbejde, og derfor kan overarbejde ikke varsles i forbindelse med udleveringen af mødeplanen.

Af arbejdstidsaftalens indledning fremgår det, at I bør drøfte, om der skal fastlægges lokale principper for, hvornår I anvender overarbejde frem for timelønnede, vikarbureauer o. lign.

Arbejdsgiver må ikke planlægge med overarbejde, og generelt gælder det, at:

• du er forpligtet til at udføre pålagt overarbejde i et rimeligt omfang
  
  
• arbejdsgiveren skal tilrettelægge tjenesterne, så overarbejde undgås
  
  
• der skal særlige grunde til at ændre den aftalte arbejdstid
  
  

Hvis du af personlige grunde (fx manglende børnepasning) er ude af stand til at arbejde på det pågældende tidspunkt, må du gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at det ikke er muligt med så kort varsel.

Vær dog opmærksom på, at hvis du nægter at udføre pålagt overarbejde uden en acceptabel grund, kan du risikere en sag om arbejdsvægring og evt. bortvisning.

Særligt om overarbejde mellem 2 døgns tjenester

Hvis du i forlængelse af en normaltjeneste eller mellem 2 døgns tjenester har overarbejde, og du ikke kan nå at få 11 timers hviletid, før næste tjeneste begynder, skal din arbejdsgiver give dig fri med løn for de planlagte timer, der mangler for, at du har fået otte timers hviletid.

Du skal derudover bruge tre timers af dit afspadseringsregnskab for at opnå 11 timers hviletid, før en ny tjeneste kan påbegyndes. 

Hvis hviletiden lokalt er nedsat til otte timer, skal du have fri med sædvanlig løn til der er opnået otte timers hvile.

Sygdom før overarbejde

Hvis du bliver syg forud for aftalt eller pålagt overarbejde, vil du ikke have ret til at få overarbejdet honoreret, fordi overarbejde skal præsteres, før de honoreres.

Tilkald til effektiv tjeneste i en rådighedsvagt honoreres med overarbejdsbetaling – altså timeløn + 50% og evt. arbejdstidsbestemte ydelser jv. §13.

Tilkald honoreres pr. påbegyndt time, ved flere tilkald inden for samme time dog kun for én time.

Når du bliver tilkaldt til tjeneste under en rådighedsvagt, er der tale om effektiv tjeneste fra dét øjeblik, du bliver kaldt/ringet op.

Ved inddraget søgnehelligdagsfrihed med kortere varsel end 4 uger:

• tjenesten honoreres som overarbejde, dog for mindst seks timer
  
  
• derudover modtager man søgnehelligdagstillæg på 50%

 
Inddraget søgnehelligdagsfrihed med kortere varsel end 14 dage:

• tjenesten honoreres som overarbejde, dog for mindst seks timer
  
  
• derudover betales søgnehelligdagstillæg på 50%
  
  
• tillæg pr. gang på 450 kr. (31/3 2000-niveau)

Eksempel:

Du bliver tilkaldt for at arbejde otte timer på en søgnehelligdag. For det får du overarbejdsbetaling for otte timer, dvs. 12 timer til afspadsering.

Derudover får du søgnehelligdagstillæg på 50%, man enten kan afspadsere eller få udbetalt.

Hvis tilkaldet er sket med et varsel på mindre end 14 dag, så betales også tillæg fra inddraget søgnehelligdagsfrihed.

Du får ikke en erstatningsfridag for den mistede søgnehelligdag, men derimod afspadsering, der kan anvendes til en erstatningsfridag.

Sygeplejersker er som andre medarbejdergrupper underlagt 48-timers reglen, som er et EU-arbejdstidsdirektiv. Det fastsætter en øvre grænse på 48 arbejdstimer per uge beregnet som et gennemsnit over en periode på 4 måneder.

48-timers-reglen er den regel, som skal medvirke til at sikre, at du kan udføre dit arbejde på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Det følger af 48-timers reglen, at du over en periode på 4 måneder ikke må arbejde mere end 48-timer i gennemsnit på en uge. Det vil altså sige, at du på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne kigge 4 måneder tilbage, uden at arbejdstiden i gennemsnit overstiger 48-timer på en uge.

