Faglige udfordringer både tiltrækker og skræmmer

ARKTISK SYGEPLEJE. Det grønlandske sundhedsvæsen er meget forskelligt fra det danske, bl.a. pga. geografien, uddannelses- niveauet og det udstyr, der er tilgængeligt. For at trives i Grønland må sygeplejersker være parate til at tage ansvar og finde på utraditionelle løsninger.

2016-2-fag-kalaallit2
Med sundhedsreformen i 2011 blev Grønland inddelt i fem sundhedsregioner, hvor regionssygehuset er placeret i den største by i regionen. Nordøstgrønland er stort set ubeboet og er derfor ikke med i inddelingen.
I Grønland er der ét sundhedsvæsen, der dækker primær og sekundær sektor. Tandområdet og hjemmesygeplejen hører også under sundhedsvæsenet. 

Ligesom i Danmark ændrer bosætningsmønsteret i Grønland sig, idet flere flytter fra bygder til byer. Hertil kommer ændringer i levemåde, ligesom den teknologiske udvikling giver nye muligheder. På den baggrund var der behov for en sundhedsreform, som blev indført i 2011.

Tidligere var sundhedsvæsenet organiseret i 16 distrikter (byerne på kysten) med sygehus med egen ledelse koordineret af en fælles Kystledelse. Hertil kom landshospitalet i Nuuk, Dronning Ingrids Hospital (ofte kaldet DIH eller Sana, idet det fra starten var tuberkulosesanatorium) som havde egen hospitalsledelse.

Med sundhedsreformen blev landet inddelt i fem sundhedsregioner, hvor regionssygehuset er placeret i den største by i regionen. Hver region ledes af en ledende regionslæge og en ledende regionssygeplejerske. Sygehusene i de øvrige byer fik status af sundhedscentre. I bygderne er der fortsat sygeplejestationer og bygdekonsultationer. På Dronning Ingrids Hospital blev indført fire områdeledelser bestående af en oversygeplejerske og ledende overlæge. I 2008 blev ledelsen af sundhedsvæsenet samlet på tre personer i sundhedsledelsen (styrelseschef, cheflæge og chefsygeplejerske).

Samme udfordringer som i Danmark

Det grønlandske sundhedsvæsen har de samme udfordringer som i Danmark: Udgifterne vokser, befolkningen bliver ældre, flere får livsstilssygdomme, og forventningerne til ydelserne stiger. 
Hertil kommer, at Grønland har svært ved at rekruttere og fastholde sundhedspersonale især til yderområderne. I Sundhedsvæsenet er der 1.400-1.600 ansatte. Udskiftningen er stor, idet der årligt nyansættes ca. 1.000. Mange som vikarer med helt ned til en måneds ansættelse. Heldigvis kommer en del vikarer igen. Det giver selvfølgelig udfordringer i forhold til at sikre kontinuiteten, ligesom det belaster det faste personale, der igen og igen skal sikre den gode introduktion til arbejdet. 

Ydermere er Grønland et kæmpeland med 56.500 indbyggere med mange små og spredte beboelser. Transport sker med fly/helikopter eller skib/båd. Om vinteren bruges desuden snescooter og i begrænset omfang hundeslæde.

Målet er lige adgang for alle

Det politiske mål er, at ”Sundhedsvæsenet skal tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser uanset bosted”. Med andre ord skal borgere så vidt muligt behandles ens, uanset om de bor afsides i en lille bygd eller i en by med et sygehus eller sundhedscenter. I alle byer findes sygehuse/sundhedscentre med tilhørende sygeplejestationer eller bygdekonsultationer. Udgifter til transport af såvel patienter som personale er meget store. 

Specielt i det nordlige Grønland er der mange bygder, som ofte ligger langt fra en by med sygehus/sundhedscenter. Man tilstræber besøg af læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske i bygderne 3-4 gange årligt samt besøg af tandlæge en gang årligt.

