Love og vedtægter i Dansk Sygeplejeråd

Organisationens navn er Dansk Sygeplejeråd. Hjemsted er Københavns Kommune. Dansk Sygeplejeråd er partipolitisk uafhængig.

Stk. 1. Dansk Sygeplejeråd samler Danmarks sygeplejersker og sygeplejestuderende til varetagelse af medlemmernes faglige, løn- og ansættelsesmæssige, arbejds- miljømæssige, organisatoriske og sundhedspolitiske interesser.

Stk. 2. Interessevaretagelsen sker i tæt samspil med medlemmer og tillidsvalgte gen- nem involverende, handlekraftige og forpligtende fællesskaber både lokalt og centralt samt i tværgående udvalg som blandt andet kan nedsættes af og have tydeligt mandat fra kongressen.

Stk. 3. Dette søges bl.a. opnået ved: at føre forhandlinger med myndigheder og ar- bejdsgivere om løn-, ansættelses- og pensionsforhold for sygeplejersker, at ar- bejde for mest muligt politisk indflydelse, at arbejde for sygeplejens fortsatte udvikling gennem en styrkelse af uddannelsen og forskningen i sygeplejen, at udgive et tidsskrift for sygeplejersker, og samarbejde med organisationer i ind- og udland.

Stk. 1. Som aktive medlemmer kan optages:

• sygeplejersker, der i henhold til Lov om autorisation af sundhedspersoner har ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske
• sygeplejestuderende, der er under uddannelse i medfør af ovennævnte lovgivning
• udenlandske sygeplejersker, der er under uddannelse med henblik på opnåelse af dansk autorisation.

Stk. 2. Seniormedlemmer uden beskæftigelse inden for sygeplejen har rettigheder som aktive medlemmer undtagen ret til at deltage i urafstemninger om resultatet af overenskomstforhandlingerne. Som seniormedlemmer optages
alene medlemmer, der er uden beskæftigelse indenfor sygeplejen på grund af overgang til efterløn eller pension.

Stk. 3. Som passive medlemmer optages sygeplejersker, der er uden beskæftigelse indenfor sygeplejen eller har orlov.

Stk. 4. Den færøske og den grønlandske sygeplejerskeorganisation kan optages kollektivt som passivt medlem uden stemmeret, såfremt der består en samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd og de pågældende sygeplejerskeorganisationer.

Stk. 5. Som æresmedlemmer kan udpeges sygeplejersker eller andre, som har gjort sig særligt fortjent dertil.

Stk. 6. Dansk Sygeplejeråds forperson kan i særlige tilfælde godkende, at optagelse sker med tilbagevirkende kraft.

Stk. 1. Aktive medlemmer er valgbare og har stemmeret til organisationens tillidsposter efter de i disse love indeholdte regler.

Stk. 2. De dansk autoriserede medlemmer modtager Dansk Sygeplejeråds emblem. Emblemet er Dansk Sygeplejeråds ejendom og tilbageleveres ved udmeldelse, udelukkelse eller død.

Stk. 3. Medlemmerne har pligt til at underrette Dansk Sygeplejeråds sekretariat om ændringer i registrerede oplysninger, herunder adresseforandringer samt overgang til anden stilling eller andet arbejdsområde.

Stk. 4. Som fuldtidsfrikøbt af Dansk Sygeplejeråd er det ikke samtidig muligt at bestride et hverv i partipolitisk sammenhæng.

Stk. 1. Udmeldelse af Dansk Sygeplejeråd kan ske til udgangen af et kvartal.

Stk. 2. Udmeldelse skal ske skriftligt til Dansk Sygeplejeråd centralt.

Stk. 3. Udmeldelse kan dog ikke finde sted, så længe der består en konflikt mellem Dansk Sygeplejeråd og en arbejdsgiver, inden for hvis område det pågældende medlem er beskæftiget.

Stk. 1. Et medlem, der har undladt at betale kontingent for mere end 2 måneder i træk, udelukkes som medlem.

Stk. 2. Et eller en gruppe medlemmer, der handler i strid med Dansk Sygeplejeråds love eller nægter at efterkomme en lovlig beslutning truffet af organisationen eller udviser illoyal optræden kan af hovedbestyrelsen udelukkes af Dansk Sygeplejeråd.

Stk. 3. Medlemmer, der enten frivilligt eller for en tidsbegrænset periode fratages autorisationen, kan overgå til passivt medlemskab af Dansk Sygeplejeråd. Medlemmer, der varigt fratages autorisationen, udelukkes af Dansk Sygeplejeråd.

Stk. 4. Medlemmer må kun tage ansættelse i stillinger, hvor Dansk Sygeplejeråd har indgået aftale/overenskomst om løn, ansættelses- og pensionsvilkår, eller hvor betingelserne opstillet af hovedbestyrelsen for ansættelse i den pågældende stilling kan opfyldes. Undtaget herfra er medlemmer, der ansættes i stillinger udenfor Dansk Sygeplejeråds overenskomstområde.

Stk. 5. Hovedbestyrelsens beslutning efter stk. 2 kan af det pågældende medlem indankes på den første ordinære kongres. Anken har opsættende virkning, såfremt klagen er fremsat senest 4 uger efter beslutningen om udelukkelsen.

Stk. 6. Eksklusion af et hovedbestyrelsesmedlem kan kun ske på en kongres, ordinær såvel som ekstraordinær, efter indstilling fra hovedbestyrelsen. Eksklusionen skal forelægges kongressen senest 3 måneder efter hovedbestyrelsens behandling.

Stk. 1. Kontingentet til Dansk Sygeplejeråd fastsættes af kongressen.

