Dorthe Boe Danbjørg - forkvinde i Dansk Sygeplejeråd

Ledende sygeplejersker ser helt naturligt sundhedsindsatsen fra en lidt anden vinkel. Hvordan vil du sikre det bedste samarbejde om det faglige arbejde – så der er øje for både sygeplejersker og også ledende sygeplejersker?

På overfladen kan det synes, som om der er en forskel i interessevaretagelse af ledende sygeplejersker og ikke ledende sygeplejersker. Men når vi lige kradser lidt i overfalden, så bliver det tydeligt, at det er der ikke. For vores formål i Dansk Sygeplejeråd er jo netop at samle Danmarks sygeplejersker og varetage deres faglige, løn og ansættelsesmæssige, arbejdsmiljømæssige, organisatoriske og sundhedspolitiske interesser.  

Så ved, at vi har fokus på vores overordnede fælles mål i Dansk Sygeplejeråd, så ser jeg, at vi kan have øje både for sygeplejersker og de ledende sygeplejersker.

Men samtidig skal vi ikke være blinde for, at vi i kampen for den ene gruppe, kan komme til at overse den anden. Og derfor har vi også Lederforeningen, som skal sikre den særlige interessevaretagelse af ledernes løn og arbejdsvilkår.

Jeg mener, at det fortsat er vigtigt, at vi har en selvstændig Lederforening, men samtidig også, at vi har de tætte bånd, fordi vi har så meget andet, der samler os.

Som kommende forperson hvad er dine mærkesager for lederområdet i DSR?

Mindre ledelsesspænd.

Vi ved, at det har negative konsekvenser, hvis ledelsesspændet er for stort, så derfor skal vi arbejde for mindre ledelsesspænd.

Anerkendelse og faglighed. Jeres rolle som ledere skal anerkendes. Vi ved fra forskningen, at I som ledere har direkte indflydelse på rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker. Det skal anerkendes, og I skal sikres gode vilkår, så I har de bedste betingelser for at skabe gode resultater.

Indflydelse.

Vi skal arbejde for, at I som ledere er med, hvor der træffes beslutninger om sygepleje – I er bærere af sygeplejefaget, og det skal anerkendes. I kan være med til at sætte retning for fremtidens sundhedsvæsen ved at udøve forandringsledelse på fagets præmisser.

Fortsat fokus på løn.

Efter OK 24 sagde jeg, at jeg er glad for, at det er lykkedes at komme igennem med en cheflønsaftale på det regionale område. Det betyder ikke at vi er i mål med løn, nej aftalen skal udbygges og vi skal have løftet andre ledere og også det kommunale område.

Hvilken rolle bør ledere have i kommende ny sundhedsstruktur?

Lederforeningen og DSR skal sammen arbejde for, at sygeplejersker overalt bliver en del af topledelsen i vores sundhedsvæsen – i stat, regioner, kommuner – og i Sundhedsstyrelsen. Og det gælder selvfølgelig også i den ny sundhedsstruktur.

I viser hver eneste dag, at I er klar til at lede sundhedsvæsenet, både med blik for sygeplejen og for det samlede sundhedsvæsen. Vi skal i DSR understøtte jer, da I igennem jeres ledende positioner kan være med til at sikre at sygepleje tænkes ind overalt, når der træffes strategiske beslutninger om sundhedsvæsenets fremtid.

Jeg synes, at Lederforeningens forslag til Sundhedsstrukturkommissionen om, at der skal være mere reel sammenhæng i patienternes behandlingsforløb med fokus på klinisk sygeplejefagligt lederskab er visionært og viser, at I som ledere har en naturlig rolle i den ny sundhedsstruktur. Det skal vi styrke i den ny sundhedsstruktur.

Lederforeningen repræsenterer i alt omkring 4000 ledende sygeplejersker. Som forperson hvad vil du gøre for og med Lederforeningen?

Lederforeningen kom jo til verden for at sikre den særlige interessevaretagelse af ledernes løn og arbejdsvilkår, og jeg mener, at det er vigtigt, at vi har det særlige blik og fokus på jeres vilkår. Men vi har stadig fælles mål, som vi skal arbejde for. Vi skal arbejde for at sygeplejerskers betydning i sundhedsvæsenet anerkendes, at vi som sygeplejersker er med til at sætte retning for fremtidens sundhedsvæsen, og at der bliver tid til sygepleje, også selvom der mangler sygeplejersker nu og i fremtiden.

For det er kun sammen, at vi kan skabe en stærk fagbevægelse. Med mere end 70.000 medlemmer tilsammen kan vi virkelig rykke noget, men det kræver, at vi formår at engagere både sygeplejersker og lederne.

Det skal vi gøre gennem handlekraftige fællesskaber med fagligheden i fokus, så vi kan få et stærkt og synligt fag, der gennem faglige argumenter kan vinde de politiske kampe om anerkendelse af sygepleje og sygeplejersker, løn og vilkår. 

Jeg har det sidste år som forkvinde haft et tæt samarbejde med Lederforeningen, og det vil jeg fortsætte med.

Mange fravælger uddannelsen på grund af arbejdsvilkårene. Hvad vil du prioritere i de næste overenskomstforhandlinger for at få flere til at kunne se sig selv arbejde som sygeplejerske i fremtiden?

