Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 sygeplejersker i det skæve Danmark

De motionerer med psykisk syge. De tager med hos lægen. De banker på døren hos de ensomme ældre eller kører ud til familier, som har svært ved børneudfordringen. Mød fem sygeplejersker, der hjælper udsatte borgere på forskellig måde fem forskellige steder i landet.

Sygeplejersken 2016 nr. 8, s. 28-33

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist,

Laura Elisabeth Lind, journalist,

Kirsten Bjørnsson, journalist

2016-8-tema-2

Maria von Würden
Maria von Würden, sygeplejerske ved projekt “Puls Up” i Aalborg
Foto: Cathrine Ertmann
"Det er rart at se smilet vokse på de unges læber"

En gang om ugen skifter Maria von Würden sygeplejekitlen ud med træningssko og fitnesstøj. Ikke for selv at få motion, men for at hjælpe unge Aalborgensere mellem 18 og 30 år, der lider af depression og angst, til at komme ud og få sved på panden og møde andre mennesker.

Ved siden af sin ansættelse som praksissygeplejerske i Lægerne Sløjfen, der har til huse i det østlige Aalborg, er Maria von Würden nemlig en del af projektet ”Puls Up”. Projektet er et samarbejde mellem Lægerne Sløjfen, Aalborg Universitet og Aalborg Kommune:

“Mennesker med mentale udfordringer har også ofte et lavt fysisk aktivitetsniveau, og de kan have svært ved at indgå i sociale relationer. De har derfor stor risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Men med et godt netværk motiveres man til nemmere at komme afsted, så man forbedrer sit fysiske og mentale velvære.”

I projekt Puls Up, der nu har kørt i halvandet år, hjælper hun de unge med at etablere et socialt netværk. De sidste otte uger har hun mødtes ugentligt med de unge. 

Maria von Würden har tidligere været instruktør i et fitnesscenter, så hun har kunnet tilbyde de unge en bred vifte af motionsformer lige fra dans og cirkeltræning til fitness og løb. Deltagerne har fået skridttællere, så de kan følge hinandens aktivitetsniveau, og de har været med til at udvikle en netværks-app i samarbejde med universitetet. Det har alt sammen motiveret dem til at komme ud ad døren, se andre og dyrke mere motion. 

Håb om inspiration

Håbet er, at Puls Up-metoden kan blive implementeret i andre lægeklinikker og danne inspiration til samarbejdet mellem almen praksis og kommuner i resten af landet, så flere unge med angst og depression kan få redskaber til at tage hånd om egen sundhed. Flere af de unge fra Aalborg Øst har da også haft vægttab, og nogle er blevet motiveret til at tage en uddannelse.

“Det er rart at se smilet vokse på de unges læber,” siger Maria von Würden og tilføjer:

”Jeg ser det som en stor gevinst at kunne kombinere min erfaring som instruktør i mit arbejde som sygeplejerske. Så det var helt oplagt for mig at være med, da klinikken indgik dette samarbejde med kommunen og universitetet.” 

Title

Hvad er din bedste oplevelse med en borger for nylig?
“Det har været at se, hvordan en af pigerne er vokset mentalt. Motionen og netværket har givet hende en glæde, styrke og motivation, som har hjulpet hende til at træffe afgørende sundhedsmæssige beslutninger for hendes mentale velbefindende. Som sygeplejerske har jeg været med til at give hende ressourcer til at tage vare på egen sundhed. Men i Puls Up går vi skridtet videre, fordi jeg møder de unge i fitnesscenteret og ikke kun på klinikken.”

 

 

 

Sandra Lysemose
Sandra Lysemose, sundhedsplejerske i Kerteminde Kommune
Foto: Nils Lund Pedersen
"Det afgørende er relationen til forældrene"

Musen farer hen ad katederet, mens børnene i 2. klasse griner højt. Det er dog ikke en rigtig mus, men en mekanisk mus, som sundhedsplejerske Sandra Lysemose har med blandt mange andre rekvisitter i sin brune kuffert. En gang om ugen besøger hun en folkeskole i Kerteminde Kommune, hvor der er en stor andel af overvægtige børn. Musen kan trækkes op, og pointen er, at den kan vise, hvor langt den kan løbe, hvis den har spist sund og næringsrig morgenmad som havregryn i forhold til, hvor langt den når på sukkerholdigt morgenmad såsom Guld Korn. Projektet i 2. klasse hedder “Rejsen til Sundhedsøen”, og Sandra Lysemose taler med børnene om alt fra motion og mad til hygiejne og kammerater.