Store transportudgifter

Indimellem er det nødvendigt, at patienter fra bygderne kommer til et sygehus, ligesom nogle patienter har behov for behandling enten i Nuuk eller i Danmark. Transportudgifterne til den elektive behandling er store, men bliver der behov for akut overflytning af patienter, der kræver en evakuering, stiger transportudgiften for den enkelte patient enormt. Typisk koster en evakuering fra kysten til Nuuk 50.000-100.000 kr., mens en evakuering til Danmark let løber op i mellem 300.000-500.000 kr., men evakueringer til en pris af kr. 750.000 – 1 mio. kr. forekommer mere end en gang om året. Derfor tilstræbes det, at flest mulige transporter sker med første ruteforbindelse eller som chartring og ikke som evakuering. Det er svære beslutninger, som altid styres af indikationen for akut behandling og ikke økonomi. Vejret og teknik på fly/helikopter forhindrer indimellem transport. I de tilfælde behandles patienten på hjemsygehuset eller i bygden superviseret af speciallægerne i Nuuk eller lægerne på hjemsygehuset og i særlige tilfælde også af lægerne på Rigshospitalet, indtil transporten af den kritisk syge patient kan indledes.

Bedre udnyttelse af ressourcerne

Målet med sundhedsreformen er en bedre udnyttelse af ressourcerne for at kunne sikre kvaliteten af sundhedsydelserne. Borgerne skal opleve en hurtigere diagnostik og behandling og et sammenhængende patientforløb.

Med sundhedsreformen kom øget fokus på brug af telemedicin som basis for at skabe en mere lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser.

På sygehuse/sundhedscentre på kysten er ansat læger og sygeplejersker. Hertil kommer sundhedsassistenter og sundhedsmedhjælpere, som er bredt uddannede. De kan bl.a. suturere og fungere som fødselshjælpere, ligesom de deltager i den almindelige sygepleje. Mange har specialistfunktion f.eks. inden for røntgen, veneria, tb, livsstil eller bygdebetjening. Denne personalegruppe udgør fundamentet for sundhedsvæsenet og er uerstattelig med sin fleksibilitet og brede vifte af kompetencer.

Populært uddannelsessted

Dronning Ingrids Hospital er uddannelsessted for såvel sygepleje- og medicinstuderende som øvrige faggrupper. Hospitalet er et populært uddannelsessted for yngre læger. Uddannelsesstillingerne tildeles primært til nyuddannede læger med grønlandsk baggrund, så Grønland i stigende grad får dobbeltsprogede læger. Der er stort fokus på, at færdiguddannede sikres den nødvendige efteruddannelse for at sikre den gode kvalitet i patientbehandling og pleje.

Grønland har et sygeplejeinstitut som en del af Grønlands Universitet. Der er siden 1997 uddannet ca. 137 sygeplejersker. I 2010 blev uddannelsen en bacheloruddannelse. Uddannelse til sundhedsassistent og bygdesundhedsarbejder, portørreddere og sundhedshjælpere sker på Brancheskolen i Nuuk. Praktik finder sted på Dronning Ingrids Hospital samt sygehuse og sundhedscentre. 

Mange grønlændere taler og forstår ikke dansk. Skønsmæssigt har det dansksprogede personale brug for tolkebistand ved ca. halvdelen af patientkontakterne, derfor er der altid tolkebistand til rådighed. 

Fælles elektronisk patientjournal

I Grønland bruges EPJ (Elektronisk Patient Journal). Sygehuse/sundhedscentre uden for Nuuk har længe brugt EPJ. I løbet af de næste to år vil hele Sundhedsvæsenet få en ny EPJ. Implementeringen er gennemført i Nuuk. I løbet af 2016 vil implementeringen fortsætte uden for Nuuk, så der ved udgangen af 2016 vil være en fælles journal for hele Sundhedsvæsenet inklusive tandplejen. 

På Dronning Ingrids Hospital i Nuuk findes mange specialer, men ikke alle. Sundhedsenhederne uden for Nuuk varetager primært almen medicin. Specialistbetjeningen afvikles gennem årlige specialistbesøg. I den udstrækning specialerne findes på DIH, er det lægerne herfra, der gennemfører specialistrejserne til de øvrige byer. Men for specialer, der ikke findes i Grønlands Sundhedsvæsen, f.eks. neurologi, dermatologi og oftalmologi, rekrutteres specialisterne fra Danmark til såvel Nuuk som de øvrige byer. Speciallægerne ledsages i nødvendigt omfang af operations- og anæstesipersonale.

Sygehuse og sundhedscentre i alle regioner

I alle regioner er der ét regionssygehus og 2-3 sundhedscentre. Hertil kommer et antal sygeplejestationer og bygdekonsultationer (ca. 60 i hele Grønland).