Stk. 2. En kreds kan ved en generalforsamlings beslutning træffe afgørelse om at opkræve et lokalt kontingent.

Stk. 3. Kontingentet betales til de af hovedbestyrelsen fastsatte terminer.

Stk. 4. Hovedbestyrelsen fastsætter regler for kontingentbetaling ved indmeldelse og ved ændring i medlemsstatus.

Stk. 5. Dansk Sygeplejeråds forperson kan tilstå kontingentfrihed eller kontingent- nedsættelse, når ganske særlige forhold taler herfor.

Stk. 1. På ethvert tjenestested, ved hvilket der er beskæftiget aktive medlemmer, vælges af og blandt disse en eller flere tillidsrepræsentanter efter nedenstående regler.

Stk. 2. Såfremt der er beskæftiget mindst 5 aktive autoriserede medlemmer, skal disse vælge en tillidsrepræsentant.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanterne er til enhver tid omfattet af de af Dansk Sygeplejeråd med arbejdsgiverne indgåede tillidsrepræsentantregler.

Stk. 1. Valgret og valgbarhed til hvervet som tillidsrepræsentant har ethvert aktivt autoriseret medlem, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. For at være valgbar til posten som tillidsrepræsentant kræves minimum 6 måneders medlemskab af Dansk Sygeplejeråd eller SLS forud for valghandlingen. Kredsforpersonen kan i særlige tilfælde dispensere fra denne regel.

Stk. 3. Ledende sygeplejersker, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentligste består i, på en arbejdsgivers vegne, at lede, kan ikke vælges og har ikke stemme- ret til hvervet som tillidsrepræsentant.

Stk. 4. På arbejdspladser, hvor der er ansat aktive medlemmer af Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, vælges af og blandt disse en leder-TR. Leder-TR kan kun repræsentere ledere på eget ledelsesniveau.

Stk. 5. Valg af tillidsrepræsentant og suppleant for denne foretages hvert 4. år, og genvalg kan finde sted. Efter lokal aftale kan der afholdes valg i en foruddefineret måned med udgangspunkt i et fastsat årstal. I tilfælde af vakance indtræder suppleanten for den resterende del af valgperioden og foranlediger, at der vælges ny suppleant.

Stk. 6. Resultatet af valget til tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant be- kendtgøres enten på et møde eller ved opslag på arbejdsstedet og meddeles kredskontoret. I tilfælde af stemmelighed foretages omvalg ved skriftlig eller elektronisk afstemning.

Stk. 7. Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant vælges af og blandt institutionens tillidsrepræsentanter ved skriftlig afstemning, eventuelt gennem elektronisk stemmeafgivelse. Der vælges en suppleant for sygeplejerskernes fællestillids- repræsentant. Valgperiodens længde og genvalgsmuligheder svarer til de gældende for tillidsrepræsentanter. Efter lokal aftale kan der vælges en ny tillidsrepræsentant for fællestillidsrepræsentantens valgområde. Fællestillidsrepræsentanten og suppleanten for fællestillidsrepræsentanten kan genvælges uden samtidig at være tillidsrepræsentant.

Stk. 8. For at være valgbar til posten som fællestillidsrepræsentant kræves minimum 6 måneders medlemskab af Dansk Sygeplejeråd eller SLS forud for valghandlingen.

Stk. 9. Dansk Sygeplejeråds sekretariat meddeler arbejdsgiverne, kredsforpersonen, den afgående og den tiltrædende tillidsrepræsentant, om valget er godkendt.

Stk. 10. Såfremt den valgte tillidsrepræsentant ikke kan godkendes, meddeles dette kredsforpersonen, som foranlediger omvalg afholdt.

Stk. 1. Tillidsrepræsentanten repræsenterer de aktive autoriserede medlemmer inden for sit valgområde og varetager medlemmernes interesse. Tillidsrepræsentantens opgave er derfor at være synlig og medvirke til at styrke fællesskabet på arbejdspladserne gennem involvering og samarbejde med medlemmerne.

Stk. 2. Sygeplejersker, der i henhold til § 9, stk. 2 ikke er valgbare, kan få varetaget deres medlemsinteresser af kredsen eller Dansk Sygeplejeråd centralt.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanten har en væsentlig rolle i forhold til at skabe og sikre sammenhæng mellem medlemmernes interesser og Dansk Sygeplejeråds politikker, strategier og indsatser, gennem et gensidigt forpligtende samarbejde initieret af kredsbestyrelsen.

Stk. 4. Spørgsmål, der ikke kan løses lokalt, eller er af principiel karakter, skal forelægges kredsen.

Stk. 1. Der kan inden for et afgrænset område oprettes klubber.

Stk. 2. Oprettelse sker efter den af hovedbestyrelsen godkendte rammevedtægt.

Stk. 3. Kredsbestyrelsen godkender klubbens områdeafgrænsning samt underrettes om nedlæggelse af klubber.

Stk. 4. På klubbens årlige generalforsamling kan det besluttes at opkræve kontingent.

Stk. 5. Faglige netværk initieret af medlemmerne kan oprettes efter dialog med kredsen, Lederforeningen eller SLS. Landsdækkende netværk kan oprettes efter dialog med forpersonen og næstforpersonerne i Dansk Sygeplejeråd. I dialogen med initiativtagerne vil tilgangen være at understøtte tiltag og engagement fra medlemmerne i størst muligt omfang.

Stk. 6. Klubber og faglige netværk kan rådgive kredsbestyrelsen, Lederforeningen, SLS og Hovedbestyrelsen.

Stk. 1. Sygeplejestuderende er berettiget til at udøve virksomhed i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds love gennem Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

Stk. 2. Sygeplejestuderendes interesser varetages lokalt af lokale Sygeplejestuderendes Landssammenslutnings repræsentanter.