Det er din arbejdsgivers ansvar at sikre, at arbejdstiden ikke overstiger de 48-timer/uge over en 4 måneders periode.

48-timers reglen følger af EU’s arbejdstidsdirektiv og er blandt andet implementeret i dansk ret i en opsamlingslov og på det offentlige område i ’Aftale om visse aspekter af arbejdstiden’.

Se aftalen på Retsinformation.dk.

Har du spørgsmål til 48-timers reglen, kan du kontakte din TR.

Se din TR.

Timelønnen beregnes ud fra den samlede faste årsløn, dvs. grundløn, tillæg (centrale som lokale) og eventuelt overgangstrin/-tillæg.

Timelønnen findes ved at dividere den samlede årsløn med 1.924, som er timenormen for en fuldtidsansat (52 uger á 37 timer). 

Arbejdsmiljøloven og aftalen om hviletid og fridøgn fastlægger, at:

• du skal have 11 timers hviletid for hver 24-timers-periode
  
  
• du skal have et fridøgn efter seks arbejdsdage
  
  
• du og din arbejdsgiver kan aftale, at du arbejder syv døgn, før du skal have et fridøgn

Aftalen om hviletid og fridøgn giver mulighed for at aftale lokalt:

• at den daglige hviletid kan nedsættes til otte timer
  
  
• at det ugentlige fridøgn kan udskydes, så du kan arbejde op til 12 døgn, før ud  skal have et fridøgn
  
  

Bemærk: Hviletiden må ikke nedsættes eller udskydes to dage i træk, og ikke mere end to gange om ugen.

Lokal hviletidsaftale

Det er en god idé at overveje følgende, når I skal indgå en lokal aftale om nedsat hviletid:

• om aftalen uden videre dækker alle, eller om den enkelte også skal acceptere at arbejde med nedsat hviletid, hvilket er DSR’s anbefaling
  
  
• om aftalen gælder alle ugens dage, eller om den kun gælder særlige perioder (sommerperioden, julen, påsken etc.)
  
  
• hvor mange gange det skal være muligt at nedsætte hviletiden (maksimum er dog to gange om ugen og ikke i to på hinanden følgende døgn)
  
  
• om et kort fridøgn fortsat skal være 35 timer, eller om det skal være omfattet af aftalen og således nedsættes til 32 timer, hvilket er DSR’s anbefaling
  
  
• evalueringsmuligheder / løbende opgørelser af antallet og koncentrationen
  
  
• et forholdsvis kort opsigelsesvarsel

Rådighedsvagter

Under rådighedsvagt bliver den ubelastede arbejdstid betragtet som hviletid.  
 

Regler for rådighedsvagter og hviletid

• at rådighedsvagt på vagtværelse er arbejdstid (OBS. Der er ikke centrale regler for rådighedsvagter fra vagtværelse på det kommunale område)
  
  
• at rådighedsvagt fra bolig som hovedregel er hviletid.
  
  
• der er et absolut maksimum på længden af en rådighedsvagt på vagtværelse. Ingen rådighedsvagt kan have en længere varighed end 24 timer, og i den forbindelse udskydes hele hviletiden til det efterfølgende døgn.
  
  
• der skal være 11 timers hviletid, inden en ny tjeneste (normaltjeneste eller rådighedsvagt) begynder, eller otte timers hvil, hvis der er aftalt nedsat hviletid.
  
  
• kun hvis det må forventes, at der kan blive 11/8 timers sammenhængende – dvs. uafbrudt – hviletid under rådighedsvagten fra bolig, kan der planlægges normal tjeneste eller rådighedsvagter (herunder døgnvagter) efter en døgnvagt.
  
  
• hvis du er planlagt med tjeneste efter en rådighedsvagt fra bolig, og det alligevel viser sig, at det ikke var muligt at afholde de 11/8 timers hvile under rådighedsvagt fra bolig, skal du afspadsere, indtil hviletiden er opnået. Se nedenstående eksempel. 

Eksempel 

Mandag: 8.00 til 8.00/døgnvagt. Seneste opkald slutter kl. 6.00, uden at der i vagten er ydet 11 (8) timers sammenhængende hviletid.

Tirsdag: 8-16

Onsdag 8-16

Hvis der ikke er aftalt nedsat hviletid, kan tjenesten ikke påbegyndes før kl. 17. Dvs. hele den planlagte tjeneste skal afspadseres.