Selvom hun kun har lagt vejen forbi skolen en gang om ugen det sidste lille års tid, har hun allerede fået positiv respons.

“Vi hører forældre sige, at børnene er blevet motiveret til at spise sundt. At det nok ikke er godt at drikke en sodavand, der indeholder 25 sukkerknalder, hver dag.”

Ammende begynder at tænke over deres kost

Sandra Lysemose har været ansat i halvandet år som sundhedsplejerske i Kerteminde Kommune. Hun kører også rundt til småbørnsfamilier i Munkebo distrikt, der er et socialt belastet område med bl.a. mange lavt uddannede, danskere af anden etnisk herkomst, misbrugere, psykisk syge og enlige mødre. Men der er også den velfungerende familie, som har svært ved børneudfordringen. Så Sandra Lysemose har nok at se til. For hun vurderer ofte, at en familie eller en kommende familie har behov for en del yderligere besøg end de fem skemalagte, hvis de skal klare at blive kastet ind i familielivets store tørretumbler. De ekstra besøg ruster dem til at blive bedre til at tænke på børnenes sundhed.

 “Det afgørende er at få skabt en bæredygtig relation til forældrene. Først dér kan jeg få lov til at yde den indsats, der skal til for bl.a. at tale om kost, motion og søvn,” siger hun og tilføjer:

 “Jeg ser kvinder, der ammer, som begynder at tænke over, hvad de spiser. Det er fantastisk. Det betyder meget for mig at gøre den forskel. Det er det, som sundhedsplejerskens arbejde handler om.” 

Title

Hvad er din bedste oplevelse med en borger for nylig?
“Det har været at se, hvordan en sårbar mor, der i starten af graviditeten havde et misbrug, har formået at amme. Vi var bekymrede for, om parret kunne passe et barn. Allerede i graviditeten fik de tilbudt samtaler om barnets behov og forventninger til sine forældre. Hun var meget i tvivl, om hun kunne amme. I dag ammer hun sin baby, der stortrives. Jeg kommer ugentligt, vejer baby og støtter moderen. Med amningen får hun en oplevelse af, at hun kan det her med at være mor.”

 

Andreas Kornum Vestergaard
Andreas Kornum Vestergaard, sygeplejerskestuderende og frivillig i projekt “Social Sundhed” i Aarhus
Foto: Mikkel Berg
"Vi kan sørge for, at personalet ikke taler nedsættende"

Når Andreas Kornum Vestergaard sidder i sin lejlighed i Aarhus og læser til næste uges forelæsninger, så ved han, at telefonen kan ringe hvert eneste øjeblik. Og hvis det er et helt særligt opkald, må han lægge studierne til side for en stund. Han arbejder nemlig, ligesom 60 andre frivillige, for “Social Sundhed.” Det er et projekt under organisationen ”Sager der Samler”, hvor en række frivillige studerende inden for sundhedsfaglige uddannelser hjælper socialt udsatte med kontakten til sundhedssystemet. Og én gang om måneden har Andreas Kornum Vestergaard en 12-timers vagt, hvor han står til rådighed for de socialt udsatte. Under sidste vagt havde han knap nok åbnet bogen, før telefonen ringede fra Kirkens Korshærs varmestue. En midaldrende mand fra varmestuen havde haft blodigt opkast og afføring i tre dage.

“Manden ville ikke have, at personalet ringede til skadestuen. Men efter lidt tid fik vi ham overtalt. Inde på skadestuen ville de gerne beholde ham natten over til observation. Men det ville han ikke.”