Stk. 3. Forpersonen for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, og næstforpersonen er suppleant. Valgperioden er 1 år.

Stk. 1. Aktive medlemmer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentligste består i, på en arbejdsgivers vegne, at lede, jf. § 9, stk. 2, udøver virksomhed gennem Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.

Stk. 2. Passive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentligste senest har bestået i, på en arbejdsgivers vegne, at lede, er også passive medlemmer af Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.

Stk. 3. Formålet for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd er at varetage ledernes særlige interesser i Dansk Sygeplejeråd.

Stk. 4. Virksomhed udøves i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds love.

Stk. 5. Hovedbestyrelsen godkender vedtægt og økonomi for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.

Stk. 1. Landet opdeles i 5 politiske kredse.

Stk. 2. Inden for hver af disse politiske kredse, vælges en kredsbestyrelse.

Stk. 3. Hver kreds inddeles i et antal opstillingskredse:

• Kreds Nordjylland: 2
• Kreds Midtjylland: 4
• Kreds Syddanmark: 4
• Kreds Sjælland: 3
• Kreds Hovedstaden: 4

Kongressen fastsætter principperne for inddeling af opstillingskredse.

Stk. 4. Alle aktive medlemmer, hvis arbejdsplads ligger inden for den pågældende kreds, er valgbare og valgberettigede til forpersonposten for kredsbestyrelsen. Alle aktive medlemmer, hvis arbejdsplads ligger inden for den pågældende opstillingskreds, er valgbare og valgberettigede til kredsbestyrelsen. Det arbejdssted, hvor man møder ind på arbejde, udgør arbejdspladsen. Aktive medlemmer, der er uden arbejdssted, er valgbare og valgberettigede i den opstillingskreds, hvor bopælskommunen er beliggende. Aktive medlemmer, der er ansat på individuel kontrakt inden for det private område, kan vælge mellem at være valgbare og valgberettigede i den opstillingskreds, hvor deres arbejdsplads er placeret og den opstillingskreds, hvor bopælskommunen er beliggende, jf. Jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For at være valgbar til posten som kredsforperson, kredsnæstforperson eller til kredsbestyrelsen kræves minimum 6 måneders medlemskab af Dansk Syge- plejeråd eller SLS forud for valghandlingen.

Stk. 6. Aktive medlemmer, som har orlov fra et tjenestested og ikke er beskæftiget i anden opstillingskreds, er valgbare og valgberettigede i den opstillingskreds, hvor det tjenestested, som de har orlov fra, er beliggende.

Stk. 7. Et kredsbestyrelsesmedlem kan undtagelsesvis bevilges orlov, forudsat at den pågældende i orlovsperioden har tjenestested/bopæl i kredsen.

Stk. 8. Et kredsbestyrelsesmedlem, som i valgperioden flytter tjenestested eller bolig indenfor kredsen, bevarer sit mandat i kredsbestyrelsen.

Stk. 1. Kredsbestyrelsen består af 1 kredsforperson, kredsnæstforpersoner og kredsbestyrelsesmedlemmer. Kredsbestyrelsen vælges af og blandt de i § 14, stk. 4 nævnte grupper efter de nedenfor angivne bestemmelser.

Stk. 2. I hver opstillingskreds vælges der 1 kredsbestyrelsesmedlem per påbegyndt 800 stemmeberettigede medlemmer i opstillingskredsen. Kredsbestyrelsens antal medlemmer opgøres eksklusive kredsforperson og kredsnæstforpersoner. Der vælges dog mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fra hver opstillingskreds.

Stk. 3. Antallet af kredsnæstforpersoner er som følger:

• Kreds Nordjylland: 2
• Kreds Midtjylland: 3
• Kreds Syddanmark: 3
• Kreds Sjælland: 2
• Kreds Hovedstaden: 4

Stk. 1. Valg til bestyrelsen finder sted i en periode på minimum 1 uge, der afsluttes 8.11. på ulige år på baggrund af de senest pr. 10.10 til kredsen anmeldte kandidater. Valgperioden er 4 år, genvalg kan finde sted. Såfremt der kun er anmeldt det antal kandidater eller færre end det antal, der skal være i den enkelte opstillingskreds, jf. § 15, stk. 2, 3. pkt., er disse valgt uden afstemning.
Senest 14 dage efter kredsbestyrelsens tiltrædelse skal der afholdes konstituerende møde, hvor mødeformen m.v. fastlægges. Tiltrædelsestidspunktet er den førstkommende 1. i måneden efter valgets afslutning.

Stk. 2. Der foretages selvstændigt valg til posterne som kredsforperson og kredsnæstforpersoner, jf. § 15, stk. 1. Såfremt der kun er anmeldt det nødvendige antal kandidater til posten som kredsforperson, er denne valgt uden afstemning. Er der kun anmeldt det nødvendige antal kandidater til posterne som kredsnæstforpersoner, afholdes der valg for at afgøre kredsnæstforpersonernes række- følge. Kredsnæstforpersonernes rækkefølge afgøres efter stemmetal. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Stk. 3. Ved valg til posterne som kredsforperson og kredsnæstforpersoner kan der maksimalt afgives stemmer svarende til det antal kandidater, der skal vælges. Ved valg til kredsbestyrelserne kan der maksimalt afgives stemmer på en tredjedel af kredsens bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Den nærmere procedure for valgets afvikling fastlægges af hovedbestyrelsen.