Hvis der er aftalt nedsat hviletid, skal der ydes 8 timers hviletid efter sidste opkald. Det betyder, at normaltjenesten først kan påbegyndes kl. 14. Timerne fra kl. 8 til 14 afspadseres.

Se også Arbejdsmiljøloven.

Hvilke regler gælder for deltagelse i patientledsagelse og udrykning?

Rejsetid og arbejdstid

Hvis du deltager i patientledsagelse eller udrykning, bliver hele rejsetiden medregnet i arbejdstiden. Strækker det sig ud over den normale, daglige arbejdstid for fuldtidsansatte, bliver de overskydende timer honoreret som overarbejde – dvs. timeløn +50%.

Der ydes ligeledes time- og dagpenge efter statens regler, medmindre der er indgået en lokal aftale om at følge regionens regler.

Se statens regler for time- og dagpenge hos Moderniseringsstyrelsen.

Deltagelse i udrykning

Hvis du deltager i udrykning med ambulance eller helikopter, honoreres det med en godtgørelse pr. gang (se løntabel nedenfor). Du skal også have godtgørelse i forbindelse med patientledsagelse i helikopter. 

Se Lønvejledning og løntabeller for kommunalt ansatte.

Forsikring

Hvis du deltager i ambulancetransporter med bil, fly eller helikopter, skal der tegnes en rejseforsikring, der giver en dækning på 5 mio. kr. ved død eller ulykke.

Hvad er reglerne for ansættelse, arbejdstid, fridøgn, søgnehelligdage og annullering af planlagt tjeneste for ansatte på timeløn?

Ansættelse på timeløn
Du kan blive ansat som timelønnet, når ansættelsesforholdet ikke rækker ud over en kalendermåned. Som timelønnet er du er som udgangspunkt omfattet af arbejdstidsbestemmelserne for månedslønnede, dog med følgende undtagelser:

• Arbejdstidsbestemte tillæg udbetales uanset, hvilke regler, der gælder for de månedslønnede
  
  
• Bestemmelserne om normperiode og mødeplan gælder ikke
  
  
• Bestemmelserne om fridøgn samt tilkald i frihedsperioder gælder ikke

 
Arbejdstidsbestemmelser for timelønnede

Timelønnede er omfattet af følgende bestemmelser i Arbejdstidsaftalen:

• tjenestetyper
• tjenesteplan
• arbejdets placering
• særlige fridage
• overarbejde
• arbejdstidsbestemte ydelser
• bestemmelser om rådighedstjeneste
• daglig og ugentlig arbejdstid
• hviletid og fridøgn
• pauser
• beregning af timelønnen
• udrykning og patientledsagelse

Fridøgn og søgnehelligdagshonorering

Timelønnede følger Arbejdsmiljøloven og har derfor krav på et fridøgn uden betaling for hver periode på seks dage, dvs. den 7. dag skal være et fridøgn. Ligesom for månedslønnede kan fridøgnet udskydes.

Timelønnede har særlige honoreringsbestemmelser for tjeneste på søgnehelligdage:

• Hvis en timelønnet har haft mindre end seks arbejdsdage umiddelbart forud for en søgnehelligdag, bliver vedkommende betalt for effektiv tjeneste på søgnehelligdagen, dvs. timelønnen samt søgnehelligdagstillæg på 100% af timelønnen. Beregningen sker pr. påbegyndt halve time.
  
  
• Hvis en timelønnet har haft mindst seks på hinanden følgende arbejdsdage (inkl. skemamæssigt fastlagt fridøgn, jf. §22 stk. 1 i Arbejdsmiljøloven), forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, bliver vedkommende betalt for effektiv tjeneste på søgnehelligdagen, dvs. timelønnen samt søgnehelligdagstillæg på 200% af timelønnen. Beregningen sker pr. påbegyndt halve time.
  
  

Man modtager ikke dobbeltbetaling, hvis en søgnehelligdag falder på søndage eller andre helligdage.

Annullering af en aftalt tjeneste

Hvis en aftalt tjeneste for en timelønnet bliver aflyst af institutionen med mindre end fire timers varsel, har den ansatte ret til løn for det antal timer, der var aftalt den pågældende dag.