Flere prioriteringer og færre løfter, tak!

Spændet mellem opgaver og ressourcer i sundhedsvæsenet vokser år for år, det samme gør behovet for prioriteringer på Christiansborg. Regionernes medicinråd er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok, hvis man vil undgå de mange ofte uhensigtsmæssige prioriteringer, som bl.a. sygeplejersker må foretage nærmest dagligt. Det mener sundhedsøkonom og Dansk Sygeplejeråd.
Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant på Køge Sygehus Susann Carlsen fik taletid i medierne, da det i august 2016 kom frem, at personalet på intensiv jævnligt måtte skrue op for den beroligende medicin til nogle patienter pga. for højt arbejdspres.
Foto: Claus Bech

Det udløste ramaskrig på Christiansborg, da det i august sidste år kom frem, at de ansatte på intensivafdelingen på Køge Sygehus måtte give patienterne øgede mængder beroligende medicin for at kunne tage sig af andre presserende opgaver.

Men folketingspolitikerne burde måske i stedet spørge sig selv, om de kunne have gjort noget for at hjælpe personalet med at prioritere anderledes - især i øjeblikket, hvor sundhedsvæsenet er underlagt kravet om at blive 2 ptc mere produktivt hvert år samtidig med, at spændet mellem opgaver og ressourcer vokser stødt. På Christiansborg er der nemlig stadig langt mellem de overordnede sundhedspolitiske prioriteringer med det resultat, at flere og flere prioriteringer ofte uretmæssigt havner hos sygeplejersker og andre medarbejdere. Det mener formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen:

"Der bliver prioriteret hver eneste dag i sundhedsvæsenet, men det er fraværet af politiske prioriteringer især på Christiansborg, der er problemet. Prioriteringerne bliver i stedet presset ud til frontlinjemedarbejderne, som skal vælge behandlinger til og fra i en allerede travl vagt i akutafdelingen eller på intensivafdelingen, som vi så det i Køge," siger hun.

Den betragtning deler sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet Odense.

"Den manglende overordnede prioritering i sundhedsvæsenet medfører meget mere rationering – altså situationer, hvor det er folkene på gulvet, som skal prioritere til og fra i mødet med den enkelte patient. Og det i en hverdag, der ofte er presset og allerede svær at bevæge sig rundt i, bl.a. pga. nationale garantier og handleplaner, som arbejdsstederne skal leve op til, f.eks. i forhold til udredningstid og behandling," siger han.

Medicinråd et skridt frem

Kjeld Møller Pedersen har længe beskæftiget sig med sundhedsvæsenets prioriteringer eller manglen på samme og har udgivet debatbogen "Prioritering i sundhedsvæsenet". Hverken politikere, fagprofessionelle eller sundhedsøkonomer er uenige i, at midlerne er begrænsede, og det derfor er vigtigt at skabe mest mulig sundhed for pengene.

Men når det kommer til hvordan, deles vandene, især når diskussionen falder på nødvendigheden af at prioritere f.eks. mellem ny, dyr sygehusmedicin eller ditto behandlingsmetoder. Fri og lige adgang til sundhedsydelser er nærmest en menneskeret i Danmark, og politikerne på Christiansborg har sneget sig uden om emnet i årtier.

I begyndelsen af 2016 vovede Danske Regioner dog pelsen og foreslog et medicinråd, som skulle kunne afvise ny medicin pga. pris i forhold til såkaldt mereffekt og værdi. Medicinrådet trådte formelt i kraft 1. januar 2017 og er et lille tegn på tøbrud i prioriteringsdebatten, mener Kjeld Møller Pedersen.

"Medicinrådet er et fremskridt, da nogle politikere i det mindste nu endelig tør at adressere medicinområdet up front i erkendelse af, at det er nødvendigt at prioritere i en tid, hvor der hele tiden kommer ny og ofte også dyr sygehusmedicin," siger han.

Også Dansk Sygeplejeråd hilser rådet velkomment:

"Det giver mulighed for at lægge et pres på medicinalindustrien, hvilket er et skridt i den rigtige retning. For udgifterne til dyr medicin kan kun tages et sted fra, nemlig plejen og omsorgen, så det er meget positivt, at der her er udsigt til en mere bevidst prioritering," siger Grete Christensen, men tilføjer, at Dansk Sygeplejeråd vil arbejde hårdt for, at også sygeplejersker får en plads i rådet, hvis 14 medlemmer og tre observatører primært er læger:

"Læger og sygeplejersker træffer dagligt beslutninger om patienters pleje- og behandlingsforløb i fællesskab, og den virkelighed bør også repræsenteres i Medicinrådet," siger hun.

Handleplaner er prioritering

Medicinrådet bør dog ikke stå alene, fastslår både Dansk Sygeplejeråd og Kjeld Møller Pedersen. Dansk Sygeplejeråd mener, at Danmark kan lade sig inspirere af Norge, som dels har et nationalt råd for prioritering, der rådgiver om prioritering i kommuner og på sygehuse samt om screeninger og vacciner, dels Beslutningsforum, der tager stilling til nye behandlingsmetoder og -metodikker.

Kjeld Møller Pedersen peger på, at de syv principper, som Folketinget har vedtaget for prioritering på området for sygehuslægemidler, burde videreudvikles og udbredes til andre områder, f.eks. nye kirurgiske metoder. Han er dog stadig også stor fortaler for, at Danmark etablerer et nationalt og politisk uafhængigt Medicinsk Teknologivurderingsinstitut, som skal vurdere både nye lægemidler, teknologier og behandlinger ud fra bl.a. pris og mereffekt. Han er især inspireret af den måde, England griber området an på i sit nationale prioriteringsinstitut NICE.

"Nogle mener dog, vi ikke har råd til det, og henviser til, at det skulle koste over en halv mia. at drive om året pga. af analyser m.m. Det er mange penge, men jeg tror slet ikke på sådan et beløb i Danmark. Vi kunne måske også genbruge nogle af de engelske analyseresultater. Og ud af regionernes årlige budget 115 mia. kr. er udgiften måske til at overskue, hvis det sikrer bedre brug af ressourcerne," siger han.

Mindre kan dog også gøre stor forskel, siger sundhedsøkonomen.

"Politikerne burde ikke udstede helt så mange løfter og garantier. Når de gør det, prioriterer de jo indirekte nogle patientgrupper til fordel for andre, f.eks. ved at øremærke midler til nationale handleplaner for kræft, demens og måske snart også diabetes. Det er selvfølgelig godt for de pågældende patienter, men med den beskedne vækst, der er i sundhedsvæsenet p.t., beslaglægger den type initiativer næsten alle ekstra midler, og hvad så med alle de andre patienter," siger han.

2017-01-beton2

TEMA: 2 PCT.-KRAVET

De bliver hørt

Freja Lilli Wirlander, Kirsten Nikolajsen og Julie Thomassen Ballegaard er tre af de sygeplejersker, der i 2016 stod frem og fortalte om konsekvenserne af de konstante krav om 2 pct. øget effektivitet på sygehusene. De fortalte om overbelægning, dårligt arbejdsmiljø, travlhed og for tidlige udskrivelser af patienter. I dag er deres opråb blevet hørt. Og både patienter, sundhedsøkonomer og politikere vil erstatte øget aktivitet med kvalitet i behandlingen. Presset på 2 pct.-kravet vokser.

Emneord: 
Politik