Viden om mundhygiejne skal med ind til patienterne

Allerede i 1960’erne skrev den amerikanske sygeplejerske Virginia Henderson om betydningen af mundhygiejne: "Det har betydning, at alle sygeplejersker kan give en effektiv mundpleje til de syge, da det kræver større fokus ved sygdom. Mundpleje skal udføres mindst to gange dagligt (14)."

"Derfor kan det undre, at der i dag mere end 50 år efter ikke er mere fokus på mundhygiejne i sundhedsvæsenet," siger Anita Tracey, der har arbejdet som klinisk sygeplejerske siden 1984 og ser mundhygiejne og viden om mundhygiejne som en helt naturlig og nødvendig del af en sygeplejerskes opgaver.

"Som sygeplejersker skal vi have en grundlæggende viden om, hvad god mundhygiejne betyder for patienterne, og den viden skal vi altid have med os i rygsækken hver eneste gang, vi går ind på stuen til en patient," siger hun og uddyber:

"Ligesom vi helt naturligt observerer udskillelser, eller om patienten har sår, skal vi være opmærksomme på de patienter, som er i særlig risiko for at få tilstødende komplikationer under indlæggelsen. Vi skal have fokus på forebyggelse og italesætte mundhygiejne hos patienterne og samtidig hjælpe dem til en bedre mundhygiejne, der kan være med til at forebygge infektioner."

Spørg ind til tandbørstningen

Undersøgelser peger på, at omkring 70-90 pct. af patienter på danske medicinske eller geriatriske afdelinger eller patienter indlagt til rehabilitering har problemer relateret til mundhulen som f.eks. plakdannelse, beskadigede eller manglende tænder, mundtørhed eller ændret tungefarve (5).

Preben Ulrich Pedersen forklarer, hvilke patienter det er vigtigt at være særligt opmærksomme på i forhold til mundhygiejne, fordi de har størst risiko for at få infektioner, der stammer fra mundhulen:

"Det er især ældre og svækkede patienter og alle patienter med kroniske sygdomme (15) samt patienter, som får iltbehandling, ligger i respirator, har tandproteser eller får antidepressiv medicin (16). Sygdomme som hjerte-kar-sygdom og diabetes kan også forværres ved dårlig mundhygiejne," forklarer han.

Anita Tracey supplerer:

"Indlagte patienter i dag er ofte ældre og skrøbelige, og flere har behov for hjælp til mundhygiejne. Nogle af patienterne har behov for hjælp til egenomsorg eller har ikke tilstrækkelig viden om, hvor vigtigt det er at børste tænder også under sygdom, og at det f.eks. er vigtigt at komme hele vejen rundt i munden."

"Hertil kommer, at danske studier viser, at patienterne ikke vil ulejlige sygeplejerskerne med at spørge om hjælp til personlig hygiejne som f.eks. tandbørstning, fordi de ved, at sygeplejerskerne er pressede i deres arbejde (17). Det stiller krav til os sygeplejersker i forhold til at spørge ind til tandbørstningen hos de patienter, hvor det skønnes at være relevant," siger Anita Tracey.

Preben Ulrich Pedersen understreger, at de fleste patienter gerne vil have hjælp til at opretholde en god mundhygiejne, hvis ikke de selv er i stand til det:

"De færreste vil sætte spørgsmålstegn ved, at mundhygiejne er vigtigt for den enkelte alene fordi, det giver livskvalitet og en følelse af velvære at få ordnet tænderne (5). Hvis du kigger på undersøgelser, hvor patienterne er blevet spurgt, hvad de finder vigtigst under indlæggelsen, er noget af det vigtigste for dem da også at få ordnet munden," siger han.

Patienter vil selv gøre meget

Og netop patienterne selv er parate til at gøre meget for at forebygge, at de bliver alvorligt syge.

"Når patienterne får fortalt, hvor vigtigt tandbørstning er for at forebygge tilstødende infektioner under indlæggelsen eller forud for en operation, er de som regel meget motiverede for selv at gøre, hvad de kan," siger Anita Tracey.

