Udlandet kæmper også med farlige patientovergange

Som beskrevet i seneste nummer af Sygeplejersken, oplever hver 5. danske patient, at vigtig information går tabt mellem hospital og kommune. Problemet findes også i andre vestlige lande, hvor sygeplejersker og andet sundhedspersonale arbejder for sikrere patientovergange. Den amerikanske sundhedsorganisation Kaiser Permanente formår at koordinere behandlingen og sikre smidige patientforløb. Og i Sverige arbejder 11 samordnende kontaktsygeplejersker for bedre, sammenhængende forløb for kræftpatienter i Stockholm-Gotland-regionen.

USA: Her opsøger og inddrager man patienterne

Den amerikanske sundhedsorganisation Kaiser Permanente har i mange år været kendt for gode behandlingsresultater for især patienter med kroniske sygdomme. Det skyldes bl.a. opsøgende, skræddersyede indsatser, smidige overgange mellem de forskellige sektorer og ikke mindst en velfungerende elektronisk patientjournal.

Gennem de seneste 10 år er mange danske politikere og fagfolk på sundhedsområdet rejst til Californien for at kigge nærmere på den amerikanske sundhedsorganisation Kaiser Permanente, som især er kendt for gode behandlingsresultater for patienter med kroniske sygdomme. Kaiser Permanente er en privat såkaldt non-for-profit-sundhedsorganisation (se boksen ”Kaiser Permanente”), som tilbyder sine ca. 10 mio. forsikringskunder/medlemmer sundhedsydelser.

Kaiser Permanente

Kaiser Permanente er det største integrerede sundhedsforsikringssystem i USA. Det er en såkaldt privat non-for-profit-sundhedsorganisation, hvilket betyder, at evt. overskud ikke må gå i private lommer, men skal anvendes i organisationen og/eller på andet sundhedsarbejde i det geografiske område, som Kaiser Permanente opererer i.

Organisationen tilbyder de godt 10 millioner forsikringskunder/medlemmer sundhedsydelser i sine omkring 620 tværfaglige større og mindre medicinske centre, der indeholder både almen praksis, ambulatorier, laboratorium, røntgen, scanning og apotek samt 38 hospitaler.

Organisationen havde i 2014 en årsomsætning på omkring 340 mia. kr. Den har ca. 175.000 ansatte, heraf ca. 48.300 sygeplejersker og 17.400 læger (opgjort i 2013).

Medlemmerne er tilsluttet via deres private sundhedsforsikringer

Kilde: www.kaiserpermanente.org

Og organisationen har succes med at give den rette behandling og skabe sammenhængende behandlingsforløb mellem de forskellige sektorer for især patienter med en eller flere kroniske sygdomme – en patientgruppe, som står for ca. 70-80 pct. af de samlede sundhedsudgifter i Danmark. 

Det fortæller Anne Frølich, der er forsker og overlæge på Forskningsenheden for Kroniske Sygdomme på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg hospitaler. I 2011 stod hun – sammen med en dansk forskergruppe – bag en sammenlignende analyse af det danske sundhedsvæsen og Kaiser Permanente (se boksen ”Sundhedsydelser af høj kvalitet”).

Ifølge Anne Frølich skyldes Kaiser Permanentes gode resultater bl.a., at man længe har arbejdet struktureret med at skabe sammenhængende patientforløb, hvor patienterne i høj grad bliver inddraget. Organisationen har siden 1996 haft forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme og satset på tidlig opsporing, patientuddannelse og på rettidig og koordineret indsats på tværs af sektorer.

”Alle medarbejdere samarbejder systematisk om og med patienterne, som bliver inddraget og undervist i at mestre deres sygdom. Og det ser ud til, at de amerikanske patienter er bedre til self-management end de danske,” siger Anne Frølich.

Stærk primærsektor
En anden meget vigtig faktor for organisationens succes med at skabe gode og smidige overgange mellem forskellige afdelinger og sektorer er Kaiser Permanentes elektroniske patientjournal.

Organisationen tog i begyndelsen af 00’erne en beslutning om at investere flere milliarder kroner i én fælles patientjournal, og den har for alvor vist sit værd siden 2011, hvor den var fuldt implementeret. Patientjournalen giver bl.a. Kaiser Permanente et godt indblik i patienternes sygdomsbilleder, behandlingsforløb og -resultater.

