Åndelig omsorg bør have mere plads i sygeplejen

Undersøgelsen fra Frederiksborg Amt viser, at flere af de deltagende sygeplejersker slet ikke kunne tænke sig eller er uafklarede, om de ville deltage i et religiøst ritual som f.eks. bøn eller bibellæsning med patienten. (Foto: Anne-Li Engström)

18 sygeplejersker mener, at åndelig omsorg er relevant i sygeplejen, men af dem spørger kun syv altid patienterne om deres åndelige overbevisning, og 12 vil ikke eller er uafklarede mht. at praktisere et religiøst ritual med patienterne.

Resultaterne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget på Neurologi- og Rehabiliteringsenheden i Frederiksborg aAmt i efteråret 2004. Undersøgelsen viser bl.a., at dobbelt så mange sygeplejersker som social- og sundhedsassistenter er afvisende over for at foretage religiøse ritualer med patienterne, og at tilbageholdenheden, ifølge sygeplejerskerne, først og fremmest skyldes tidsnød og manglende forudsætninger, samt at tro anses for at være patientens privatsag.

ndersøgelsen viser, at tilbageholdende og usympatisk oplevede patienter, der kunne tænkes at have det største behov for støtte til at forlige sig med deres livssituation, virker hæmmende på sygeplejerskernes lyst til at tage initiativ til en eksistentiel samtale. Resultaterne i undersøgelsen bekræftes i store træk af lignende undersøgelser foretaget i nordiske og engelsktalende lande (1,2,3,4).

Lyder lidt hengemt
Åndelig omsorg lyder lidt hengemt og giver associationer i retning af bibler og nøddåb. Men begrebet (se definition i boks) rummer i dag meget mere (1,3,5,6,7,8), og det var den, som i spørgeskemaet blandt flere mulige vandt størst tilslutning hos respondenterne.

Det omfatter at støtte og respektere patienten, at stille ind på dennes frekvens, lytte til det usagte, som måske piner ham og forsigtigt invitere til en samtale eller ordveksling. Eller måske på det rigtige tidspunkt sige noget, der signalerer lydhørhed, åbenhed og forståelse (3,7,8,9).

Vi fik under vores praktikophold på forskellige afdelinger indtryk af, at mange sygeplejersker var tilbageholdende med at indlede eller følge op på dybere samtaler, selv når patienten så ud til at være stærkt berørt af sin situation. Vi valgte derfor at undersøge, hvordan plejepersonalet forholdt sig til åndelig omsorg. Når valget faldt på en afdeling med apoplexia cerebri som speciale, var det, fordi vi forestillede os, at det åndelige behov hos netop denne patientgruppe ikke ville blive set og imødekommet pga. plejepersonalets fokusering på den fysiske rehabilitering (se artiklen "Patienten sætter dagsordenen"). 

Vi mener, at åndelig omsorg bør have mere plads i sygeplejen, fordi patientens sindsstemning og livsopfattelse har stor indflydelse på hans velvære og mestringsevne (3,8). Den voldsomme omvæltning, som sygdom kan føre til, kalder ofte på en ny måde at forholde sig til livet på. I denne spæde fase, hvor nye tanker om meningen med livet kan opstå, er det vigtigt, at sygeplejersken er klædt på til at kunne støtte sin patient (3).

Svært at tage initiativ
I undersøgelsen kunne der spores en vis tilbageholdenhed i plejepersonalets holdning med hensyn til at tage initiativ til at berøre åndelige emner i samspil med patienten. To faktorer indikerede dette: Patienten skulle helst selv gøre opmærksom på sit åndelige behov. 11 spurgte uopfordret og altid, mens 10 spurgte, hvis patienten tog initiativ, 23 oplevede det fremmende, at patienterne stillede spørgsmål om emnet.

Tilbageholdenheden blev understreget af, at 22 ikke kunne tænke sig eller var uafklarede med hensyn til at deltage i et religiøst ritual som f.eks. bøn eller bibellæsning med patienten. Det indikerer en berøringsangst, som især sygeplejerskerne bar præg af, idet fire ud af 14 social- og sundhedsassistenter og tre ud af 19 sygeplejersker svarede, at de godt kunne tænke sig at deltage i et ritual med alle patienter.

Den svage patient er taber
Patientens henholdsvis aktive eller passive indsats i samspillet med pleje-personen om åndelige emner så ud til at påvirke plejepersonens handlemåde. Desuden havde det, når plejepersonalet udøvede åndelig omsorg, en fremmende virkning på 20 af respondenterne, at patienten blev oplevet som sympatisk.