Vi ved, at rigtig mange unge er tiltrukket af sygeplejefaget, men at løn og arbejdsvilkår trækker ned, så de ender med at fravælge uddannelsen. Derfor er det en bunden opgave at få sikret bedre løn og vilkår, hvis vi skal kunne tiltrække de unge nu og fremover.

I trepartsforhandlingerne og OK24 fik vi hævet grundlønnen og indført et anciennitetstillæg efter fire år (på det regionale område).

Til de kommende overenskomstforhandlinger kunne jeg godt tænke mig at få sat fokus på blandt andet normeringer og karriereveje.

Vi ved, at bedre normeringer gavner både arbejdsvilkår og patientsikkerhed. Det viser både international forskning og erfaring. Og så ved vi, at fremtidens sygeplejersker vil kunne se, at der er udviklings- og karrieremuligheder.

Manglen på sygeplejersker påvirker i høj grad vores praktikforløb som studerende og fører til, at 74 % af de studerende oplever at få mindre end 2 timers vejledning om ugen. Hvordan vil du arbejde for, at vi sygeplejestuderende har den nødvendige tid og plads til læring og ikke sættes til opgaver uden at få den nødvendige vejledning?

Jeres status som studerende skal sikre, at der er tid til læring og vejledning. SLS og DSR har kæmpet for disse rettigheder. Dem skal I argumentere med, hvis I oplever, at I ikke har ordentlige praktikforløb. I skal bruge jeres lokale SLS-repræsentant for sparring og gode argumenter. Det er det, vi i SLS og DSR er her for.

En anden måde at sikre jer bedre er ved, at vi får sikret bedre rammer for jeres kliniske vejledere. Her har vi i DSR besluttet på seneste kongres at vi skal arbejde for bedre rammer for de kliniske vejledere.

En måde at sikre bedre vilkår kunne være ved indførelsen af et refusionstaxameter – så pengene følger den enkelte studerende – det kunne give økonomi til den nødvendige tid til den kliniske vejleder.

I har selv i SLS vedtaget Praktikløftet, det vil jeg glæde mig til at samarbejde om det.

Sidst, men ikke mindst arbejder jeg også for, at der kommer praktikpladser i hele sundhedsvæsenet. Helt konkret arbejder vi målrettet på at åbne for muligheden for praktik i almen praksis. Det vil give flere praktikpladser, og jeg er ret sikker på, at det
også vil give bedre vilkår, da der vil være flere steder at fordele praktikkerne på.

Vi ser fortsat en skæv kønsfordeling på sygeplejerskeuddannelsen, samtidig med at vi mangler sygeplejersker i Danmark. Hvordan vil du i rollen som forperson fremme, at sygepleje er et menneskefag, som tiltaler - og har plads til - alle køn?

Valg af uddannelse skal gerne træffes på baggrund af evner og interesser, og derfor skal vi arbejde aktivt for at nedbryde fordomme om fag, kønsbaserede kompetencer og præferencer.

For at ændre det er vi nødt til at tale om køn, uddannelser og fag på helt andre måder, end vi gør i dag. Lærere, forældre og ikke mindst studievejledere skal tænke mere over, hvordan de hjælper de unge med at finde den rette uddannelse og i den proces udfordre vores fælles fordomme om fag og køn. Fx bør uddannelsesvejledning være kønsneutralt.

En af de fordomme, der eksisterer om sygeplejefaget, er, at det er et kvindefag – et feminint fag. Og vi ved desværre, at unge mænd fravælger feminine fag, fordi de er bange for at blive set ned på, og sygeplejefaget er det fag, der opfattes som mest feminint af flest mænd.

Den fordom skal vi have gjort op med, men det handler også om den måde, sygeplejefaget værdisættes og omtales. For det skaber ikke prestige, at sygeplejersker får lavere løn end sammenlignelige fag, som er mandsdominerede.

Og det skaber ikke prestige, at sygeplejersker omtales som varme hænder, noget, alle kan blive, eller at der sættes lighedstegn mellem omsorg og et særligt kvindeligt omsorgsgen.

Og vi ved, at alle – uanset køn – overvejer løn, vilkår og prestige, når der vælges uddannelse.

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning repræsenterer i alt omkring 6500 sygeplejestuderende. Som forperson hvad vil du gøre for og med Sygeplejestuderendes Landssammenslutning?

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning har eksisteret i mere end tyve år, og I er en vigtig og stærk stemme for de sygeplejestuderende.

I har vist, at I kan være med til at sætte studerendes vilkår og uddannelse på den politiske dagsorden. Samtidig er I vigtige i forhold til at få organiseret fremtidens sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd.

Så vi har mange fælles og vigtige mål. Vi skal samarbejde om uddannelsespolitik, en stærk sygeplejerskeuddannelse, ordentlige vilkår i praktik, gode introduktionsforløb og tydelige karrieremuligheder for fremtidens sygeplejersker.

Jeg har i snart seks år samarbejdet tæt med SLS, og det vil jeg fortsætte med, for det er kun sammen, at vi kan skabe en stærk fagbevægelse.

Med mere end 70.000 medlemmer tilsammen kan vi virkelig rykke noget, men det kræver, at vi formår at engagere både sygeplejersker og studerende. Det skal vi gøre gennem handlekraftige fællesskaber med fagligheden i fokus, så vi kan få et stærkt og synligt fag, der gennem faglige argumenter kan vinde de politiske kampe om anerkendelse af sygepleje og sygeplejersker, løn og vilkår.