Svar på test: Viden om urinvejsinfektioner

Svar 1
Det meste udbredte er svie eller smerte ved vandladning, hyppig vandladningstrang og smerter over symfysen samt lændesmerter, feber og stærk sygdomsfølelse. (De sidste tre er ofte tegn på, at en blærebetændelse har udviklet sig til nyrebækkenbetændelse).

Svar 2
Endogen smitte. I 80 pct. af tilfældene skyldes urinvejsinfektioner inficering af urinvejene med patientens egne bakterier, især tarmbakterier af arten Escherichia coli, også kaldet E-coli.

Svar 3
Ikke i sig selv. Der skal være andre symptomer til stede, og man kan også sagtens have en urinvejsinfektion, uden urinen lugter.

Svar 4
Det korte svar er nej.

Svar 5
Eksogen smitte i forbindelse med anlæggelse af kateter. Det skønnes, at 80 pct. af de sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner rammer patienter, som er blevet kateteriseret. Den største risiko for kateterrelateret urinvejsinfektion er krydskontamination, dvs. smitte med bakterier fra andre patienter eller personalet selv.

Svar 6
10-17 pct.

Svar 7
1. Urinretention, som ikke kan behandles med SIK, 2. Neurologisk dysfunktion af blæren, som ikke kan behandles med SIK, 3. Kraftig blødning i urinvejene, 4. Måling af timediurese, 5. Peroperativt ved langvarige indgreb og ved indgreb, som kræver blæretomhed og 6. Ved patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes.

Svar 8
Risikoen er 10 gange større

Svar 9
Ved korttidskateter: At undgå bakteriuri. Ved langtidskateter (> 21 dage): At undgå symptomatisk infektion.

Svar 10
At følge retningslinjerne for kateteranlæggelse og -pleje, herunder: Brug af stop-orders; kateteret skal fjernes hurtigst muligt. Lukket sterilt drænagesystem og korrekt fiksering af kateteret.

(Kilde: 7 og Susanne Vahr Lauridsen)