”Og den sikrer ikke mindst, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle har adgang til den rette information på det rette tidspunkt for den enkelte patient. Er en læge f.eks. ved at ordinere ny medicin, som interagerer uhensigtsmæssigt med noget andet medicin, advarer systemet automatisk personalet.

Patienterne har også adgang til journalen, og data bruges aktivt til kvalitetsmålinger, til opfølgningsforløb og til forebyggende indsatser i en grad, vi slet ikke ser herhjemme,” siger hun og tilføjer, at den elektroniske patientjournal, Epic, som man er ved at implementere i Region Hovedstaden og Region Sjælland, er inspireret af Kaiser Permanentes system.

Kaiser Permanente er desuden kendetegnet ved at være organiseret på en måde, der efter danske forhold svarer til en ”slank” sygehussektor og en stor primær sektor med mange medicinske centre, hvor patienterne møder de forskellige fagfolk som f.eks. praktiserende læge, psykolog, fysioterapeut, røntgen og ambulatorier under samme tag. På den måde kan patienterne ved fremmøde hos egen læge få foretaget evt. andre nødvendige undersøgelser med det samme.

”De opererer med en kæmpe primær sektor og ser faktisk enhver indlæggelse som en fejl, en utilsigtet hændelse. De har en meget lav indlæggelsesrate og korte indlæggelsestider, og de mener da heller ikke, at de kan komme meget længere ned. Der er jo nogle ting, man kun kan på et hospital,” siger Anne Frølich.

Mere aggressiv stil
Anne Frølich fremhæver også Kaiser Permanentes resultater i forhold til patientinddragelse og forebyggelse.

”Dukker patienten ikke op til aftalt kontrol, bliver vedkommende ringet op. Personalet kan også se, hvis en patient ikke har indløst sin recept, og også her ryger der en reminder afsted til patienten. Det er måske en mere aggressiv stil, end vi er vant til i Danmark, men det resulterer i, at flere patienter får den behandling, de har brug for, hvilket igen kan være med til at forebygge forværring af f.eks. KOL-sygdommen. Her i Danmark har vi måske en tendens til at afskrive og afslutte patienten, når han ikke er mødt op for tredje gang i træk,” siger Anne Frølich.

Nogle kritikere mener, at Kaiser Permanente med sine aktivt opsøgende og forebyggende indsatser risikerer at overbehandle patienterne, men det er Anne Frølich ikke sikker på.

”Måske er der en overbehandling i USA, men vi ved fra store undersøgelser, at halvdelen af kronikerpopulationerne bliver underbehandlet. I Danmark er vi kommet et godt stykke vej i forhold til behandling af patienter med kroniske sygdomme, men der er alligevel en del danskere med f.eks. KOL, som ikke er velbehandlede. Kunne det forebygges med en mere opsøgende indsats, mener jeg, at det er vejen frem,” siger Anne Frølich.

Sundhedsydelser af høj kvalitet

Flere studier har konkluderet, at Kaiser Permanente leverer sundhedsydelser af høj kvalitet på et rimeligt omkostningsmæssigt niveau.

I 2011 udkom den danske forskningsrapport ”Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente? En sammenligning mellem den amerikanske forsikringsorganisation Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen” på Syddansk Universitetsforlag. Anne Frølich var forskningsleder på projektet og medforfatter og redigerende på bogen.

Forskerne overvejede, i hvor høj grad det var muligt at sammenligne USA og Danmark, alene af den grund, at mange af de dårligst stillede amerikanere ikke har en sundhedsforsikring. De blev enige om, at det var muligt, da langt de fleste forsikrede i Kaiser Permanente tilhører den lavere del af middelklassen. De bedre stillede vælger ofte dyrere ordninger, og derfor er de forsikrede hos Kaiser Permanente en forholdsvis homogen gruppe, hvis behov for sundhedsydelser meget ligner den danske befolknings.

Forskningsrapporten konkluderede bl.a.:

1. Kaiser Permanente er som sundhedsorganisation og ledelsesmæssigt særdeles interessant at lære af.

2. De er dygtigere til eller længere fremme med at arbejde sammen på kryds og tværs i deres sundhedsorganisation.

3. De er bedre til at inddrage patienterne i behandlingen og dermed udnytte de egenomsorgsressourcer, som patienterne besidder.

