Halvdelen kæmper med træthed

Op til 50 pct. af kræftoverleverne rapporterer om fatigue, også kaldet cancerrelateret træthed, lang tid efter behandlingen er afsluttet. Hård fysisk træning kan muligvis afhjælpe symptomerne.

En kræftbehandling er ekstremt hård for kroppen, og 30-50 pct. af alle kræftoverlevere oplever, at de selv mange år efter endt behandling kæmper med fatigue.

”Det generelle ork er mindre, kræftoverleveren føler sig generelt slået ud af kurs,” siger Christoffer Johansen. 

Fatigue forekommer hos alle typer kræftpatienter, uanset om de er blevet behandlet operativt, med stråler og/eller har fået kemoterapi. Fatigue ser ud til at blive fremkaldt af både kemoterapi og strålebehandlinger og er i vidt omfang også associeret til kognitive forandringer og søvnproblemer i relation til behandlingen. Der sker en antiinflammatorisk respons på både kræftsygdommen og den behandling, patienten gennemgår, og der er påvist en klar sammenhæng mellem inflammatoriske cytokiner og graden af fatigue.

Samtidig er der dokumentation for, at kræftpatienter kan miste muskelmasse under behandlingen, enten pga. inaktivitet eller som et led i de antiinflammatoriske processer, hvilket igen påvirker graden af fatigue. 
Derudover kan patienternes fysiske og psykologiske komorbiditet samt grundlæggende sociale forhold også påvirke det såkaldt generelle ork – hvad kan den enkelte klare, og hvor meget magter han/hun?

Ifølge Christoffer Johansen ser fatigue ud til at være et meget centralt symptom blandt eksempelvis brystkræftpatienter, der har modtaget kemoterapibehandling, sammenlignet med kvinder, der har modtaget strålebehandling og kvinder uden kræft. 

Løb, cykling og roning

Flere medicinske studier har påvist, at der ikke findes nogen medicinsk behandling, som for alvor afhjælper fatigue. Derimod viser andre, at senfølgen kan afhjælpes, hvis kræftpatienterne øger deres fysiske aktivitet.

”Den bedste behandling af fatique synes at være aerob-træning, som faktisk også har en betydelig indflydelse på kræftpatienternes psyke,” siger Christoffer Johansen.

I den forbindelse fremhæver han også, at Rigshospitalets succesfulde tilbud om fysisk aktivitet til kræftramte i kemobehandling, ”Krop og Kræft”, er indført på flere hospitaler i landet nu.

Aerob-træning (konditionstræning) defineres som dynamisk muskelarbejde med en intensitet og varighed, hvor der opnås væsentlig belastning af respirations- og kredsløbsfunktionen, f.eks. løb, cykling og roning. Og flere systematiske reviews af interventionsundersøgelser har dokumentret, at der er en signifikant effekt af fysisk intervention sammenlignet med en kontrolgruppe. I en undersøgelse af 775 kvinder, der var behandlet for brystkræft, og som opholdt sig en uge på det nu lukkede Dallund Rehabiliteringcenter på Fyn, påviste Christoffer Johansen m.fl., at søvnproblemer samt psykologisk belastning var væsentlige områder, hvor fysisk intervention muligvis kunne afhjælpe fatiguesymptomer.

Jeg har hørt om en læge, der ordinerer koffein imod fatigue?
”Det er nyt for mig, men hvem ved, måske det kan hjælpe nogen. Igen er der tale om et område, hvor der med fordel kan forskes mere,” siger Christoffer Johansen. 

Fatigue kan naturligvis være svært at måle, men det gør det ikke mindre vigtigt at anerkende det som en konkret og alvorlig senfølge. 

”For mange kræftoverlevere handler det også her om, at de føler sig anerkendt og forstået i forhold til, at de ikke magter så meget, som de engang gjorde,” siger han. 

Nogle kræftoverlevere vil stille og roligt komme tilbage til deres ”gamle” energiniveau igen, mens op til 50 pct. altså oplever fatigue mange år efter afsluttet behandling 

Foruden interview med Christoffer Johansen bygger ovenstående på artiklen ”Senfølger efter en kræftsygdom” af Christoffer Johansen, Månedsskrift for almen praksis, september 2015. 

Læs også

Emneord: 
Kræft