Urinvejsinfektioner kan slå ihjel

Urinvejsinfektioner skyldes primært bakterier i urinen. Kvinder er mere udsatte end mænd, men i takt med alderen stiger risikoen for begge køn. En urinvejsinfektion kan i værste fald føre til patientens død.

En ud af to kvinder vil blive ramt af en urinvejsinfektion mindst én gang i livet. For halvdelen af dem gælder, at de får en ny infektion inden for et år. Urinvejsinfektioner rammer kvinder fire gange hyppigere end mænd, og det skyldes primært kvinders korte urinrør, der gør det lettere for især E-colibakterier at trænge op i blæren (10).
Særligt udsatte er kvinder med et aktivt sexliv, men også kvinder efter menopausen, da slimhinden i urinrøret bliver mere sart og dårligere til at beskytte mod mikroorganismer. En nedsunken livmoder kan også gøre det svært at tømme blæren helt (11). 

Urinvejsinfektion
  • Er den hyppigst forekommende sundhedssektorerhvervede infektion
  • Forholdet mellem kvinder og mænd, der pådrager sig en infektion i aldersgruppen 20-60 år, er 100:1
  • Årsager kan være blærekateter, sten i urinvejene, mangelfuld blæretømning og afløbshindring
  • Diagnose stilles ved hjælp af urindyrkning og blæretømningsforhold samt udredning for afløbshindring
  • Behandling er oftest rigeligt væskeindtag og antibiotika ud fra resistensbestemmelse.

”Det korte urinrør kan man jo ikke gøre så meget ved. Omvendt kan kvinder i den fertile alder i langt de fleste tilfælde kurere sig selv for en urinvejsinfektion ved at tømme blæren regelmæssigt. Det kan mange patienter med normal nyrefunktion faktisk også. Det kræver, at de drikker rigeligt med vand, dvs. ca. to liter om dagen i to-tre dage,” siger Susanne Vahr Lauridsen og tilføjer: 

”Det er det fantastiske ved urinvejene. De har en cisternefunktion, der kan skylle bakterierne ud.”

Men også mænd får urinvejsinfektioner, især hvis de lider af forstørret prostata, hvilket kan medføre urinretention (manglende eller nedsat evne til at tømme blæren, red.) og/eller har behov for hjælp til at tømme blæren ved hjælp af kateter. For begge køn gælder, at risikoen stiger med alderen, og især svækkede og syge mennesker er i fare:

”De typiske patienter er de ældre, både kvinder og mænd. Urin er et rigtig godt vækstmiljø for bakterier, og en af de bedste måder at forebygge urinvejsinfektioner på er en komplet tømning af blæren, hvilket syge eller svækkede patienter kan have udfordringer med,” siger Susanne Vahr Lauridsen og tilføjer:
”Der er dog kun begrænset evidens for, at alder i sig selv øger risikoen for urinvejsinfektioner” (6).

Egne bakterier største synder

Normalt er urin og urinvejene sterile med undtagelse af den yderste del af urinrøret. Urinvejsinfektioner skyldes oftest endogen smitte, dvs. inficering af urinvejene med såkaldt lejlighedsvise patogene tarmbakterier, altså patientens egne bakterier, f.eks. E-coli, der forårsager ca. 80 pct. af alle urinvejsinfektioner (7).

Permanent kateter ikke nødvendigt

Patienter med neurologiske sygdomme har ofte problemer med at tømme blæren. Ifølge Susanne Vahr Lauridsen har halvdelen af disse patienter permanent kateter, selvom førstevalget ifølge retningslinjen (7) bør være et intermitterende kateter:
”I langt de fleste tilfælde er permanent kateter slet ikke nødvendigt. Så her skal, så vidt det er muligt, bruges intermitterende kateter, da det nedsætter risikoen for at udvikle urinvejsinfektion betydeligt,” siger hun

Manglende væskeindtag kan dog også resultere i infektioner, da der vil være længere tid mellem hver vandladning. Det påvirker igen den såkaldte skylleeffekt negativt, hvilket kan betyde, at evt. mikroorganismer i blære og urinrør ikke bliver skyllet ud. Risikoen for urinvejsinfektioner stiger også ved inkontinens, da den konstante siven af urin mindsker skylleeffekten (11). 

