En forhastet tilbagevenden er en dårlig forretning

​”Det er blevet et strammere arbejdsmarked, hvor risikoen for at blive fyret er højere, og hvor forventningerne til, at en langtidssygemeldt kommer hurtigt tilbage til arbejdspladsen på fuld tid, er vokset,” siger Bent Greve, professor på Roskilde Universitet.

Han nævner manglende vikardækning og en lønrefusion for en syg medarbejder, som langtfra dækker de reelle udgifter, som nogle af de faktorer, der gør, at arbejdspladserne vil have en hurtigere tilbagekomst.

”Det er selvfølgelig rigtigt set fra et ledelsesperspektiv, hvis man kigger på det på den korte bane. Drift og økonomi skal hænge sammen. Men på længere sigt kan det være en dårlig investering, hvis en stressramt starter for hurtigt op for så at gå ned igen,” siger han.

Bent Greve mener også, at ledelsen ikke alene kan hjælpe en sygemeldt medarbejder tilbage.

”Kollegerne spiller en stor rolle. De skal være med til at hjælpe den tilbagevendte med de små ting i arbejdsdagen, det kan f.eks. være meget svært for en stressramt, hvis hukommelsen er nedsat,” siger Bent Greve.

Flere stressede søger rådgivning
I to år har Jette Wied Hatting, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland, sammen med en kollega hjulpet sygeplejersker med stressproblematikker. I den tid har hun oplevet en stigning i henvendelser, der handler om stress-sygemeldinger.

Som en konsekvens bliver selvhjælpsgrupper i kredsen lavet om til stresshåndteringsforløb for både sygemeldte og raske sygeplejersker, fordi der er brug for, at alle sygeplejersker får viden om stress, så de undgår at blive syge selv og bedre kan passe på deres syge kollega. Sygeplejerskerne får rådgivning i forståelsen af stress, håndtering af stress, samt hvordan de bedst vender tilbage til arbejdspladsen efter sygemeldingen. Planen for sygeplejerskens tilbagevenden skal være indarbejdet i arbejdsplanen på arbejdspladsen og tager typisk ca. 12 uger.

”Vi oplever, at det giver den sygemeldte en ro, når det er fastlagt, hvornår og hvordan de skal starte op. Så kan de lettere få fokus på at få det bedre,” siger Jette Wied Hatting.

De to arbejdsmiljøkonsulenter har udviklet et skema for samtaler om tilbagevenden efter stress.

Før opstart skal den sygemeldte gennemføre en stresstest. Scoren skal helst være under 40. Det er vigtigt, at der bliver aftalt timetal, timeoptrapning, opgaver, opgaveoptrapning og eventuelt længerevarende skånebehov.

Jette Wied Hatting oplever, at den stressramte er utålmodig efter at komme i gang:

"Jeg plejer at sige til dem, at de skal have følelsen af, at de godt kan lidt mere end det, de gør. Det kan være træls, men så yder de ikke mere, end de kan klare. I begyndelsen er den tilbagevendte altid tidsoptimist. Hun vil nå meget mere, end der er tid til i opstarten.”

Konsulenten har et stjernesystem, som hun opfordrer de tilbagevendte til at bruge.

”De skal score deres dage med stjerner, alt efter hvor god den har været. På den måde kan de se sammenhængen i, at dagene går bedre, jo bedre de er til at passe på sig selv.”

Hun fortæller, at tilbuddene om hjælp til stress og arbejdsmiljø er ved at være så kendte nu ude på arbejdspladserne, at medlemmer henvender sig selv, eller de bliver stillet videre til konsulenterne, når de kontakter kredsen med stressproblemer.

”Formålet med vores arbejde er jo, at vi skal gøre os selv arbejdsløse, når TR, AMIR og ledelserne går sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø. Det håber vi, at vi hjælper med at klæde dem på til,” siger Jette Wied Hatting.

Drift presser rummelighed
En af arbejdspladserne i kredsen er Aarhus Universitetshospital, hvor Dorte Sølvkær er suppleant for fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne. Hun ser en tendens til flere afskedigelser og flere stressramte sygeplejersker. Hun kan også se, at det er svært for en sygemeldt at få fodfæste på arbejdspladsen igen.

”Arbejdspladserne er presset på driften og er ikke så rummelige som før. Kollegerne er også pressede. Derfor er det vigtigt at få meldt ud, hvilken plan der er lagt, når en sygemeldt kollega kommer tilbage,” siger Dorte Sølvkær.

På hospitalet har man udarbejdet en sygefraværspolitik, hvor formålet er at forbygge og hjælpe den stressramte tilbage i arbejde i et i tæt samarbejde med den ansatte og den ansattes leder, fraværskonsulenter på hospitalet, kommunen, tillidsrepræsentant og kolleger på arbejdspladsen.

”Efter den nye dagpengereform deltager kommunen hurtigere i samarbejdet om tilbagevenden, dog er der en tendens til, at det er sværere at få bevilliget en virksomhedspraktik, siger hun.

