Huse heler kræftpatienter

Projekt Livsrum, med dets tydelige associationer til ”hjerterum” og ”rummelighed”, blev sat i værk af Kræftens Bekæmpelse efter inspiration fra de britiske Maggie’s Centres. De er opkaldt efter Maggie Keswick Jones, en engelsk kvinde, der blev behandlet for en fremskreden brystkæft i to år, før hun døde, og som gjorde sig mange tanker om patienternes møde med behandlingssystemet.

Maggie Keswick Jones følte, at det, der drænede hende mest for kræfter, var hospitalernes trøstesløse venterum med lysstofrørenes skærende lys, og hun begyndte at tænke på, at kræftpatienter netop trænger til omsorg og smukke, helende omgivelser. Det kæmpede hun for den sidste del af sit liv, og tre år efter hendes død åbnede det første Maggie’s Center i Edinburgh i 1996.

”Kræftens Bekæmpelse fik naturligvis også øje på Maggie’s Centres,” fortæller Laila Walter, chef for Patientstøtte & Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse. I 2004 tog hendes afdeling på studiebesøg i England og Skotland.

”Maggie’s Centres inspirerede os til at gentænke hele rådgivningskonceptet for kræftramte. Vi tog de nye tanker med hjem og forelagde dem for vores hovedbestyrelse, som sagde ja til idéen,” fortæller hun.

Det første Livsrum åbnede i Næstved i juni 2013. Siden er der kommet flere til i Vejle, Aalborg, Odense, Herning og Roskilde. Senere i år kommer det sidste i Herlev til. Alle Livsrum er placeret tæt på landets kræftbehandlingssteder.

Patienter og personale trives bedre
Maggie Keswick Jones’ tanker harmonerede perfekt med en nyere trend inden for byggeri i sundhedssektoren, som kaldes helende arkitektur eller evidensbaseret design.

Det handler om harmoniske bygninger i grønne områder med mindre støj og stærkt lys, kunst, farver, bløde materialer og andre stressreducerende tiltag. Der er videnskabeligt belæg for, at patienterne oplever et bedre fysisk og psykisk velbefindende, får styrket immunforsvaret og bliver hurtigere raske. Lige så vigtigt: Personalets trivsel og arbejdsglæde stiger også.

For at få alle tænkelige input inddrog Kræftens Bekæmpelse i planlægningsfasen brugere, medarbejdere og frivillige, og man udskrev en arkitektkonkurrence helt bevidst målrettet yngre arkitekter, hvor opgaven var at tænke i humanistiske baner med et klart socialt sigte.

Alene og dog sammen
Det blev arkitekt Mette Wienberg i samarbejde med Frier Architecture, der vandt i Odense, og
Sygeplejersken har spurgt hende, hvilke tanker hun gjorde sig om projektet:

”Der var en formulering i programmet for arkitektkonkurrencen om, at man skal kunne trække sig fra fællesskabet uden at føle sig alene, og det er et af de ben, projektet står på,” siger Mette Wienberg.

”En kræftpatient, der kommer første gang i en sårbar situation, skal føle, at huset tager imod hende, uden at hun bliver påduttet et fællesskab. Derfor har vi arbejdet meget med organiske former og flydende overgange, og tanken er, at kræftramte og pårørende skal kunne bevæge sig langsomt ind i fællesskabet, uden at det føles mærkeligt for dem, og uden at de føler sig alene.”

Fristed fra hospitalerne
Det er afgørende, at de nye Livsrum ligger tæt på hospitalerne for at kunne tiltrække flere kræftpatienter og pårørende på et tidligere tidspunkt i deres sygdomsforløb.

”Vi har også fået et meget bedre og langt mindre ukompliceret samarbejde med hospitalerne, fordi vi ligger så tæt på hinanden,” siger Laila Walter og fortsætter:

”Livsrum ser helt anderledes ud, det er vigtigt, at vi arkitektonisk skiller os ud. Vi skal være et fristed fra hospitalerne, men vi betragter læger og sygeplejersker som de tætteste samarbejdspartnere.”

Laila Walter siger, at hun kun får gode tilbagemeldinger:

”Patienterne er glade for det. De kan komme når som helst, og der er altid en rådgiver, der står klar – princippet er, at man ikke skal vente. For sorg, bekymring og angst kan ikke vente.”

Madlavning og mindfulness
Hele konceptet med at være en åben rådgivning uden tidsbestilling betyder også, at det er lettere for patienterne at henvende sig.

”Mange patienter kommer og starter med at sige, at ”jeg skal bare lige kigge en gang”, og så går de lidt rundt i huset og ender med at sige: ”Forresten – jeg har også lige et spørgsmål”,” fortæller Laila Walter.

Hun siger, at rådgivningen kun er en lille del af aktiviteterne. Der er bl.a. motion, som ”Krop og Kræft”, mulighed for at være kreativ, lave mad sammen, dyrke mindfulness, og lokale patientgrupper kan bruge huset om aftenen. Der er også en mandeklub og frivillige sexologer.

Laila Walter ved ikke præcis, hvor mange der bruger Livsrum, men mener, at op imod en tredjedel af alle kræftpatienter og pårørende benytter sig af tilbuddet.

Dette tema består af følgende artikler:

• Huse heler kræftpatienter
• Her skal man ikke bestille tid
• Patientens pusterum