Andreas Kornum Vestergaard er dog glad for, at manden trods alt kom ind til et tjek på skadestuen. De fleste socialt udsatte, der ofte lever et hårdt liv med misbrug og hjemløshed, lægger nemlig sjældent vejen forbi sygeplejersken, lægen eller hospitalet. De føler sig fremmedgjort i sundhedssystemet. Ofte bliver sygdomme derfor ikke behandlet, og for mange resulterer det i for tidlig død. I gennemsnit lever socialt udsatte 22 år kortere end øvrige danskere.

De bliver talt til som børn

“De er så stigmatiserede. Ofte oplever socialt udsatte, at lægen ser ned på dem. Det kan være lidt som at høre en læge på en børneafdeling, når de taler med en alkoholiker. Men vi kan sørge for, at personalet ikke taler nedsættende.” 

De frivilliges primære opgave er at være brobyggere mellem de skrøbelige liv og sundhedssystemet. De formidler lægens informationer til de socialt udsatte, og samtidig hjælper de unge frivillige de udsatte med at komme til nødvendige undersøgelser.

Andreas Kornum Vestergaard er glad for at yde denne hjælp:

“Det betyder meget for mig at hjælpe mennesker, der virkelig har et behov for hjælp.” 

Title

Hvad er din bedste oplevelse med en borger for nylig?
“Jeg hjalp en ældre dame, der har et alkoholmisbrug, med at komme til øjenlæge. Det var et rutinetjek pga. diabetes. Hun skulle have hjælp til at klare trapperne og til at forstå den information, hun fik af lægen. Dagen efter ringede personalet fra hendes bosted og fortalte, at hun var blevet så glad for, at hun endelig fik noget ud af sin aftale hos øjenlægen.”

 

Pia Gommesen
Pia Gommesen, opsøgende sundhedskonsulent i Køge Kommune
Foto: Christoffer Regild
"De får bedre behandling, når de har én med, som kender systemet"

”Hvad skal der til for, at du får det endnu bedre?” Det spørgsmål tager sygeplejerske Pia Gommesen ofte udgangspunkt i, når hun opsøger ensomme og udsatte borgere i et af de fire boligområder, hvor hun arbejder på gadeplan som ansat i Køge Kommune. Ofte bliver job i boligkvarteret varetaget af socialpædagoger og sociologer, men hendes baggrund som sygeplejerske har vist sig at have stor værdi.

”Jeg har lagt et sygeplejeperspektiv ned over jobbet. For at hjælpe ensomme og udsatte handler ikke kun om at fokusere på fritidsinteresser, men også på helbred. Det er, i overført betydning, min opgave at sætte et spejl op foran borgeren. Det spejl giver erkendelse og sikrer, at borgerne selv lægger plan og sætter dagsorden. Jeg har også været med hos lægen og på hospitalet som bisidder for borgere, som ikke har haft andre. Man får en bedre behandling, når man har én med, som har kendskab til systemet,” siger Pia Gommesen.

I den cykelvogn, hun har med ud i boligområderne, har hun udstyr til at byde på en kop kaffe, te og kakao. Målet er at blive et kendt ansigt i boligkvarterne. 

”Jeg banker på døre, og mit opslag hænger på opslagstavler, i beboerbladet og på Facebook, og jeg har kun oplevet at blive afvist enkelte gange.”

Bindeled til læger

Det projekt i Køge Kommune, som Pia Gommesen er ansat i, hedder ”Dig, trivsel og sundhed”. Projektet er også del af en større plan, der hedder ”Nye veje til trivsel og bevægelse”, som er et partnerskab mellem tre kommuner, en forskningsinstitution og 11 boligorganisationer i København, Roskilde og Køge. Det går ud på at mindske social ulighed i sundhed ved at udvikle aktiviteter sammen med beboere og lokale kræfter. 

Udover kontakt til borgere er Pia Gommesen også bindeled til klinikpersonalet hos praktiserende læger, Lænke-ambulatoriet, Anonyme Alkoholikere, forskellige rehabiliteringsteam, boligselskabernes ejendomsfunktionærer og flere andre. Når de møder Køge-borgere, som mest af alt har ondt i livet, så har Pia Gommesen på forhånd bedt dem om at formidle kontakt: 

”Så spørger de beboere, om jeg må ringe op ogaftale et besøg. Jeg bruger bevidst min sygeplejetitel, når jeg skal i kontakt, for sygeplejersker er som faggruppe velagtede i befolkningen.” 