Stk. 5. Som suppleanter til kredsbestyrelsen betragtes de kandidater i opstillingskredsen, som uden at opnå valg har opnået det højeste antal stemmer. Antallet af suppleanter kan ikke overstige antallet af kredsbestyrelsesmedlemmer. Sup- pleanterne er ikke personlige suppleanter. Såfremt et kredsbestyrelsesmedlem fra opstillingskredsen udtræder af kredsbestyrelsen, indtræder en suppleant fra opstillingskredsen. Hvis der ikke er nok suppleanter i opstillingskredsen, indtræder suppleanter fra andre opstillingskredse i kredsbestyrelsen efter antal stemmer.

Stk. 6. Såfremt en kredsbestyrelse består af færre end de i § 14, stk. 2 til 3 angivne medlemmer, kan kredsbestyrelsen træffe afgørelse om afholdelse af suppleringsvalg. Beslutning om afholdelse af suppleringsvalg gives hovedbestyrelsen til efterretning. Udgifter til suppleringsvalget afholdes af kredsen.

Stk. 7. Kredsbestyrelsen er forpligtet til at holde Dansk Sygeplejeråds sekretariat orienteret om bestyrelsens sammensætning og om de valgte suppleanter.

Stk 8. Såfremt et medlem af kredsbestyrelsen uden meddelt forfald udebliver på 2 på hinanden følgende kredsbestyrelsesmøder, kan kredsbestyrelsen fratage medlemmet dets mandat, således at suppleanten overtager dette.

Stk. 1. I tilfælde af kredsforpersonens varige forfald, afholdes nyvalg. Opstår situationen mindre end 6 måneder inden udløbet af valgperioden, indtræder 1. kredsnæstforpersonen som kredsforperson. I tilfælde af kredsforpersonens midlertidige forfald kan 1. kredsnæstforpersonen fungere som kredsforperson.

Stk. 2. I tilfælde af en kredsnæstforpersons varige forfald konstituerer kredsbestyrelsen ny kredsnæstforperson af og blandt kredsbestyrelsens medlemmer. Disse træder ind i rækkefølge efter den/de allerede valgte/konstituerede kredsnæstforpersoner. Opstår situationen mindre end 6 måneder inden udløbet af valgperioden, kan kredsbestyrelsen undlade konstituering. I tilfælde af en kredsnæstforpersons længerevarende midlertidige forfald kan kredsbestyrelsen konstituere ny kredsnæstforperson af og blandt kredsbestyrelsens medlemmer.

Stk. 3. Kredsforperson og kredsnæstforpersoner aflønnes efter principper fastlagt af kongressen.

Stk. 4. Opgavevaretagelsen herunder arbejdsdelingen internt blandt kredsforpersonen og kredsnæstforpersonerne skal tage hensyn til kredsens yderområder.

Stk. 5. Kredsforpersonens opgave er ligeledes at i samarbejde med kredsnæstforpersonerne at sikre den lokale implementering af Hovedbestyrelsen og Kongressens beslutninger.

Stk. 1. Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed, og der afholdes gene- ralforsamling hvert andet år inden for oktober måned. Generalforsamlingen indvarsles med 14 dages varsel på e-mail.

Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når kredsbestyrelsen finder det fornødent, eller såfremt 10 % af medlemmerne i kredsen skriftligt fremsætter anmodning herom med motiveret dagsorden.

Stk. 3. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Godkendelse af dagsorden
4. Godkendelse af forretningsorden
5. Beretning om kredsens virksomhed
6. Forelæggelse af kredsens regnskab og rammebudget til orientering
7. Indkomne forslag, herunder evt. forslag til kongressen
8. Valg af regnskabskontrollanter samt suppleanter for disse
9. Eventuelt

Dagsordenen kan udvides med yderligere punkter efter kredsbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 4. Forslag til behandling på generalforsamlingen stiles til kredsbestyrelsen. Fristen for indsendelse bestemmes af kredsbestyrelsen.

Stk. 1. Kredsbestyrelsen arbejder lokalt for realisering af Dansk Sygeplejeråds formål.

Stk. 2. Kredsforpersonen har det overordnede ansvar for kredsens hed. Kredsforpersonen og kredsnæstforpersonerne fører i fællesskab eller hver for sig forhandlinger lokalt på Dansk Sygeplejeråds vegne efter de af generalforsamlingen og kredsbestyrelsen givne retningslinjer. Kredsforpersonen kan delegere sin kompetence.

Stk. 3. Kredsbestyrelserne har politisk ansvar og kompetence i alle lokale spørgsmål og skal sikre sammenhæng mellem medlemmernes interesser og de lokalpolitiske prioriteringer, strategier og indsatser. Kredsbestyrelsens opgave er at være tæt på medlemmerne og opfange signaler, der bringes i spil i forhold til politiske indsat- ser og beslutninger lokalt og landsdækkende på tværs i Dansk Sygeplejeråd.

Stk. 4. Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes 2-årige rammebudgetter indenfor rammerne af de af hovedbestyrelsen udmeldte rådighedsbeløb samt et årligt detailbudget, som indgår som delelement i hovedbestyrelsens beslutning om det kommende års budget.

Stk. 5. Kredsbestyrelserne skal indgå i gensidig forpligtende involvering og inddragelse af medlemmer, tillidsrepræsentanter og øvrige organisationsvalgte.

Stk. 6. Kredsbestyrelsen udarbejder et internt regnskab for kredsens virksomhed i overensstemmelse med de af sekretariatet og den statsautoriserede revisor fastsatte retningslinjer. Kredsens regnskab indgår i Dansk Sygeplejeråds sam- lede koncernregnskab, jf. § 39.

Stk. 7. Kredsbestyrelsens køb, salg, pantsætning og andre dispositioner over fast ejendom kan kun ske i overensstemmelse med reglerne i § 27, stk. 3, idet dog en af de underskrivende skal være kredsforpersonen.