Konsekvensen af dette er, at den patient, der er sympatisk, og som selv tager initiativ ved et åndeligt behov, i højere grad vil få hjælp end den patient, der virker usympatisk, initiativløs, og som måske har et uerkendt åndeligt behov. Dette kan ofte være kamufleret af vrede eller depression (10). Følelser, der netop hos denne patientgruppe bekvemt lader sig tolke som værende udelukkende af somatisk karakter af en usikker, tilbageholdende personalegruppe.

Den tilbageholdenhed, som plejepersonalet signalerer, kan føre til, at blufærdige patienter ikke får tilgodeset deres åndelige behov pga. frygten for at blive latterliggjort eller betragtet som skøre af omgivelserne (1). I en kvalitativ engelsk undersøgelse havde respondenterne ikke noget imod at fortælle om deres tro til intervieweren, fordi de blev mødt af en lydhør person (1).

Pas på blinde pletter
Udøvelsen af åndelig omsorg handler først og fremmest om, at plejepersonen i tanke, ord og handling er nærværende (7). Det handler ikke om, at plejepersonen nødvendigvis bruger mere tid i samværet med patienten, hvilket nogle respondenter tror, men om, at den anvendte tid rummer mere kvalitet, afspejlet i den holdning plejepersonen møder patienten med. Det at kunne indgå i et forhold til en anden person, hvor mødet foregår på dennes præmisser, kræver menneskelig modenhed, bevidsthed og uddannelse. Det sidste indbefatter mere end boglig lærdom (1,2,3,4,7,10). Utraditionelle metoder må tages i brug, f.eks. rollespil og konkret træning i aktiv lytning. Uddannelsen/supervisionen må indeholde bevidstgørelse og refleksion over egne blinde pletter, så projektion kan undgås. Plejepersonen må tage udgangspunkt i patienten og ikke i sig selv (10).

Behov for uddannelse
Undersøgelsen viste, at ledelsens og kollegaernes holdning til udøvelsen af åndelig omsorg var af stor betydning, idet 17 oplevede denne gruppes vægtning af åndelig omsorg som fremmende, mens 21 oplevede manglende vægtning i gruppen som hæmmende.

Respondenterne tilkendegav, at behovet for uddannelse og supervision i forbindelse med den åndelige dimension var stort, 29 mente ikke, at de modtog tilstrækkelig supervision på arbejdspladsen, og 16 havde ikke følt sig tilstrækkeligt rustet gennem deres uddannelse. 22 mente, at øget fokus på åndelig omsorg i deres uddannelse var tiltrængt.

På trods af plejepersonalets store opmærksomhed på den åndelige dimension i plejen og rehabiliteringen af den kroniske patient samt personalets oplevelse af, at der blev ydet åndelig omsorg på afdelingen, kan der stilles spørgsmål ved, om det åndelige behov, især hos de ressourcesvage patienter, bliver imødekommet.

De barrierer, der hos plejepersonalet oplevedes som en hæmsko i udøvelsen af åndelig omsorg, og som ifølge undersøgelsen ser ud til at gælde generelt, forestiller vi os mindsket gennem en velvillig og visionær indstilling hos politikere og ledere i primær- og sekundærsektoren. Det indebærer en opprioritering af den åndelige dimension i sundhedssektoren og supervision af kommende og nuværende plejepersonale.  

  
Litteratur

1. Narayanasamy A. Spiritual coping mechanisms in chronically ill patients. Br J Nurs, 2002;11(22);1461-70.
2. Stranahan S. Spiritual perception, attitudes about spiritual care, and spiritual care practices among nurse practitioners. West J Nurs Res, 2001;23(1):90-104.
3. Strang S, Strang P, Ternestedt B. Spiritual needs as defined by Swedish nursing staff. J Clin Nurs 2002;11:48-57.
4. Vance DL. Nurses' attitudes towards spirituality and patient care. Medsurg Nurs 2001;10(5):264-8.
5. Hovdenes GH. Det "åndelige" er det relasjonelle. Sykepleien, 1999;(11).
6. Martinsen K. Fænomenologi og omsorg. Tre dialoger. Med efterord af Katie Eriksson. København: Gads Forlag; 1998.
7. Overgaard AE. Åndelig omsorg-lærebog. København: Dansk sygeplejeråd; 2003.
8. Stifoss-Hansen H, Kallenberg K. Livssyn, sundhed og sygdom. København: Hans Reitzels Forlag; 1999.
9. Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup. København: Munksgaard; 2000.
10. Travelbee J. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. København: Munksgaard Danmark; 2002.