Forebyg urinvejsinfektioner med grundlæggende sygepleje

Cystitis og pyelonephritis. I daglig tale bedre kendt som blære- og nyrebækkenbetændelse. Det er to eksempler på urinvejsinfektioner, der som begreb dækker bredt over infektioner i de nedre eller øvre urinveje.

Sygdommen er fast pensum på de sundhedsfaglige studier, og opsporing og forebyggelse af urinvejsinfektioner blandt især de ældre borgere og patienter taler på flere punkter direkte ind i den grundlæggende sygepleje.

Alligevel er urinvejsinfektioner en af de hyppigste årsager til indlæggelse blandt ældre (6). Det er også den infektion, der rammer flest patienter under hospitalsindlæggelse, også kaldet de sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner. Det skønnes, at 15-20.000 patienter hvert år påføres en urinvejsinfektion på landets hospitaler og sygehuse (7). Op mod 80 pct. af tilfældene rammer patienter, der er blevet kateteriseret, og der er evidens for, at kateterrelateret urinvejsinfektion fører til øget sygelighed og dødelighed (7).

Ud over de menneskelige gener og konsekvenser kommer udgifterne til antibiotika og op til fem ekstra dage i hospitalssengen (8). Da et indlæggelsesdøgn i gennemsnit koster omkring 4.000 kr., koster de sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner det danske samfund op mod 400 mio. kr. alene i forlængede indlæggelser om året (7,8).

Antallet har ligget stabilt i mange år, og det er trist, mener klinisk sygeplejespecialist og ph.d. Susanne Vahr Lauridsen fra Urologisk Klinik på Rigshospitalet:

”Urinvejsinfektioner er et stort problem i det danske sundhedsvæsen. Antallet faldt drastisk omkring 1980, da den første evidens og læring om kateterbrug og -pleje begyndte at slå igennem. Men kigger man tilbage på de seneste 10-15 år, har antallet stort set ikke rykket sig. Det er beskæmmende. Der er kommet så meget ny viden, en del er ikke en gang ny, den er bare ikke implementeret.”

Sygeplejens kerneopgaver

Selvom ældre er mere disponerede for urinvejsinfektioner pga. aldersbetingede årsager som menopause, inkontinens og forstørret prostata, er sygeplejersker og andet sundhedspersonale helt centrale i det opsporende og forebyggende arbejde i både primær- og sekundærsektorer.

Men det kræver, at medarbejderne er rustet til opgaverne og ikke mindst kender og følger de gældende retningslinjer på området, hvilket ikke altid er tilfældet (9). Susanne Vahr Lauridsen tilføjer:

”Tag f.eks. blærekatetre – i de rette situationer er de et fantastisk hjælpemiddel. Men sygeplejersker skal også kende de andre muligheder for urinvejsdrænage og vide, at patienter, som får anlagt et blærekateter, har 10 gange større risiko for at udvikle urinvejsinfektion end patienter uden.”

I denne trialog har Fag&Forsknings journalist sammen med kliniker Lis Kjær Larsen, Ortopædkirurgi, Hjørring, Aalborg Universitetshospital, interviewet Susanne Vahr Lauridsen om den aktuelle viden og evidens inden for urinvejsinfektioner. Både i forhold til opsporing og forebyggelse generelt og mere specifikt i forhold til korrekt kateterbrug og -pleje.

Som Lis Kjær Larsen udtrykker det:

”Der er så meget grundlæggende sygepleje i det her. Det handler om væsketerapi og udskillelser, om hygiejne, mobilisering og korrekt brug af kateter. Det er alt sammen kerneopgaver i sygeplejen.”