Stk. 1. Forpersonen for kredsen indkalder kredsbestyrelsen så ofte, det findes nødvendigt, eller når 1/3 af kredsbestyrelsens medlemmer fremsætter anmodning herom.

Stk. 2. Kredsbestyrelsen kan nedsætte udvalg. Kredsbestyrelsen beslutter, hvilke opgaver og kompetencer de nedsatte udvalg har.

Stk. 3. Kredsbestyrelsens møder er åbne for kredsens medlemmer. Regler om afholdelse af helt eller delvist lukkede møder optages i bestyrelsens forretningsorden.

Stk. 4. Klager over kredsbestyrelsens afgørelser kan indbringes for hovedbestyrelsen.

Principper for opstillingskredsinddelingen er, at:

• Hver politisk kreds opdeles i en række opstillingskredse
• Opstillingskredsene må ikke gå på tværs af regioner og kommuner

Stk. 1. Kongressen har den øverste myndighed i alle Dansk Sygeplejeråds anliggender, for så vidt de ikke bringes til urafstemning.

Stk. 1. Kongressen består af:

• Kredsforpersoner, kredsnæstforpersoner og kredsbestyrelsesmedlemmer
• Dansk Sygeplejeråds forperson
• Dansk Sygeplejeråds næstforpersoner
• 6 repræsentanter for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og
• 7 repræsentanter for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd

Stk. 2. Kredsbestyrelserne skal holde Dansk Sygeplejeråds sekretariat orienteret om, hvem der har sæde i kredsbestyrelserne.

Stk. 3. Den færøske og den grønlandske sygeplejerskeorganisation deltager med hver en til to personer som observatører ved Dansk Sygeplejeråds kongresser, såfremt der består en samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd og de pågældende sygeplejerskeorganisationer.

Stk. 1. Der afholdes ordinær kongres hvert 2. år i maj måned indenfor valgperioden.

Stk. 2. Ekstraordinær kongres afholdes, såfremt hovedbestyrelsen finder det påkrævet, eller såfremt 1/3 af kongressens medlemmer fremsætter an- modning herom over for hovedbestyrelsen ledsaget af et forslag til motiveret dagsorden.

Stk. 3. Kongressen kan i ganske særlige tilfælde afholdes digitalt, såfremt hovedbestyrelsen vurderer det hensigtsmæssigt.

Stk. 4. Forslag til behandling på den ordinære kongres kan fremsættes af hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne, bestyrelsen for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og bestyrelsen for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Kongressens delegerede kan fremsætte forslag, såfremt forslagene forinden har været drøftet i hovedbestyrelsen, kredsbestyrelsen, bestyrelsen for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning eller bestyrelsen for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Forslag stiles til hovedbestyrelsen og skal være Dansk Sygepleje- råds sekretariat i hænde inden arbejdstids ophør den 15.03 på lige år.

Stk. 5. Indkaldelse til ordinær kongres meddeles kongresmedlemmerne på e- mail senest 30 dage før mødets afholdelse Med indkaldelsen skal følge foreløbig dagsorden. Eventuelle ændringer til dagsordenen skal være kongresmedlemmerne eller disses suppleanter i hænde før mødet. Information om kongressen til medlemmer fremgår af Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.

Stk. 6. Indkaldelse til ekstraordinær kongres skal normalt ske med 14 dages varsel ved almindelig post eller på e-mail til kongresmedlemmerne og inden 1 måned efter, at hovedbestyrelsen har modtaget begæring om kongressens afholdelse. Se dog § 41, stk. 2.

Stk. 7. Hovedbestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær kongres med mindst 3 døgns varsel.

Stk. 8. Hvis et kongresmedlem har forfald, kan en suppleant indtræde i dennes sted. Dansk Sygeplejeråds sekretariat skal orienteres om suppleantens indtræden som kongresdelegeret.

Stk. 9. Kongressen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede. Afgørelser på kongressen træffes ved simpel stemmeflerhed, med- mindre andet særligt er bestemt i nærværende love. Afstemning skal ske skriftligt, når mindst 10 kongresmedlemmer skriftligt forlanger det. Skriftlig afstemning kan ske ved elektronisk stemmeafgivelse. Afstemning skal ske ved navneopråb, når mindst 10 kongresmedlemmer skriftligt forlanger det. Denne afstemningsform går forud for øvrige afstemningsformer, medmindre der er tale om personvalg.

Stk. 10. Dagsorden for den ordinære kongres skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent (dirigenter)
2. Valg af stemmetællere
3. Godkendelse af dagsorden
4. Godkendelse af forretningsorden
5. Beretning om Dansk Sygeplejeråds virksomhed
6. Forelæggelse af rammebudget og regnskab, herunder fastsættelse af kontingent
7. Indkomne forslag
8. Valg af statsautoriseret revisor
9. Valg af 2 regnskabskontrollanter samt suppleanter herfor
10. Valg af medlemmer og suppleanter til Sygeplejeetisk Råd
11. Eventuelt

Stk. 11. Forpersonerne for faglige selskaber under Dansk Sygeplejeråd, forpersonen for DASYS, forpersonen for Sygeplejeetisk Råd og forpersonen for Sesam har taleret under Beretning om Dansk Sygeplejeråds virksomhed.

Stk. 12. I øvrigt fastsætter kongressen selv sin forretningsorden.

Stk. 1. Et på kongressen behandlet forslag skal bringes til urafstemning blandt de aktive medlemmer, når mindst 1/3 af de på kongressen tilstedeværende medlemmer forlanger det.

Stk. 2. Inden 14 dage efter en kongres, på hvilken der er truffet beslutning om urafstemning, drager hovedbestyrelsen omsorg for urafstemningens afholdelse.

