OK26: Stat – ny overenskomst

For lærere på SOSU-skoler betyder aftalen blandt andet, at der indføres et nyt slutløntrin, som opnås efter 11 års erfaring, og som giver en månedlig lønstigning på godt 600 kroner om måneden plus cirka 115 kroner ekstra i pension om måneden.

For undervisere på professionshøjskoler betyder aftalen blandt andet en månedlig lønstigning på 300 kroner plus 55 kroner ekstra om måneden i pension. Derudover gives der 34.976 kroner årligt til lektorer i forfremmelsesprogram til docent. Det vil desuden fremover være muligt for lektorer på den gamle ordning at indgive lektoranmodning på den nyere ordning fra 2013.

For forskere på universiteter betyder aftalen, at professorer fremover omfattes af overenskomsten, mens titlerne klinisk professor og klinisk lektor indføres i overenskomsterne med et tilknyttet honorar.

For sygeplejersker i staten, fx i Kriminalforsorgen, statslige styrelser og Forsvaret, betyder aftalen, at der sker en lønstigning på løngruppe 3 på cirka 1000 kroner om måneden plus 185 kroner ekstra i pension om måneden. 

For reaktionsstyrkesygeplejersker i Forsvaret betyder aftalen, at der sker en lønstigning for løngruppe 1 på cirka 1400 kroner om måneden plus godt 250 kroner ekstra i pension om måneden.

Lønstigningen er aftalt til 6,37 % i overenskomstperioden. Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskabs (SKAF) vurdering er, at det samlet set vil give en forventet reallønsudvikling på 1,97 %, når der tages højde for den forventede inflation. 

Den økonomiske situation er lige nu usikker, men det vides endnu ikke, om det påvirker inflationen.

Den nye fritvalgsordning træder i kraft den 1. januar 2028, hvor man vil have ret til at afholde i alt 4 seniorfridage om året, når man er fyldt 62 år.

Den samlede økonomiske ramme skal finansiere en række andre elementer, herunder lokallønsmidler, forbedrede barselsrettigheder, fritvalgsordningen og muligheden for øget fravær ved barn syg.

Det er således kun en del af den samlede økonomiske ramme, der går direkte til generelle lønstigninger.

En del af den økonomiske ramme består desuden af 0,72% som går til organisationspuljen, hvor vi forhandler de sygeplejespecifikke krav

Fra 1. januar 2028 etableres en ny fritvalgsordning. Det er en ordning, som minder om modellen på det private arbejdsmarked, hvor du selv kan vælge, hvordan en del af din løn skal udbetales. 

Du kan vælge at få beløbet udbetalt som løn, bruge det i forbindelse med frihed eller indbetale det til din pension. 

I Dansk Sygeplejeråd er vi opmærksomme på, at medlemmer kommer til at opleve, at fritvalgsordningen reelt giver et frit valg. Derfor vil vi følge udmøntningen af aftalen tæt.

I dag har offentligt ansatte, efter aftale med arbejdsgiver, mulighed for at holde fri på barns 1. og 2. sygedag.  

På det statslige område udvides ordningen nu, så muligheden også gælder for barns 3. sygedag samt den dag, hvor man som forælder bliver kaldt hjem til sit syge barn (0. dag).

Der er afsat 12 millioner kroner af den samlede økonomiske ramme til at rette op på aftalerne om honorering af deltidsansattes merarbejde på statens område.

Læs mere om afgørelsen om merarbejde på deltid.

Fritvalgsordningen erstatter den tidligere opsparingsordning. I den tidligere ordning kunne man samle eksisterende frihedsrettigheder til senere brug. 

Med den nye fritvalgsordning har man nu reelt fået mulighed for at vælge frihed til. 

Midt-i-livet-dagen – teknisk kaldet en særlig fritvalgsdag – er en mulighed i den nye fritvalgsordning, som etableres fra 1. januar 2028. 

Medarbejdere mellem 41 og 61 år kan vælge at bruge fritvalgsordningen til at holde en ekstra fridag om året. 

Når du er fyldt 62 år, har du i stedet mulighed for at benytte seniordage, hvor du med den nye fritvalgsordning har to ekstra seniordage, så du i alt har fire seniordage.

For at få ret til seniordage, skal du være fyldt 62 år

Lønstigningerne udmøntes flere gange i overenskomstperioden, og derfor kommer de ikke på en gang. 

Lønstigningerne træder i kraft på følgende tidspunkter: 

• 1. april 2026 reguleres lønnen med 1,29 % (1,73 % i generelle lønstigninger, 0,2 % som følge af en teknisk korrektion og -0,64 % i udmøntning fra reguleringsordningen, som du kan læse mere om længere nede)
  
  
• 1. august 2026 reguleres lønnen med 0,65 % i generelle lønstigninger
  
  
• 1. april 2027 reguleres lønnen med 1,88 % (1,83 % i generelle lønstigninger og skønnet 0,05 % i udmøntning fra reguleringsordningen, som du kan læse mere om længere nede)
  
  
• 1. april 2028 reguleres lønnen med 2,55 % (2,59 % i generelle lønstigninger og skønnet - 0,04 % i udmøntning fra reguleringsordningen, som du kan læse mere om længere nede) 

Alle lønstigninger beregnes af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026.

Reguleringsordningen er en mekanisme, der sikrer, at lønudviklingen på statens område følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Har lønudviklingen for statsansatte været højere end lønudviklingen for privat ansatte, udmønter reguleringsordningen negativt.

For både staten, regionerne og kommunerne forhandles den generelle overenskomst først. Den handler blandt andet om generelle lønstigninger eller penge til ferie eller barsel – det er de dele, som gælder for alle offentligt ansatte. 

Herefter forhandles de specielle krav til overenskomsten, rettet særligt mod bl.a. sygeplejersker. Det kan fx være krav om bedre løn til særlige grupper, pension eller arbejdstidsregler. 

OBS: På grund af Folketingsvalg 2026 er de specielle forhandlinger udskudt. 

Først når både de generelle og de specielle forhandlinger er landet, er der en samlet aftale. 

Vi undersøger altid, hvad der bedst kan betale sig for alle sygeplejersker samlet set. Samlet set giver det de bedste forbedringer for alle grupper af sygeplejersker, når lønstigningerne sker i procenter.

Det giver også reallønssikring eller -forbedringer til alle, når der udmøntes i procentuelle lønstigninger. 

De, som kan have en fordel af kronestigninger, er typisk faggrupper, der er lavere lønnede end sygeplejerskerne er.