Regionssygehuse

Regionssygehuset er regionens største og mest specialiserede behandlingssted, hvor byens borgere modtager behandling og vejledning i sundhedsfremme og forebyggelse. 
Hovedarbejdsområdet er almen medicin, herunder profylaktiske børneundersøgelser og vaccinationer, ligesom der også findes psykiatrisk hjemmesygepleje/distriktspsykiatri, fødselsbetjening, sundhedspleje samt fysioterapi. 

Et regionssygehus har en sengeafdeling (15-20 senge), almindelig lægekonsultation med ambulatorium, livsstilsambulatorie, veneriaklinik, jordemoderkonsultation, laboratorium, skadestue/akut modtagelse, røntgen, laboratorium, apotek, fødestue, operationsstue, sundheds- og hjemmepleje samt byens apotek.

Et regionssygehus kan derfor betegnes som en ”primærsektor sundhedsenhed” med muligheder for behandling under indlæggelse. På alle regionssygehuse er der læger, som kan håndtere akutte situationer, der kræver kirurgiske indgreb som f.eks. et kejsersnit, blindtarmsoperation samt aborter. I de tilfælde, hvor denne kompetence ikke er til stede, lukkes der midlertidigt for fødsler, og de gravide flyttes enten til et nærliggende regionssygehus eller til DIH ca. tre uger før forventet termin. 

Ved alvorlige, akutte situationer er den primære opgave stabilisering af patienten inden evakuering til enten Dronning Ingrids Hospital eller Danmark. Der er dog situationer, hvor en dårlig patient ikke kan flyttes (vejrlig og teknik). Her gøres det bedst mulige. Telefonsupervision anvendes i situationer, hvor personalet kommer til kort eller er nødt til at gøre noget, de ikke tidligere har prøvet. Aktuelt arbejdes på brug af telemedicin (videosupervision).

I det daglige er der et tæt samarbejde mellem faggrupperne. Alle er indstillet på at arbejde tværfagligt uden stramme faggrænser. 

På regionssygehuse er typisk ansat 4-5 læger, 4-6 sygeplejersker, 2-5 sundhedsassistenter/sundhedsmedhjælpere. Herudover fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, anæstesisygeplejerske, bioanalytiker, farmakonomer, lægesekretær, kontormedarbejder, portører, tolke samt ufaglærte afdelingsmedhjælpere.  

Sundhedscentre 

Sundhedscentre tilbyder sundhedsydelser til lokalbefolkningen. Som på regionssygehusene er hovedarbejdsområdet almen medicin, hvor den ambulante funktion fylder mest. Det kan sammenlignes med praktiserende læge, hvor der er mulighed for indlæggelse i en lille sengeafdeling med 4-12 senge. 

Som på regionssygehusene er der livsstilsambulatorier, veneriaklinik, skadestue/akut modtagelse, røntgen, laboratorium, apotek og operationsstue til små kirurgiske indgreb. Somatisk hjemmesygepleje udgår fra sundhedscentrene.

Læger, sundhedsplejersker samt jordemoder fra regionssygehuset kommer på regelmæssige besøg i bygderne med henblik på konsultationer, forebyggende undersøgelser og rådgivning. 
På sundhedscentre er typisk ansat 1-2 læger, 2-3 sygeplejersker, 2-5 sundhedsassistenter/sundhedsmedhjælpere. Hertil ufaglærte afdelingsmedhjælpere, portør, tolk og lægesekretær/kontormedarbejder.

Sygeplejestationer/bygdekonsultationer 

I alle bygder findes et sundhedshus/bygdekonsultation, hvor der er ansat en bygdesundhedsarbejder, hvoraf mange har 22 ugers basal sundhedsuddannelse, en sundhedsassistent eller sygeplejerske (ganske få steder). I store bygder kan der være ansat to personer. 

Sundhedsfagligt personale fra regionssygehuset/sundhedscenteret aflægger regelmæssige besøg med henblik på konsultationer, forebyggende undersøgelser og rådgivning. Alle bygder med mere end 50 indbyggere har mulighed for telemedicin, Pipaluk, læs artiklen ”Telemedicin medvirker til lige adgang til sundhedsydelser” side 77-81 i dette nummer af Sygeplejersken.