Urinvejsinfektioner deles op i ukomplicerede og komplicerede infektioner, ligesom man taler om symptomatiske og asymptomatiske infektioner. De eneste patienter i kategorien ukomplicerede infektioner er ikkegravide kvinder, som ikke fejler noget urologisk. Alle andre patienter, det vil sige kvinder over 65 år med komorbiditet eller besværet blæretømning, gravide, børn og mænd, som pådrager sig en urinvejsinfektion, falder automatisk i kategorien komplicerede urinvejsinfektioner (6): 

”Her skal man være meget mere fokuseret på at finde årsagen til urinvejsinfektionen, så man kan behandle dén frem for bare at behandle infektionen. Mænd har jo f.eks. et langt, bøjet urinrør, der gør det langt sværere for bakterier at komme op i urinvejene. Kan de det, skal man undre sig,” siger Susanne Vahr Lauridsen. 

En af de store syndere i forhold til især de sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner er brug af katetre. Uanset type øger katetre risikoen for, at bakterier kan trænge ind i urinvejene. Den komplekse problemstilling beskrives separat i artiklen ”Risikoen øges markant ved brug af kateter”.

Kan medføre delir 

En symptomatisk urinvejsinfektion er karakteriseret ved to eller flere af de typiske symptomer på urinvejsbetændelse: Svie eller smerter ved vandladning, hyppig vandladningstrang og smerter over symfysen (se skemaet ”Almindelige årsager til ændringer i urinens farve”. Lændesmerter, feber og stærk sygdomsfølelse tyder på, at infektionen har spredt sig til nyrebækkenet og udviklet sig til nyrebækkenbetændelse (10). Men, pointerer Susanne Vahr Lauridsen: 

Behandling r lægens bord - og dog!

Som udgangspunkt skal ukomplicerede, men behandlingskrævende urinvejsinfektioner behandles med antibiotika i tre døgn, mens de komplicerede skal behandles med antibiotika i syv døgn. Udskrivelse af antibiotika er som bekendt lægens bord, men for sygeplejersker og andre, der administrerer medicinen, er det vigtigt at følge lægens anvisninger nøje:
”Ligesom med smertestillende medicin er det med infektioner vigtigt, at patienten er døgndækket. Det er der evidens for. Det går ikke at give hver 6. time først, og så går der 12 timer om natten, fordi det er det, der kan lade sig gøre i forhold til vagtplanen. Så får bakterierne rig mulighed for at boltre sig igen. Mit indtryk er, at det fungerer mange steder i dag, men det har været et sejt træk,” siger Susanne Vahr Lauridsen.

”Ildelugtende og grumset urin er i sig selv ikke et tegn på urinvejsinfektion. Det kan skyldes mange andre ting. Og man kan også sagtens have en urinvejsinfektion, uden urinen lugter,” siger hun og tilføjer:

”Har man en borger med feber og tænker, at det nok er en urinvejsinfektion, viser det sig typisk at være noget andet. Man ved f.eks., at en positiv urindyrkning og feber hos en plejehjemspatient uden blærekateter skyldes en urinvejsinfektion i mindre end 10 pct. af tilfældene (6). Derfor er det vigtigt altid at spørge ind til eller observere borgeren for symptomer fra urinvejene.” 

Asymptomatiske urinvejsinfektioner dækker over infektioner uden de typiske symptomer. Børn under fem år vil f.eks. ofte have mindre karakteristiske symptomer såsom slaphed, irritabilitet, nedsat appetit og opkastninger. Og ældre udvikler ikke altid de karakteristiske symptomer, men mistanken bør opstå ved andre symptomer som f.eks. nye eller forværrede urinvejssymptomer, feber, kulderystelser eller påvirket almentilstand, i værste fald delir (10).

Delir er den internationale betegnelse for akut konfusion og forvirring hos ældre. Den udvikler sig i løbet af få minutter eller timer, og tilstanden skyldes ofte behandlingskrævende fysisk sygdom (12).

”Der kan være mange årsager til, at ældre mennesker udvikler delir, men de mest almindelige er infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumoni,” forklarer Susanne Vahr Lauridsen. 

Almindelige årsager til ændring i urinens farve
Caption 
Attribution 

Urin skal stixes og dyrkes

Urinvejsinfektioner kan i værste fald resultere i, at patienten dør. Det kan ske, hvis urinvejsinfektionen udvikler sig til bakteriæmi (bakterier i blodet, red.), hvilket i yderste konsekvens kan medføre sepsis med døden til følge. Udenlandske studier viser, at dødeligheden i gruppen af patienter, hvor urinvejsinfektionens bakterier har spredt sig til blodet, er 13-30 pct. (7). 