4. De indlægger langt færre patienter og er således formentlig dygtigere til at forebygge dyre indlæggelser.

5. De er pr. medlem/indbygger 50 pct. dyrere end det danske sundhedsvæsen, men det amerikanske sundhedsvæsen under ét er dobbelt så dyrt som det danske pr. indbygger.

Analysen var finansieret af Rockwool-fonden, og man kan finde et uddrag af rapporten på fondens hjemmeside www.rff.dk -> skriv ”Kaiser Permanente” i søgefeltet øverst til højre.

Sverige: Samordnende kontaktsygeplejersker skal optimere patientforløb

I Stockholm-Gotland-regionen har man netop indført samordnende kontaktsygeplejersker på kræftområdet. De har ikke patientkontakt, men skal primært samle de nuværende kontaktsygeplejersker i faglige netværk og optimere arbejdsprocesser og funktioner, så patienter og pårørende får endnu bedre og sammenhængende behandlingsforløb.

For fire måneder siden begyndte 11 såkaldte samordnende kontaktsygeplejersker i deres helt nye stillinger i Stockholm-Gotland-regionen i Sverige. De samordnende kontaktsygeplejersker er opdelt i fem teams efter forskellige kræftdiagnoser.

De har ikke direkte patientkontakt, men skal primært støtte og opruste regionens ca. 120 kontaktsygeplejersker i deres daglige arbejde, bl.a. ved at etablere faglige netværk, hvor kontaktsygeplejerskerne kan udveksle erfaringer og ikke mindst lære hinandens arbejdsopgaver at kende.

Krav til den gode kontaktsygeplejerske
  • Præsentér dig tydeligt med navn for patienterne og bær navneskilt
  • Sørg for at være til stede, når patienten får sin diagnose.
  • Vær sikker på, at du har den rette viden og kompetence til at informere om sygdom og behandling.
  • Vær tilgængelig på hverdage mellem kl. 8-16 og henvis til andre, når du ikke er det.
  • Sørg for, at hver patient får en skriftlig behandlingsplan inkl. forslag til rehabilitering
  • Deltag ved de multidisciplinære møder/konferencer.Informér patienten tydeligt om kommende behandlingstiltag
  • Vær opmærksom på at støtte både patient og pårørende løbende og i akutte kriser.
  • Sørg for, at patienten bliver inddraget og har indflydelse på sin behandling.
  • Prioritér overleveringer til evt. ny kontaktsygeplejerske, så væsentlig information kommer videre.
  • Sørg for, at patienten får den behandling, han/hun har ret til i forhold til ventetider m.m.

Kilde: ”Rapport – kontaktsjuksköterskefunktionen Stockholm-Gotland. Genomlysning av befintlig verksamhet och förslag till förbättringar Stockholm 131002”
Ønskes yderligere information om de svenske erfaringer, er man velkommen til at kontakte Bodil Westman på
bodil.westman@sll.se

Det vil forhåbentlig sikre endnu bedre og mere sammenhængende patientforløb for regionens mange kræftpatienter, håber chefsygeplejerske i Kontaktsjuksköterskefunktionen Stockholm-Gotland, Bodil Westman.

”Selvom vi har haft kontaktsygeplejersker på kræftområdet siden 2006, må vi sande, at vi stadig har udfordringer, f.eks. i forhold til, om alle patienter får en behandlingsplan, og om de væsentligste informationer om patienten og behandlingen bliver delt ordentligt mellem de forskellige afdelinger og sektorer,” siger Bodil Westman og tilføjer:

”Behandlingsplanen omfatter bl.a. tidsplan og information om udredning, behandling og opfølgning, samt rehabiliteringstiltag under hele forløbet.”

Efteruddannelse ikke nok
Region Stockholm-Gotland er Sveriges største med 2,1 mio. indbyggere samt seks sygehuse. Og den snart 10 år gamle ordning med kontaktsygeplejerskerne har på mange måder forbedret patientforløbene, fortæller Bodil Westman.

For at kunne løfte opgaven bedst muligt, er de omkring 120 kontaktsygeplejersker blevet tilbudt efteruddannelse inden for det kræftspeciale, de sidder med, samt i samtalemetode og psykosocial onkologi. En undersøgelse af kontaktsygeplejerskeordningen i 2013 viste nemlig, at mange kræftpatienter efterspurgte psykosocial støtte, især til pårørende under 18 år.