Stk. 3. Såfremt flertallet af de afgivne stemmer er imod den trufne beslutning, er denne bortfaldet. Vedrører urafstemningen spørgsmål som følge af Lov om mægling i arbejdsstridigheder, følges bestemmelserne i denne lov.

Stk. 4. Såfremt Dansk Sygeplejeråd varetager den fulde forhandlingsret for en anden organisation, deltager organisationens medlemmer i urafstemningen om forhandlingsresultatet. For at være stemmeberettiget kræves tilsvarende medlemsstatus som anført i stk. 1.

Stk. 1. Det resultat, der ved overenskomstforhandlinger vedrørende løn- og ansættelsesforhold for sygeplejersker har størst landsdækkende betydning eller som ved samforhandling omfatter mere end 50 % af Dansk Sygeplejeråds stemmeberettigede medlemmer, skal sendes til urafstemning, når hovedbestyrelsen og kongressens medlemmer ved simpel stemmeflerhed anbefaler resultatet.

Stk. 2. Forhandlingsresultater for ansatte sygeplejersker på statens område, som er indgået mellem et forhandlingsfællesskab/centralorganisation, som Dansk Sygeplejeråd er medlem af, og den statslige arbejdsgiver vedrørende løn- og ansættelsesforhold for sygeplejersker, sendes til vejledende urafstemning blandt de berørte medlemmer, hvorefter hovedbestyrelsen med simpelt flertal tager stilling til resultatet.

Stk. 3. Andre forhandlingsresultater vedrørende løn- og ansættelsesforhold for syge- plejersker, der omfatter mindre end 50% af Dansk Sygeplejeråds stemmeberettigede medlemmer, skal sendes til urafstemning blandt de berørte medlemmer, når hovedbestyrelsen med simpelt flertal anbefaler det.

Stk. 4. Øvrige forhandlingsresultater og aftaler vedrørende løn- og ansættelsesforhold for sygeplejersker kan godkendes af hovedbestyrelsen.

Stk. 5. Inden 14 dage fra kongressens eller hovedbestyrelsens anbefaling af et for- handlingsresultat drager hovedbestyrelsen omsorg for urafstemningens afholdelse.

Stk. 6. Såfremt der er indgået en forhandlingsaftale i Sundhedskartellet, med betingelse om fælles urafstemning om forhandlingsresultatet, foretages urafstemningen fælles med forhandlingsaftalens organisationer.

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af:

• Dansk Sygeplejeråds forperson
• Dansk Sygeplejeråds næstforpersoner
• Kredsforpersoner
• 1. Kredsnæstforpersoner
• Forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og
• Forperson for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd

Stk. 2. Kredsnæstforpersonerne indtræder efter stemmetal som suppleanter for de i hovedbestyrelsen siddende kredsforperson/kredsnæstforpersoner.

Stk. 3. Formanden for den færøske sygeplejerskeorganisation og formanden for den grønlandske sygeplejerskeorganisation kan efter invitation fra Dansk Sygeplejeråds forperson deltage i hovedbestyrelsesmøder som observatører med taleret, men uden stemmeret, såfremt der består en samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd og de pågældende sygeplejerskeorganisationer.

Stk. 1. Hovedbestyrelsen, som leder organisationen Dansk Sygeplejeråd i overensstemmelse med lovene og de af kongressen trufne beslutninger, har i denne forbindelse den fulde bemyndigelse til at handle på Dansk Sygeplejeråds vegne.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen har ansvar for at sikre politikudvikling og sammenhæng i organisationens virke.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan, ved underskrift af forpersonen eller i dennes forfald næstforpersonerne i forening eller i forening med den administrerende direktør, forpligte Dansk Sygeplejeråd i økonomiske anliggender. Ved køb, salg, pantsætninger og andre dispositioner over fast ejendom, der tilhører Dansk Sygeplejeråd, kræves der underskrift af yderligere fem hovedbestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Dansk Sygeplejeråds almindelige ekspeditionsmæssige forretninger varetages af direktionen.

Stk. 5. Hovedbestyrelsen har ansvaret for, at de af organisationens midler, som ikke er fornødne i den daglige drift, anbringes på betryggende måde enten i værdipapirer eller ejendomme. Ved anbringelse i aktier må den samlede
aktieinvestering på købstidspunktet ikke overstige 30 % af kursværdien af den totale værdipapirbeholdning den 01.01. i året. Værdipapirer skal indlægges i depot i anerkendt bank eller sparekasse. Kontante penge, for hvilke der ikke er umiddelbar anvendelse, skal anbringes i anerkendt bank eller sparekasse.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan nedsætte udvalg efter behov og skal nedsætte udvalg efter kongressens bestemmelse.

Stk. 1. Hovedbestyrelsen afholder normalt en- eller to-dages møder hver måned eller i øvrigt så ofte, forpersonen skønner det nødvendigt, eller såfremt mindst 5 medlemmer skriftligt over for forpersonen fremsætter krav derom med forslag til motiveret dagsorden.

Stk. 2. Hovedbestyrelsens møder ledes af forpersonen for Dansk Sygeplejeråd, i dennes forfald af en af næstforpersonerne. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Enhver afgørelse træffes ved simpel stemmeflerhed. Hovedbestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Hovedbestyrelsens møder er åbne for Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Regler om afholdelse af helt eller delvist lukkede møder optages i hovedbestyrelsens forretningsorden.

Fælles bestemmelser for valg af forperson og næstforpersoner:

Stk. 1. Valg af forperson og 1. og 2. næstforperson sker ved direkte valg blandt Dansk Sygeplejeråds aktive medlemmer.

Stk. 2. Valgbare til posterne som forperson og næstforpersoner er kongressens med- lemmer.