”Disse tal gælder for patienter med blærekatetre, som ofte også er meget syge og svækkede. Tallene er ikke enorme, men ja – man kan dø af det her. Uanset årsag kan alle ubehandlede urinvejsinfektioner, især nyrebækkenbetændelse, udvikle sig til sepsis med kredsløbschok,” advarer Susanne Vahr Lauridsen.

Ved symptomer på urinvejsinfektion hos borgere uden blærekateter er anbefalingen, at sygeplejerskerne stixer urinen for leukocytter og nitrit. Men den endelige diagnose kan først stilles efter kvantitativ dyrkning af urinen efter korrekt opsamling og forsendelse (10). Grænsen for en positiv dyrkning, som kræver behandling med antibiotika, er 104, som er udtryk for, hvor mange bakterier der er i urinen. 

”Urinstix, der boner ud for leukocytter og nitrit, behøver ikke at være tegn på, at der er en urinvejsinfektion, som skal behandles. Men det er tegn på, at der skal sendes en urinprøve til dyrkning på klinisk mikrobiologisk afdeling. Om resultatet er 104 eller 105, kan være svært at forholde sig til for sygeplejersker i klinikken. Men resultatet er sammen med symptomer vigtigt i forhold til antibiotikabehandling,” siger Susanne Vahr Lauridsen. 

Vidste du at ...

Uklar eller grumset urin

Uklar eller grumset urin kan være tegn på pyuri, som er pus i urinen. Det kan ses ved en urinvejsinfektion, men også visse kønssygdomme.
(Kilde: 1)

Urininkontinens

  • Ses hos ca. 30 pct. blandt ældre over 65 år. Fordeling mellem kvinder og mænd er 2:1
  • Anamnese og væske-vandladnings-skema giver oplysning om symptomer
  • Behandling afhænger af inkontinenstype og årsager 
  • Styrkelse af bækkenbund gennem øvelser anbefales til alle

(Kilde: 1)

Residualurin og urinvejsinfektion
En mangelfuld tømning af blæren giver bakterier gode vækstbetingelser. Derfor er sengeliggende patienter særligt udsatte, da mange har residualurin pga. vanskeligheder med at tømme blæren helt i liggende stilling. Det er vigtigt at opfordre og hjælpe denne patientgruppe med toiletbesøg.
(Kilde: 1)

Urinvejsinfektioner hos ældre
Urinvejsinfektioner er blandt de hyppigste infektiøse årsager til indlæggelse blandt ældre. De fleste studier om dette er udført blandt plejehjemsbeboere, hvor mange er immobile, har urinvejskateter eller andre komplicerende faktorer.
Ældre er også i høj risiko for at få recidiverende urinvejsinfektioner, dvs. tre eller flere tilfælde inden for de seneste 12 måneder eller to tilfælde inden for de seneste seks måneder. Ældre med demens eller andre kognitive sygdomme kan vanskeliggøre anamnese, da det kan være svært at opdage symptomerne.
(Kilde: 6)

Blod i urinen
Rødlig urin kan skyldes blod i urinen, også kaldet hæmaturi. Urinen kan være lyserød, mørkerød eller brunlig, og der kan også være koagler i urinen. De hyppigste årsager til hæmaturi er:

  • Infektion (30-50 pct.)
  • Prostatasygdom (LUTS, Lower Urinary Tract Symptoms, red.) (20-30 pct.)
  • Kræft (5-10 pct.)
  • Stensygdom, traume og nyresygdom er mere sjældne årsager

En urindyrkning vil vise, om hæmaturien skyldes en urinvejsinfektion.
(Kilde: 1)

Trialog: Urinvejsinfektioner

Trialog: Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner har store personlige og økonomiske omkostninger til følge. De er blandt de hyppigste årsager til indlæggelse af ældre, og de topper listen over de hyppigst forekommende infektioner erhvervet i forbindelse med indlæggelser. Med andre ord er der gode grunde til at forholde sig til lidelsen, som sygeplejersker har store muligheder for at forebygge.

Læs i denne Trialog:

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

 

Emneord: 
Forebyggelse
Forebyggende behandling
Hjemmesygepleje
Urinvejsinfektion