"Det så vi f.eks. i en undersøgelse, hvor vi kiggede på, om systematisk mundhygiejne forud for en planlagt operation kunne forebygge postoperative infektioner. Her fulgte hele 87 pct. af patienterne på frivillig basis et program om systematisk mundhygiejne forud for operationen (3), forklarer hun.

Og her ligger en vigtig pointe.

"Som jeg ser det, er det ét af de elementer, vi bør bygge på i sygeplejen – nemlig hvad mennesker selv kan gøre for at komme bedre gennem et sygdomsforløb. Det gælder f.eks. også i forhold til at komme ud af sengen under indlæggelsen, så man ikke får blodpropper i benene af at ligge stille," siger hun.

Ifølge Anita Tracey er patienter på hospitaler og beboere på f.eks. plejehjem en af nøglerne til den kulturændring, der er nødvendig i sundhedsvæsenet, hvis mundhygiejne skal på dagsordenen.

"Patienter og beboere skal have en forventning om, at på hospital eller plejehjem prioriterer man mundhygiejne. De skal kende til vigtigheden af mundhygiejne og vide, at det er helt i orden at bede om at få børstet tænder, så de har en forventning om, at tandbørstning bliver prioriteret under en indlæggelse og på et plejehjem," siger hun.

Ledelsen skal stå på mål

Og så er det nødvendigt, at ledelserne rundt omkring på hospitaler og i primærsektoren skal stå på mål for vigtigheden af at prioritere mundhygiejne, mener Preben Ulrich Pedersen.

"Hvis du som nyuddannet sygeplejerske på en afdeling f.eks. har lært om vigtigheden af mundhygiejne på uddannelsen, men oplever en manglende prioritering af det på din nye arbejdsplads, bliver det ikke automatisk en del af din sygepleje.

Her har vi brug for, at ledelsen står på mål for, at god mundhygiejne er vigtigt at prioritere, så det bliver en del af kulturen på arbejdspladsen," siger Preben Ulrich Pedersen.

Brug for specialister

Plejepersonalet på plejehjem og i psykiatrien står dog overfor helt særlige problematikker, når de skal hjælpe beboere og patienter med mundhygiejnen. F.eks. viste et norsk studie på et plejehjem, at modstanden i forhold til at få udført mundhygiejne var udbredt blandt beboerne (18).

Her vurderer Preben Ulrich Pedersen, at almen viden om mundhygiejne ikke er tilstrækkelig.

"I dag lider en stor andel af beboere på plejehjem af demens. Vi ved, at demens er forbundet med dårlig mundsundhed, og at mennesker med demens har brug for hjælp til mundhygiejne (19). Derfor er der brug for specialistviden i forhold til, hvordan man tilgodeser specifikke mundhygiejnebehov hos personer med demens, også så det ikke føles som et overgreb, når tandbørsten kommer ind i munden," siger Preben Ulrich Pedersen.

"Det samme er tilfældet inden for psykiatrien, hvor forskning peger på, at voksne med alvorlige sindslidelser som f.eks. skizofreni har en utilstrækkelig mundsundhed og oplever det som svært at opretholde en tilstrækkelig mundhygiejne (20,21)," siger han.

"Man kunne forestille sig, at tandplejere eller sygeplejersker med specialuddannelser kan tage sig af mundhygiejnen i primærsektoren og i psykiatrien og også på intensivafdelinger, hvor mundhygiejne kan være mere komplekst. På samme måde som diætisterne, som også i starten var sygeplejersker med en specialuddannelse, inden faget fik en selvstændig uddannelse," siger Preben Ulrich Pedersen.

• Læs mere om forskning i mundhygiejne og skizofreni: Kilde 21 og 22.

• Læs mere om Virginia Henderson og de 14 behovsområder: Kilde 23.

Læs også i dette tema:

• Tandbørstning kan forebygge alvorlig sygdom
• Ikke nok fokus på mundhygiejne
• Alle afdelinger skal have en instruks
• Trin-for-trin guide til mundhygiejne
• Referencer til Trialog