Profilbeskrivelse SLS-forperson
Hvert år i maj er der valg til SLS' politiske ledelse. Se, hvad det indebærer at være forperson for SLS.
SLS-forpersonens ansvar, funktion og rolle
- Overordnet politisk og strategisk ledelse i SLS
- Ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø for SLS’ forretningsudvalg og ledelse af arbejdet i SLS’ landsbestyrelse.
- Rollemodel og initiator for engagement blandt aktive i SLS, og repræsentant for sygeplejerskestuderende i DSR og i Danmark.
- Forpersonen vælges af SLS’ årsmøde og refererer i det daglige til forretningsudvalg og landsbestyrelse.
- Er en del af DSR’s hovedbestyrelse.
Vilkår: Fuldtidsfrikøbt politiker. Honorarets størrelse fastsættes af kongressen.
Hvervet er den øverste politiske leder for SLS, både hvad angår det uddannelsesmæssige, organisatoriske og fagpolitiske arbejde. Det er en mulighed for at præge fremtidens sygeplejersker, sygeplejerskeuddannelsens udvikling samt SLS’ politiske retning.
- Du har det overordnede politiske ledelsesansvar og ansvar for SLS’ samlede virke.
- Du er en del af den daglige politiske ledelse i SLS, og leder SLS’ landsbestyrelse.
- Du er en del af DSR’s hovedbestyrelse og kongres, og skal tage teten og deltage aktivt i udformning, udvikling og udførsel af både SLS’ politikker og strategi samt DSR’s vision, værdigrundlag, strategier og politikker.
- Du skal påtage dig lederskab og samarbejde med de øvrige politisk valgte om de beslutninger, der vedtages demokratisk i SLS og DSR, herunder DSR’s samværsværdier for politisk valgte.
- Du har ansvar for at facilitere, koordinere og drifte arbejdet i forretningsudvalget og i landsbestyrelsen, planlægge og afvikle årsmøde samt at være tovholder på et eller flere nationale projekter.
- Din funktion indebærer at være på forkant, i front og at være bagstopper. Som forperson er du hovedinspirator og rollemodel for SLS’ tillidsvalgte og aktive.
- Du er ansigtet på sygeplejerskestuderende internt i DSR og eksternt overfor samarbejdspartnere, medier og presse.
- Du har ansvar for den samlede kommunikation, og skal loyalt formidle SLS og DSR’s politik, værdier og strategi til medlemmer og omverden, samt være parat til at stå på mål for de fælles beslutninger og holdninger.
- Du har ansvar for at kommunikere klart, konstruktivt og respektfuldt til andre, og med bevidsthed om organisationens samarbejdspartnere og det generelle omdømme.
- Du samarbejder tæt med DSR’s chef for Organisation og Medlemmer, som er administrativ leder for SLS-sekretariatet, inkl. personaleansvar for medarbejdere.
- Rollen er omskiftelig og kan ændre sig pludseligt. Du kan ikke studere samtidig, da hvervet kræver din fulde opmærksomhed, og du skal regne med meget aften- og weekendarbejde.
- I stedet for SU modtager du honorar, der fastsættes af DSR. Du kan samtidig forvente, at udgifter til varetagelsen af dit hverv dækkes.
- At være valgt som forperson for SLS er et tillidshverv, og du er således ikke omfattet af sædvanlige arbejdstagerrettigheder.
- Man er valgt 1 år fra 1. juli til 30. juni, plus en efterfølgende overleveringsperiode fra 1-15. juli. DSR har derudover planlagt et struktureret onboardingforløb efter efterårets valg til alle valgte i DSR, herunder introduktion til ansvar, samarbejde med resten af DSR, teamudvikling og -etablering, egen- og teamsupervision og praktisk træning i politisk ledelse.
Forretningsudvalget i SLS
Som valgt til SLS’ forretningsudvalg er du politisk leder og arbejder med organisationsudvikling og interessevaretagelse på et meget højt niveau.
Forretningsudvalget er valgt af SLS’ årsmøde, der foregår hvert år i maj måned. Forretningsudvalget fungerer som SLS’ ledelse mellem landsbestyrelsesmøder, og består af SLS’ forperson og næstforperson (der har fuldtidshverv for SLS) og op til fire menige forretningsudvalgsmedlemmer (der læser ved siden af, men ellers har et fritidshverv i SLS).
Forretningsudvalget løfter en række opgaver som kollektiv, men alle medlemmer af forretningsudvalget har selvstændige ansvarsområder, hvor forperson og næstforperson har en særlig rolle i kraft af, at deres hverv er fuld tid for SLS og DSR.
Se også
KB-valg og LF-valg 2025
I år har der været valg til bestyrelserne i DSR's 5 lokale kredse og til bestyrelsen i Lederforeningen. Se de valgte.
Landsbestyrelsen og forretningsudvalget
SLS ledes af sygeplejestuderende, der er valgt som regionskoordinatorer og medlemmer af forretningsudvalget.
Kongressen i DSR
I kongressen sidder de sygeplejersker, DSR’s medlemmer vælger til at repræsentere sig. Kongressen former den politik, vi som organisation ar...