Stk. 3. Valgperioden er 4 år. Genvalg kan finde sted.

Stk. 4. Forpersonens og næstforpersonernes valgperioder regnes fra dagen efter offentliggørelsen af valgresultatet.

Stk. 5. Kandidatanmeldelse skal være Dansk Sygeplejeråds sekretariat i hænde pr. 10.10 i det år hvor valg af enten forperson eller næstforpersoner finder sted. De nærmere regler om kandidatanmeldelse m.v. fastsættes af hovedbestyrelsen.

Valg af forperson sker efter følgende procedure:

Stk. 6. Er der kun opstillet en kandidat til posten, er denne valgt uden afstemning. Afholdes der valg, er den kandidat, der opnår flest stemmer, valgt. Ved stem- melighed afgøres valget ved lodtrækning.

Valg af næstforpersoner sker efter følgende procedure:

Stk. 7. Er der kun opstillet 2 kandidater, skal det afgøres, hvem af de to kandidater, der skal være henholdsvis 1. og 2. næstforperson. Den, der opnår flest stemmer, er valgt som 1. næstforperson. Er der flere kandidater, er de to kandidater, der opnår flest stemmer, valgt. Den, som opnår flest stemmer, er valgt som 1. næstforperson. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Stk. 8. Valg af forperson og næstforpersoner finder sted i en periode på minimum 1 uge, der afsluttes 08.11 i lige år. Der er valg til forperson og næstforperson samme år.

Stk. 9. De nærmere regler om valghandlingen og offentliggørelsen af resultatet m.v. fast- sættes af hovedbestyrelsen.

Forpersonens midlertidige fravær:

Stk. 10. I tilfælde af forpersonens midlertidige fravær, indtræder 1. næstforpersonen i for- personens sted. Har 1. næstforpersonen også midlertidigt fravær indtræder 1. næstforpersonen i forpersonens sted. Har både 1. og 2. næstforpersonen midlertidigt fravær, udpeger hovedbestyrelsen en stedfortræder for forpersonen.

Forpersonens fratræden:

Stk. 11. Fratræder forpersonen mindre end 6 måneder inden udløbet af valgperio- den, indtræder 1. næstforpersonen som fungerende forperson for resten af valgperioden. 2. næstforpersonen bliver 1. næstforperson og hovedbestyrelsen udpeger en stedfortræder for 2. næstforpersonen.

Stk. 12. Fratræder forpersonen mere end 6 måneder inden udløbet af valgperioden, vælges en ny forperson ved direkte valg blandt Dansk Sygeplejeråds stemmeberettigede medlemmer, jf. stk. 1. Valg skal være afholdt senest 4 måneder efter forpersonens fratræden. De nærmere regler om kandidatanmeldelse m.v. fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 13. I tilfælde af næstforpersonens midlertidige forfald, udpeger hovedbestyrelsen stedfortræder blandt hovedbestyrelsens medlemmer. I tilfælde af begge næstforpersonernes midlertidige forfald udpeger hovedbestyrelsen stedfortrædere blandt hovedbestyrelsens medlemmer.

Stk. 14. Fratræder næstforpersonen/næstpersonerne mere end 6 måneder inden udløbet af funktionsperioden, vælges en ny næstforperson/næstforpersoner ved direkte valg blandt Dansk Sygeplejeråds stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 1. Forperson og næstforpersoner arbejder for realisering af Dansk Sygeplejerådsformål.

Stk. 2. Forpersonen har det daglige ansvar for organisationens samlede virksomhed.

Stk. 3. Forpersonen og næstforpersonerne fører i fællesskab eller hver for sig forhandlinger på Dansk Sygeplejeråds vegne efter de af kongressen og hoved- bestyrelsen givne retningslinjer. Forpersonen kan delegere sin kompetence.

Stk. 1. De af hovedbestyrelsen nedsatte udvalg afholder normalt møder i forbindelse med de fastsatte hovedbestyrelsesmøder. Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden, der skal godkendes af hovedbestyrelsen.

Stk. 1. Med hovedbestyrelsens godkendelse kan der oprettes landsdækkende faglige selskaber af medlemmer, der har samme faglige arbejdsområde.

Stk. 2. Det er selskabernes opgave:

• at fremme det kollegiale sammenhold mellem selskabernes medlemmer og at yde gensidig støtte til løsning af fælles uddannelse og arbejdsmæssige opgaver
• at medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse bl.a. ved afholdelse af møder og kurser
• at opmuntre til og bistå ved undersøgelser vedrørende det pågældende arbejdsområde
• at medvirke til sundheds- og sygeplejens udvikling, at fremme tværgående samarbejde mellem de faglige selskaber indbyrdes.

Stk. 3. Selskaberne følger den samarbejdsaftale, der er godkendt af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse.

Stk. 1. Med kongressens bemyndigelse kan hovedbestyrelsen indgå aftaler om:

1. Gensidigt automatisk medlemskab med andre sygeplejerskeorganisationer
2. Forhandlingsretten for sygeplejersker inden for fast afgrænsede ansættelsesområder, hvorved denne overføres til andre organisationer ved en gensidig grænseaftale eller ved kollektiv indmeldelse i en anden organisation
3. Associeringsordninger og lignende med andre organisationer, hvis medlemmer er beskæftiget inden for beslægtede områder
4. Kollektiv medlemskab i nationale og internationale organisationer

Stk. 1. Af aktive medlemmers kontingent henlægges årligt en af kongressen fastlagt procentdel til Garantifonden. Garantifondens midler kan anvendes til konfliktformål samt til dækning af udgifter, der relaterer sig til indgåelse, fornyelse og ajourføring af aftaler og overenskomster m.v. på det offentlige og private område.

