Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Søg tjenestefri som forperson

Se, hvordan du søger tjenestefri fra dit nuværende job, hvis du bliver valgt som forperson for Dansk Sygeplejeråd.

Valg til DSR's forperson 2024
Dorthe Boe Danbjørg blev i september 2023 valgt som forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, efter at Grete Christensen valgte at stoppe som formand i DSR. I år er der ordinært valg til posten som DSR's forperson.

Sådan søger du tjenestefri som forperson

Hvis du stiller op som forperson for Dansk Sygeplejeråd, skal du tage kontakt til din arbejdsgiver og aftale, hvordan du helt konkret skal ansøge om tjenestefrihed uden løn, så du er klar til at indtræde i funktionen som forperson dagen efter valget, hvis du bliver valgt.

Du skal informere din arbejdsgiver om den konkrete periode, du ønsker at have tjenestefrihed.

Det forestående valg af forperson gælder for perioden fra 9. november 2024 og 4 år frem.

Regler om tjenestefrihed

Reglerne om tjenestefrihed til varetagelse af organisationsarbejde findes i Finansministeriets cirkulære nr. 141 af 24.8.1981. Reglerne omfatter tjenestemænd, men der er fast praksis for, at tilsvarende regler gælder for overenskomstansatte.

Hel eller delvis tjenestefrihed til organisationsarbejde gives som hovedregel uden løn. Som reglerne indtil nu har været praktiseret, har det være en uskreven kutyme, at arbejdsgiverne ikke lægger hindringer i vejen for ansattes deltagelse i organisatorisk arbejde.

Se Finansministeriets cirkulære om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde.

Emblem fra Dansk Sygeplejeråd.

Foto:

Lizette Kabré

Stil op som kandidat

Du skal være medlem af Dansk Sygeplejeråds kongres for at kunne stille op som kandidat til posten som forperson.

Du kan stille op fra mandag d. 23. september kl. 8.

Sidste frist for at stille op er torsdag d. 10. oktober kl. 8.

Hvem stiller op til posten som DSR's forperson?

Følg med her og se, hvilke kandidater der stiller op til posten. Kandidater offentliggøres løbende og vises alfabetisk efter fornavn.

Der er i øjeblikket følgende kandidater:

Dorthe Boe Danbjørg.