Alsidigt arbejde som sygeplejerske

Arbejdsopgaverne som sygeplejerske i Grønland afhænger af, hvor man er ansat. Ved ansættelse på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk svarer opgaver og ansvar til disse på et dansk sygehus. Her er mange kolleger, som alle har en sundhedsfaglig uddannelse.

2016-2-fag-kalaallit4
Grønland - her størrelsesmæssigt sammenlignet med Europa - er et kæmpeland med 56.000 indbyggere fordelt på mange små og spredte beboelser. Transport sker med fly/helikopter eller skib/båd. Om vinteren bruges snescooter og i begrænset omfang hundeslæde.
Arbejdsområdet som sygeplejerske ved et sygehus/sundhedscenter på kysten er meget alsidigt og omfatter både opgaver på sengestuer, i lægekonsultation, udlevering af medicin, skiftestue, skadestue, operationsstue m.m. Indimellem skal man deltage i evakueringer fra bygder til regionssygehus/sundhedscenter. Tilrettelæggelsen af vagter samt fordeling af arbejdsopgaverne afhænger af størrelsen på regionssygehus/sundhedscenter.

I samtalerne med patienterne har man ofte brug for en tolk for at give den nødvendige information, så patienten herefter kan drage omsorg for sig selv. Behovet for tolkebistand er mindre i Nuuk. 
Arbejdet som stationssygeplejerske i en bygd med 200-500 indbyggere er meget selvstændigt, og man kommer i berøring med mange forskellige opgaver, f.eks. suturering, anlæggelse af gipsskinne, vaccination af børn og klargøring af patienter til viderebehandling på sygehus/sundhedscenter. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med en sundhedsmedhjælper, der tillige fungerer som tolk, hvor dette er nødvendigt. 

Sygeplejersker ansat på et regionssygehus/sundhedscenter har et udvidet ansvars- og kompetenceområde, idet de visiterer akutte patienter i vagterne og har delegeret selvstændig ordinationsret. I dagtiden visiterer en læge. Det udvidede ansvars- og kompetenceområde indebærer desuden, at sygeplejersker diagnosticerer og igangsætter behandling under bemyndigelse af læge og ud fra skriftlige retningslinjer. For sygeplejersker på sygeplejestationer kontaktes vagthavende læge, ligesom telemedicin anvendes.

Arbejdsvilkårene er væsentligt mere anderledes i Grønland end i Danmark. Arbejder man uden for Nuuk, er det ikke altid, at den teknologi og de hjælpemidler, man er vant til fra Danmark, findes. Derfor er det er nødvendigt at kunne sit håndværk og være kreativ i løsningen af opgaverne. Der er til gengæld et stort og beredvilligt netværk af kollegaer, der altid er parat til at give et godt råd. 
For nogle sygeplejersker er det skræmmende og voldsomt, men langt de fleste synes, det er spændende og udfordrende med de mange forskelligartede og komplekse opgaver. Man skal lige vænne sig til det større ansvar og så huske, at der også er telefoner i Grønland. 

Mange siger, de får nogle faglige udfordringer, de ikke drømte om. Hertil kommer så en helt fantastisk natur og kultur og nogle dejlige, hjælpsomme og fleksible kolleger.

I dette tema om arktisk sygepleje på Grønland: 

Faglige udfordringer både tiltrækker og skræmmer 
Telemedicin medvirker til lige adgang til sundhedsydelser
Store etiske udfordinger på ældre- og demensområdet
 

English abstract

Højgaard H. Professional challenges both attract and deter. Sygeplejersken 2016;(2):72-6.

The article describes how the Greenlandic health service has been organised since the structural healthcare reform of 2008.
Running a health service in a vast country with just under 56,500 inhabitants spread out in 16 towns and some 60 settlements poses many challenges. The infrastructure influences the provision of health services, including the healthcare provided at the national hospital Dronning Ingrids Hospital; at a regional hospital, a healthcare centre and at nursing stations/community clinics. We strive to make best use of the resources available, without compromising on the quality of healthcare, while the aim is for citizens to enjoy more equitable access to healthcare, faster diagnostics and treatment, and continuity of patient care. Finally, the article describes current working conditions and opportunities for nurses in Greenland. 

Keywords: The Greenlandic health service, rctic nursing, nursing in Greenland, telemedicine.

 

Emneord: 
Sygepleje