Ofte kan det gøre en forskel, at den stressramte vender hurtigt tilbage i arbejde. Her kan en virksomhedspraktik være en mulighed. Med den kan man koncentrere sig udelukkende om at vende tilbage på arbejde uden at være en del af normeringen.  

Mørketal gemmer stress
Også i Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland ser man en klar stigning i sager, der handler om ”svært belastet arbejdsmiljø”.

Jacob Fage Sørensen, faglig konsulent i Kreds Sjælland, fortæller, at en subjektiv vurdering indikerer, at forholdsmæssigt mange telefoniske henvendelser omhandler brug for hjælp og sparring til håndtering af overbelastning og stress, der skyldes arbejde.
Han understreger, at det ikke er altid, at overbelastninger får stemplet stress. Sager, som reelt handler om stress eller symptomer på stress, kan være opstået som sager om f.eks. dårligt arbejdsmiljø. Det betyder, at der sagtens kan være flere sager om stress, end der kan ses umiddelbart.

Han slår også fast, at det ikke er alle de medlemmer, der rammes af stress eller har stress-symptomer, som har kontakt til kredskontoret.

”Vi har indtryk af, at en del medlemmer vælger at opsige deres stilling eller modtager hjælp fra arbejdsmiljørepræsentanten og/eller tillidsrepræsentanten, uden at kredskontoret har kendskab til det.”

Hos Kreds Sjælland har man gennemgået data fra 2013 og 2014. Datamaterialet fra 2013 er ikke 100 pct. validt, idet man i 2013 ikke havde en fuldt implementeret sagsprocedure. En bred søgning viser, at man har haft 10 sager om sygeplejersker ramt af stress i 2013. Det tal er steget til 25 personsager med sygeplejersker ramt af stress i 2014.

”Vi kan se, at det er lige ”skidt”, om man arbejder på sygehus, privat eller i kommune. Der er en forholdsmæssig overrepræsentation af stress for privatansatte i licitation, men omvendt også et statistisk usikkert grundlag, idet der kun er få udliciterede sygeplejersker,” siger Jacob Fage Sørensen.

Målt på et tilfældigt udpluk af 348 telefonopkald i perioden 2013-14 er der blandt disse fire gange så mange henvendelser om belastet, stressende arbejdsmiljø i 2014 i forhold til 2013. Hertil kommer henvendelser om psykologiske og sociale belastninger som f.eks. manglende eller ændret vagtplanlægning, forstyrrelser i fritiden, ansvarsfordeling.

Kontakt og lydhørhed
Johanne Andersen, cand.psych., arbejds- og organisationspsykolog, har i mange år været ansat på Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Nykøbing Falster Sygehus, hvor hun har hjulpet folk med arbejdsrelaterede psykiske reaktioner.

Hun peger på, at en god tilbagekomst lykkes bedst, hvis der er et godt forhold mellem leder og den ansatte, og hvis nærmeste leder eller afdelingssygeplejersken også selv har haft opbakning til de tiltag, der er lavet.

”Det er også der, hvor der har været en god kontakt under sygemeldingen. Et individuelt tilrettelagt kontaktmønster,” siger Johanne Andersen.

Hun har oplevet flere succeshistorier, hvor sygeplejersker er kommet tilbage på samme afdeling eller arbejdssted igen efter et nøje tilrettelagt forløb, men også flere vellykkede forløb, hvor afdelinger på sygehuset har haft et godt samarbejde og har formået at flytte en ansat fra én afdeling til en anden.

Der er også eksempler, hvor folk er flyttet fra primærsektoren til hjemmeplejen eller andet. Her er det vigtigt at være realistisk og også at have undersøgt årsagen til reaktionen.

”Når jeg har været med til at tilrettelægge en tilbagekomst, har lederne generelt været meget lydhøre. Det betyder meget for den ansatte at blive taget alvorligt, ikke at føle sig presset og samtidig at blive tilpas udfordret, så man ikke føler, at man bliver fastholdt i sygerollen. Det er en hårfin balance, og det kræver, at begge parter er åbne og har tillid til hinanden,” siger hun.

Sørg for god afslutning
Johanne Andersen har også haft samtaler med sygemeldte, som har haft det svært, fordi de har følt sig presset til at trappe op for hurtigt og for tidligt. Eller har følt, at de er blevet kontrolleret for meget af ledelse eller jobcenter.

”For meget kontakt uden at føle, at den har været præget af omsorg, er ikke gavnligt. Hvis et sygdomsforløb ender med en opsigelse, så er det vigtigt, at det bliver afsluttet på en ordentlig måde, så alle kan komme videre,” siger hun og tilføjer:

”Nogle prøver at vende tilbage, men må give op. Den syge kan stå tilbage med følelsen af at være blevet svigtet af kolleger eller ledelse, hvis der ikke bliver afsluttet på en god måde.”