Men undersøgelsen viste altså også, at målet om, at kontaktsygeplejersken følger patienten hele vejen lige fra første mistanke om kræft til evt. palliativ pleje, desværre ikke blev indfriet. Både økonomiske og organisatoriske forhold medvirkede – og medvirker stadig – til, at nogle patienter slet ikke bliver tilbudt en kontaktsygeplejerske, mens flertallet ofte har flere kontaktsygeplejersker tilknyttet i løbet af sit behandlingsforløb, f.eks. én sygeplejerske fra sengeafdelingen og en anden fra ambulatoriet.

Og ofte kommunikerer kontaktsygeplejerskerne på de forskellige afdelinger og i de forskellige sektorer ikke godt nok sammen, fortæller Bodil Westman.

”Så der er nok at tage fat på for de samordnende kontaktsygeplejersker. De skal f.eks. kigge nærmere på opgaver, hvor kontaktsygeplejerskerne for alvor kan gøre sig gældende, og de skal hjælpe kontaktsygeplejerskerne med at blive endnu bedre i deres funktion bl.a. ved at beskrive, hvilke roller de har i forskellige forløb,” fortæller hun.

It driller
Som eksempel nævner hun de multidisciplinære patientkonferencer på hospitalerne, hvor kontaktsygeplejerskerne i samarbejde med patient og pårørende med fordel kan have kortlagt patientens situation, behov og ønsker før konferencen. Men også samarbejdet med hjemmeplejen kan blive bedre.

”Alene i Stockholm har vi 20-25 enheder i hjemmeplejen. En kontaktsygeplejerske kan nemt have patienter i flere end 20 enheder, og her er kunsten at få informationsudvekslingen til at fungere optimalt, så kontaktsygeplejerskerne får mest mulig tid til patienterne,” siger hun.

Bodil Westman fortæller, at forskellige it-systemer akkurat som i Danmark også vanskeliggør korrekt og nem udveksling af patientinformationer mellem de forskellige sektorer.

”Vi har eksempler på, at nogle kontaktsygeplejersker arbejder med 10-15 forskellige it-systemer hver dag, og det vil vi også ændre. Vores mål er, at både personale og patienter skal kunne se deres behandlingsplan på f.eks. mobiltelefonen. Så undgår man også, at vigtige breve og indkaldelser på papir går tabt eller bliver glemt,” siger Bodil Westman.

Ordningen med de samordnende kontaktsygeplejersker kører foreløbigt i to år.
”Så må vi se, om de har overflødiggjort sig selv. Det kan man jo næsten håbe på,” siger Bodil Westman.

Én patient – ét samarbejdende sundhedsvæsen

Under overskriften ”Fire forslag til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen” offentliggjorde Dansk Sygeplejeråd i april sine bud på, hvad der skal til for at sikre et mere bæredygtigt sundhedsvæsen nu og i fremtiden. I forslag 3 ”Én patient – ét samarbejdende sundhedsvæsen” pointerer Dansk Sygeplejeråd, hvor vigtigt det er, at sundhedsvæsenets mange aktører bliver bedre til at samarbejde, så de mange ældre, medicinske patienter oplever sammenhængende og trygge forløb under indlæggelse på sygehuset, og når de plejes og behandles i eller tæt på eget hjem. Punktet indeholder bl.a. følgende anbefalinger:

1. Der skal udarbejdes en strategisk og helhedsorienteret plan for det nære sundhedsvæsen, som kan understøtte og sammentænkes med den plan, der ligger for den fremtidige sygehusstruktur. Planen skal bl.a. fokusere på sammenhæng og vidensdeling med sygehuse og almen praksis, så der i højere grad tænkes i helhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet.

2. I forbindelse med de aktuelle økonomiforhandlinger skal regioner og kommuner have en pulje penge målrettet arbejdet for et tættere samarbejde på tværs af sektorerne.

Læs mere på www.dsr.dk/tidtilkvalitet

Dette tema består af følgende artikler:

 

Patienterne taber, når arbejdsmiljøet halter

 

Åbent brev til formanden: Kæmp for en anstændige arbejdsvilkår

Udlandet kæmper også med farlige patientovergange

Ønsker til den nye regering

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress