Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

OK26: Stat – forlig

Overenskomsten for ansatte i staten skal fornyes i 2026. Efter forhandlinger med CFU er forliget på det generelle område landet. Læs om forliget på det generelle område. Forliget på de specielle områder er i gang, og du kan læse mere om resultatet her på siden, når det kommer.

OK26: Generelt forlig – kort forklaret

De statsansatte har indgået en ny overenskomstaftale med en samlet økonomisk ramme på 8,7 % og en lønstigning på 6,37 % over 3 år. Aftalen sikrer reallønsfremgang og styrker købekraften for blandt andet sygeplejersker ansat i staten.

Aftalen gælder sygeplejersker, der fx arbejder som undervisere på professionshøjskoler og SOSU-skoler samt sygeplejersker i fængsler.

Ud over lønstigninger indeholder aftalen en ny fritvalgskonto, hvor arbejdsgiver indbetaler en procentsats af lønnen, som medarbejderen selv kan vælge at bruge på ekstra løn, pension eller frihed.

Der bliver også mulighed for fravær ved barnets 3. sygedag og ved hjemkald, hvis barnet bliver syg i løbet af dagen.

De generelle forhandlinger er afsluttet. Forhandlingerne på det specielle område blev midlertidigt sat i bero på grund af folketingsvalget. De er nu blevet genoptaget, og vi arbejder videre mod at indgå en aftale på statens område.

Forligsteksten
Se forligsteksten hos CFU, og læs nyheden fra DSR, hvor forkvinde Dorthe Boe Danbjørg udtaler sig om aftalen.

FAQ

Få svarene på de mest stillede spørgsmål om OK26 for ansatte i staten.

40845539

De specielle forhandlinger

Når forhandlingerne på det generelle område er færdige, begynder forhandlingerne på det specielle område.

Det drejer sig om:

  • Aftale for ledere og lærere på SOSU-skoler
  • Aftale om sygeplejersker i staten
  • Aftale om undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler
  • Aftale for kandidatuddannede sygeplejersker og radiografer med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter
  • Aftale for reaktionsstyrkesygeplejersker i Forsvaret

De specielle forhandlinger er i gang. Når de er færdige, kan du læse om forligene på her siden.

OBS: På grund af Folketingsvalg 2026 er de specielle forhandlinger senere færdige end først planlagt.

Sådan forløber OK26-stat – opdateres løbende

  1. Indsamling af medlemmernes prioriteringer
  2. CO10’s repræsentantskab beslutter de endelige krav til OK26
    Læs om CO10
  3. CO10 videregiver krav til CFU
    CFU står for Centralorganisationernes Fællesudvalg og er en samarbejdsorganisation, der repræsenterer omkring 200.000 ansatte i staten, herunder også de sygeplejersker, der arbejder på statens område. DSR forhandler via CFU med Finansministeriet om de generelle krav til overenskomsten.
    Læs om CFU
  4. Kravudveksling mellem CFU og Finansministeriet
  5. Forhandling af de generelle krav
    CFU og Finansministeren forhandler om de generelle krav, der er fælles for alle statslige ansatte. Forhandlingerne handler især om størrelsen på de generelle lønstigninger for statens område samt andre mere overordnede emner.
  6. Forhandlinger mellem CFU og Finansministeriet
    Forhandlinger mellem CFU og Finansministeren om de overordnede generelle krav forventes afsluttet i starten af februar 2026, såfremt der kan opnås enighed om den økonomiske ramme.
  7. Forhandling af de specielle krav
    Når den overordnede økonomiske ramme er aftalt, forhandler de enkelte faglige organisationer med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om de mindre krav, der er særlige for de enkelte statslige arbejdsgrupper fx sygeplejersker i staten og undervisere på professionshøjskoler og SOSU-skoler. OBS!: På grund af Folketingsvalg 2026 er de specielle forhandlinger udskudt og først påbegyndt medio marts.
  8. De specielle forhandlinger afsluttes
    Når de specielle forhandlinger er afsluttet, sendes det samlede statslige forlig til godkendelse i de enkelte organisationer. OBS: På grund af Folketingsvalg 2026 afsluttes de specielle forhandlinger senere end forventet.
  9. Medlemsmøde om det statslige OK26-resultat
    DSR indkalder til medlemsmøde, hvor resultaterne af det statslige forlig præsenteres. OBS! Pga. Folketingsvalg 2026 finder dette møde senere sted end først planlagt.
    Tilmeld dig mødet
  10. Vejledende urafstemning
    DSR’s medlemmer på statens område stemmer om det samlede statslige forlig ved en vejledende urafstemning. På baggrund af resultatet af den vejledende urafstemning beslutter DSR’s hovedbestyrelse, om DSR kan godkende forliget. DSR’s svar sendes til CO10. OBS! Pga. Folketingsvalg 2026 finder den vejledende urafstemning senere sted end først planlagt.
  11. CO10-godkendelse
    CO10 beslutter, om CO10 kan godkende det samlede statslige forlig. CO10’s svar sendes til CFU. OBS! Pga. Folketingsvalg 2026 finder denne beslutning senere sted end først planlagt.
  12. Endelig afslutning på OK26
    Hvis der er enighed blandt de tre hovedorganisationer (OAO, Akademikerne og CO10/LC), som udgør CFU, underskriver CFU og Finansministeren forliget, og de statslige OK26-overenskomstforhandlinger er dermed endeligt afsluttede. OBS! Pga. Folketingsvalg 2026 finder denne afslutning senere sted end først planlagt.

Sådan forhandler vi

Det generelle område

DSR forhandler det generelle forlig med Finansministeriet via CO10, som er en del af CFU.

De generelle forhandlinger omhandler de overordnede løn- og arbejdsvilkår for alle ansatte i staten.

Det er ved de generelle forhandlinger, vi aftaler, hvor meget din løn kommer til at stige. Derudover kan der blive afsat en mindre del til forbedringer på de enkelte arbejdsområder under de specielle forhandlinger. Læs mere om de specielle forhandlinger længere nede.

CO10 er en forhandlings- og paraplyorganisation for et stort antal faglige organisationer, herunder DSR, Kost- og Ernæringsforbundet og Danske Bioanalytikere. DSR's forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, sidder i CO10’s bestyrelse.

CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) er en samarbejdsorganisation, der løser fælles problemer for statsansatte og forhandler de generelle aftaler på statens område med arbejdsgiverne.

Parterne i CFU er:

  • CO10 (herunder Dansk Sygeplejeråd)
  • Akademikerne
  • OAO – Offentligt Ansattes Organisationer

Læs mere om CFU

Læs mere om CO10

 

Det specielle område

Når de generelle aftaler er forhandlet på plads i CFU, forhandler vi de specielle områder, dvs. de enkelte organisationsaftaler særligt for sygeplejersker, herunder:

  • Aftale for ledere og lærere på SOSU-skoler
  • Aftale om sygeplejersker i staten
  • Aftale om undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler
  • Aftale for kandidatuddannede sygeplejersker og radiografer med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter
  • Aftale for reaktionsstyrkesygeplejersker i Forsvaret

Disse forhandlinger foregår direkte mellem CO10 og arbejdsgiverne i staten, som er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Læs mere om CO10

Læs mere om Medarbejder - og Kompetencestyrelsen

Krav til OK26
I 2025 spurgte vi dig, der er ansat i staten og medlem af DSR, om, hvad der er vigtigt at prioritere ved forhandlingsbordet.

Medlemsmøder

Næste OK26-møde for ansatte i staten finder sted d. 15. april.

Læs mere og tilmeld dig.

Selvom du er ansat i staten, kan du også stemme om de regionale og kommunale overenskomster.

Hør mere om de regionale og kommunale overenskomster på medlemsmøder, som arrangeres af de lokale DSR-kredse.

Find et møde og tilmeld dig herunder, inden du stemmer.

 

Medlemsmøder med din DSR-kreds

Kom til medlemsmøde med din lokale DSR-kreds, hvor du kan høre mere om de nye overenskomster, inden du stemmer.

58194497

Foto:

Søren Svendsen

Stem om alle nye overenskomster

Når både de generelle og specielle forlig er landet, skal du som medlem stemme om de samlede aftaler om nye overenskomster.

Som ansat i staten kan du stemme om de nye overenskomster for regionalt og kommunalt ansatte.

Og efterfølgende kan du også stemme om din egen overenskomst på statens område, som foregår på følgende måde:

  1. DSR afholder en en såkaldt "vejledende urafstemning blandt de berørte medlemmer" – jfr. DSR’s love §25 stk. 2.

  2. På baggrund af afstemningen beslutter DSR’s hovedbestyrelse med simpelt flertal, om DSR kan godkende det statslige forhandlingsresultat.

  3. DSR meddeler sin beslutning til det statslige forhandlingsfællesskab CO10.

  4. CO10 beslutter, om det statslig forlig kan godkendes. Beslutningen træffes af CO10’s bestyrelse ved simpelt flertal.

DSR’s forkvinde er medlem af CO10’s bestyrelse og har derigennem indflydelse på både forhandlingsprocessen på statens område og afstemningen om den endelige godkendelse af forhandlingsresultatet.

For at du kan stemme om OK26-aftalerne, er det vigtigt, at dine oplysninger var korrekt registeret hos os senest den 12. marts.

Du vil modtage en mail fra DSR, når du kan stemme.

Er du F/TR
Hvis du er F/TR, har vi samlet OK26-information særligt til dig.
OK26 personaer

OK26

I 2026 skal overenskomsterne for offentligt ansatte sygeplejersker fornyes.