De diffuse smerter

Seks ud af 10 kræftpatienter i aktiv behandling rapporterer om smerter, som kan vare i flere år og i værste fald blive kroniske. Smertebehandlingen kan derfor omfatte både medicinsk, psykologisk, social og plejemæssig intervention i et tæt samarbejde mellem f.eks. kræftoverleverens egen læge, hjemmeplejen og onkologiske afdeling.

60 pct. af alle kræftpatienter oplever voldsomme smerter under kræftbehandlingen, og også efterfølgende kan smerter plage kræftoverleverne. Det kan være neuropatiske smerter forårsaget af indvækst af tumorvæv eller ødelæggelse af nervevæv i forbindelse med behandlingen, men bevægelses- og belastningssmerter er også udbredte, fortæller Christoffer Johansen.

”Der findes mange typer smerter, det er et ret diffust område. De kan f.eks. skyldes, at arvævet ikke er så smidigt, her kan sammentrækninger give smerter, og nerveskader kan også give smerter, både midlertidige og kroniske,” siger han. 

Der findes endnu ingen større undersøgelser vedrørende smerter hos kræftoverlevere generelt. Men en dansk kontrolleret undersøgelse blandt såkaldte langtidsbrystkræftoverlevere (> fem år uden tilbagefald efter primær kirurgisk behandling) viste, at kræftoverlevernes livskvalitet generelt svarede til den almindelige alderssvarende kvindelige befolkning. Men undersøgelsen viste også, at langtidsbrystkræftoverleverne havde en signifikant højere prævalens af kroniske smerter (42 pct. versus 32 pct.). Og 20 pct. af langtidsbrystkræftoverleverne oplevede, at smerterne påvirkede deres daglige aktivitet betydeligt.

Selv kroniske smerter kan dog fortage sig over tid. Og forskning har bl.a. vist, at smerte og smerteopfattelsen ikke blot har en sensorisk, men også følelsesmæssig og kognitiv dimension, som gør det muligt at ændre smerten med forskellige indsatser. Kroniske smerter bør derfor opfattes som en kompleks biopsykosocial tilstand, og kræftoverleveren skal vurderes og behandles under hensyntagen til biologiske, psykiske og sociale faktorer.

Kompleks smertebehandling

Christoffer Johansen fremhæver, at kræftoverlevere med smerter er godt hjulpet på vej i Danmark. 

”Vi er ret langt fremme på området i Danmark. Der er ofte tale om et komplekst symptombillede, der kræver meget professionel udredning og behandling. Og det er faktisk noget af det, onkologerne for alvor er dygtige til. Og landets smerteklinikker er også dygtige og kompetente både i forhold til udredning og behandling,” siger han. 

Smertebehandlingen bør også være en naturlig del af rehabiliteringsarbejdet for kræftoverlevere, som har gennemgået et langvarigt behandlingsforløb. Og meget komplekse smertetilstande skal behandles tværfagligt, så rehabiliteringen fokuserer på smertelindring, men også på forbedret fysisk funktion samt livskvalitet. Smertebehandlingen kan derfor omfatte både medicinsk, psykologisk, social og plejemæssig intervention i et tæt samarbejde mellem f.eks. kræftoverleverens egen læge, hjemmeplejen og onkologiske afdeling.

Medicinsk behandles smerter ofte med opioider, og både smerterne og behandlingen af dem har væsentlige genetiske markører, dvs. at genetiske faktorer spiller en væsentlig rolle for effektiviteten af opioidbehandling.
Ifølge Christoffer Johansen peger nyere forskning på, at opioider kan have indflydelse på maligne sygdommes prognose. Det er bl.a. påvist, at opioidbesparende regimer ved operation af brystkræft og prostatakræft perioperativt hæmmede metastasering. Men det er endnu uafklaret, om brug af denne stofgruppe til at håndtere smerter hos patienter efter afsluttet primærbehandling også har indflydelse på prognosen.

”Det bliver et meget spændende område at følge i fremtiden,” siger Christoffer Johansen. 

Foruden interview med Christoffer Johansen bygger ovenstående på artiklen ”Senfølger efter en kræftsygdom” af Christoffer Johansen, Månedsskrift for almen praksis, september 2015, samt kapitlet ”Smerter” af Per Sjøgren i bogen ”Kræft – Senfølger og rehabilitering”, redigeret af Christoffer Johansen, Hans Reitzels Forlag, 2013. 

Læs også

Emneord: 
Kræft