Stk. 2. Garantifondens renter og øvrige afkast kan kun anvendes i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 3. Garantifondens midler anbringes i overensstemmelse med de i § 27, stk. 5 angivne retningslinjer.

Stk. 4. Garantifonden administreres af hovedbestyrelsen.

Stk. 1. Af medlemmernes kontingent henlægges årligt et beløb fastsat af hovedbestyrelsen til støtte for medlemmer, der på grund af sygdom eller lignende er kommet i økonomiske vanskeligheder.

Stk. 2. Fondens midler administreres af hovedbestyrelsen.

Stk. 1. Af medlemmernes kontingent henlægges årligt et beløb fastsat af hovedbestyrelsen til støtte for medlemmers studie i ind- og udland.

Stk. 2. Fondens midler administreres af hovedbestyrelsen.

Stk. 1. Hovedbestyrelsen foranlediger udgivelsen af et tidsskrift og fastsætter retningslinjer for tidsskriftets redaktion og administration.

Stk. 1. Forpersonen og næstforpersonerne i Dansk Sygeplejeråd centralt understøttes af et administrativt sekretariat, der ledes af den administrerende direktør.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen ansætter den administrerende direktør og den ansvarshavende redaktør for tidsskriftet.

Stk. 3. Den administrerende direktør har under ansvar overfor forpersonen ansvaret for organisationens samlede drift og kompetence til at ansætte medarbejderne i det centrale sekretariat.

Stk. 4. Kredsforpersonen ansætter kredschefen. Kredschefen har under ansvar overfor kredsforpersonen ansvaret for kredsens samlede drift og kompetence til at ansætte medarbejderne i kredsen.

Stk. 5. Ingen ansatte i Dansk Sygeplejeråd centralt eller i kredsene må, så længe de er ansat i Dansk Sygeplejeråd, have tillidsposter i organisationen eller udføre
andre foreningspolitiske funktioner indenfor Dansk Sygeplejeråds organisation.

Stk. 1. Dansk Sygeplejeråds regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Forinden et nyt regnskabsårs begyndelse forelægges motiveret budgetforslag indeholdende det centrale og det af kredsbestyrelsen godkendte detailbudget til godkendelse i hovedbestyrelsen.

Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning opstilles resultatopgørelse og balance for Dansk Sygeplejeråds samlede koncern. Forinden forelæggelse for hovedbestyrelsen til godkendelse skal koncernregnskabet være revideret af statsautoriseret revisor, jf. § 23, stk. 9, punkt 8 og tillige underskrevet af de i stk. 5 valgte to regnskabs- kontrollanter. Koncernregnskabet underskrives herefter af hovedbestyrelsen og forelægges senere i revideret og underskrevet stand for kongressen. Den valgte statsautoriserede revisor er ansvarlig for koncernens samlede revision.

Stk. 4. Forud for udarbejdelse af koncernregnskabet opstilles resultatopgørelse og balance for Dansk Sygeplejeråd centralt. Regnskabet skal forinden forelæggelse for hovedbestyrelsen til godkendelse være revideret af en statsautoriseret revisor fra det af kongressen udpegede revisionsfirma og underskrevet af to regnskabskontrollanter.

Stk. 5. De to regnskabskontrollanter, som vælges af og blandt kongressens medlemmer, har til opgave at vurdere, om Dansk Sygeplejeråds midler er anvendt i overensstemmelse med de af kongressen og hovedbestyrelsen trufne beslutninger samt at kontrollere, at koncernregnskabet, jf. stk. 3 er aflagt efter regn- skabsbestemmelserne i Dansk Sygeplejeråds love.

Stk. 6. Kongressen fastsætter principperne for beregning af rådighedsbeløbet til kredsene.

Stk. 7. Størrelsen af rådighedsbeløbet til kredsene fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 8. De to regnskabskontrollanter i kredsene, som vælges på generalforsamlingen, har til opgave mindst en gang om året at kontrollere, at kredsens midler er anvendt i overensstemmelse med de af kredsbestyrelsen trufne beslutninger.

Stk. 1. Uoverensstemmelser vedrørende fortolkningen af disse love afgøres af hovedbestyrelsen ved simpel stemmeflerhed. Hovedbestyrelsens afgørelse skal forelægges kongressen, hvis et enkelt hovedbestyrelsesmedlem begærer det. I så tilfælde skal hovedbestyrelsens afgørelse dog fortsat have gyldighed, indtil den måtte blive ændret af kongressen.

Stk. 2. Kongressen træffer ved simpel stemmeflerhed endelig afgørelse vedrørende den indankede fortolkningstvivl.

Stk. 1. Ændring af nærværende love kan vedtages på en ordinær såvel som en ekstraordinær kongres efter herom fremsatte forslag, og såfremt mindst halvdelen af de afgivne stemmer er for ændringen.

Stk. 2. Ekstraordinær kongres, hvorpå der skal behandles forslag til lovændringer, skal indkaldes med 30 dages varsel.

Stk. 1. Såfremt kongressen med 2/3 majoritet måtte vedtage Dansk Sygeplejeråds opløsning, skal hovedbestyrelsen foranledige afholdt urafstemning i henhold til reglerne herom. Til gyldig beslutning om Dansk Sygeplejeråds opløsning kræves dog, at mindst 3/4 af de stemmeberettigede medlemmer ved urafstemning stemmer herfor. Vedtages det herefter at opløse Dansk Sygeplejeråd, skal
kongressen iagttage overholdelse af Dansk Sygeplejeråds økonomiske forpligtelser og træffe afgørelse om anvendelse af Dansk Sygeplejeråds formue.

Stk. 1. Nærværende love træder i kraft den 15. maj 2025.