Title

Hvad er din bedste oplevelse med en borger for nylig?
En kræftsyg borger havde symptomer, der gjorde, at han ville snakke med lægen, men han havde ikke nogen tid og tog hele vejen til Herlev Hospital og mødte op ved skranken. Her kunne han ikke få en tid inden for de næste uger, og han måtte slukøret tage hjem. Jeg ringede direkte til sygeplejerskerne i afdelingen, og så fik han en tid inden for 14 dage.

 

Stine Persson
Stine Persson, socialsygeplejerske i Ballerup Kommune
Foto: Christoffer Regild
Det er stort at kunne give håbet tilbage

Hvordan siger man nej til et stykke kage, som man bliver budt? En strategi for dét kan være en forudsætning for at tabe de usunde kilo. Derfor indgår undervisning i at gennemføre ændringer også i den Livsstilscafé, hvor socialsygeplejerske Stine Persson fra Ballerup Kommune underviser særligt sårbare borgere.

Socialsygeplejerskens arbejde spænder vidt. Hun hjælper udsatte borgere med at få de rigtige kommunale tilbud, og hun kan tilbyde motivationssamtaler til misbrugere og undervise i borgernes kroniske sygdomme. Hun bruger desuden en hel del af sin tid på simpelthen at følge socialt udsatte til læge eller skaffe den henvisning eller lægeerklæring, de har brug for.

For to år siden oprettede Ballerup Kommune Livsstils-caféen for at bringe sundhed ind i de udsatte borgeres liv og forebygge kroniske sygdomme. Her underviser Stine Persson i kost og bevægelse, men også i, hvordan deltagerne bedst kan gennemføre de ændringer, de ønsker.

Andres erfaringer motiverer

Livsstilscaféen henvender sig især til mennesker med langvarige psykiske sygdomme eller flere kroniske sygdomme samtidig. Forløbet varer halvandet år med 10-12 borgere i hver gruppe og et fremmøde på 8-10.

De fleste bliver henvist fra det kommunale jobcenter, for i dag er der meget lang vej til en pension. Syge borgere skal igennem en omfattende afklaring, inden de kan blive indstillet til ressourceforløb, fleksjob eller pension. En vurdering, som socialsygeplejersken også deltager i.

”Men for psykisk syge er det meget svært at begå sig i forløbene. De møder ikke op på holdene, og de kommer lettere i konflikt med andre,” fortæller Stine Persson.

”Her sender vi dem sms’er, hver gang de skal møde, og hvis de ikke kommer, ringer vi til dem.”

I starten er det svært for mange at være i gruppen. 

”Men den motivation, de får ved at høre om de andres erfaringer, hjælper meget mere end den, jeg kan give dem.”

Livsstilscaféen har især givet resultater i form af bedre kost- og motionsvaner og nedtrappet alkoholforbrug.

”Men deltagerne får også gode sociale relationer, og det er noget, mange har svært ved. De får det rigtig godt sammen undervejs, og mange holder kontakt med hinanden bagefter.” 

Title

Hvad er din bedste oplevelse med en borger for nylig?
”Jeg spurgte en borger, hvad jeg havde hjulpet ham mest med. Og han svarede: ”Du har givet mig håb om, at jeg kan få det bedre.” Det er stort at kunne give håbet tilbage, for tit har de det ikke mere.”

 

 

 

2016-8-tema-1

TEMA: RETTER OP PÅ DET SKÆVE DANMARK

Uligheden vokser i Danmark og med den vokser også uligheden i sundhed. Over hele landet arbejder sygeplejersker med at opsøge, rådgive og guide udsatte borgere igennem behandlingsforløb. De afbøder, at udsatte borgere bliver behandlet ulige i sundhedsvæsenet, når de skal til behandling og kontrol for kroniske sygdomme.