Patienten som partner

Mandag morgen, klokken er 10, og konferencen på SL8 på Psykiatrihospitalet i Slagelse går i gang.

For enden af det rektangulære bord sidder ham, det hele handler om i dag. Den midaldrende mand, som er tvangsanbragt med en dom for særlig personfarlig kriminalitet. Hans psykiatriske diagnose lyder på paranoid psykose. 

Der er en særlig grund til, at netop han sidder for bordenden med let adgang til udgangsdøren.

På afsnit SL8 arbejder man med respekt for den enkelte, og hvis han føler, det hele bliver for meget, skal han have mulighed for at trække sig.

Filosofien er, at respekt og lydhørhed dæmper aggressioner. Patienten er en partner, der skal tages med på råd. Og filosofien virker.

Siden afsnittet i 2014 indførte princippet OpgaveStyret Retspsykiatri, har man ikke haft behov for at benytte bæltefiksering. 

Afdelingen, som indtil for et år siden var et åbent retspsykiatrisk afsnit i Nykøbing Sjælland, flyttede i november 2015 med hele retspsykiatrien til Region Sjællands nybyggede psykiatrisygehus i Slagelse. Afsnittet har 14 pladser og rummer både patienter, som selv kan administrere udgang, og patienter, der absolut ikke må forlade stedet. 

”I retspsykiatrien har man altid arbejdet ud fra tesen om, at behandlingen skal modvirke tilbagefald. Hvis vi ukritisk sender dette mål videre til patienten, beder vi altså patienten om at arbejde mod et mål, der handler om at undgå noget. Men hjernen har svært ved at operere med et mål, der er negativt formuleret,” fortæller afdelingens psykolog Steen Nath Skadhede. 

”Vi må i stedet etablere et positivt mål, patienten kan stræbe efter.

Hvis det her mål giver mening for mig, og jeg kan opnå det gennem behandlingen her på stedet, stiller jeg mig som patient også mere positivt til behandlernes forslag.”

Steen Nath Skadhede står sammen med afdelingssygeplejerske Jesper Skovgaard Gaasedal bag systemet OpgaveStyret Retspsykiatri, OS, som er det koncept, afdelingen stadig arbejder efter i dag.

Psykomestring

Et af hovedprincipperne i OpgaveStyret Retspsykiatri er fokus på psykomestring.

Patienten skal først og fremmest forstå sin psykiske lidelse. Han skal forstå de tidlige advarselssignaler, så en forværring kan forebygges. Og endelig skal det slås fast, at man altid er mere end sin sygdom.

Man er ikke skizofren. Man har en psykisk lidelse, som f.eks. kan være skizofreni. De egenskaber, man i øvrigt besidder, skal man så benytte til at kompensere for sin sygdom og dens følgevirkninger.

Alle patienter, der indlægges på SL8 i Slagelse, bliver tilbudt psykoedukation, hvor patienterne enten i grupper eller enkeltvis får en indføring i deres sygdom og dens symptomer. Målet er at lære patienten de strategier, der gør det muligt at håndtere en hverdag med alvorlig psykisk sygdom.

Herudover har man Livsfortællingsværkstedet, hvor der er vandtætte skotter mod den psykiatriske problematik. 

Steen Nath Skadhede fortæller med et smil, at processen bliver styret benhårdt. ”Her skal det kun handle om de positive ting i deres liv. Vi ser sammen på tiden, før de blev syge. På de perioder i deres liv, hvor det er gået godt. De er allesammen mennesker med en masse oplevelser og livserfaring.

Det er gennem den snak, de får øje på deres glemte ressourcer. Vi løfter ved fælles hjælp patientens selvopfattelse, og med psykomestring får vi et mål, som patienten kan stræbe efter,” siger Steen Nath Skadhede.

Udgangspunktet for behandlingen er, at patienterne er her mod deres vilje. Anbragt af en statslig myndighed, oftest fordi de har lavet personfarlig kriminalitet. Og af hensyn til samfundets retsfølelse kan man ikke udskrive dem, selvom deres psykiske lidelse måske skønnes at være så velbehandlet, at de rent lægefagligt kunne udskrives.

Der arbejdes målrettet på rehabilitering for alle patienter, hvor begrænsede deres ressourcer end kan synes, eller hvor invaliderende sygdommen har været. Patienterne er en del af samfundet. 

Transparens 

Behandlingen på SL8 bygger på gennemgribende gennemsigtighed.

Hvis vi kort vender tilbage til mandagens konference, oplever vi, at der er god tid til at høre den midaldrende mands udsagn. Det er tydeligt, at han har forberedt sig længe og glædet sig til muligheden for at komme til orde om sin egen situation og behandling.

Han har flere alvorlige voldssager bag sig. Siden engang i 1980’erne har han enten siddet i fængsel eller levet sit liv på lukket afdeling – kun afbrudt af kortere perioder med udgang. 

Han har en stor oplevelse af at være uretfærdigt behandlet og kommer let i konflikt med personalet. 

Det er netop derfor, at åbenhed og medinddragelse er så vigtigt, fortæller psykiatrisk sygeplejerske Tine Pedersen. 

”Idet vi er åbne om, hvad vi gør, sænker vi det paranoide beredskab. Der er ikke noget, der er hemmeligt eller foregår bag hans ryg, og det øger tilliden til os som personale,” fortæller Tine Pedersen.

De sidste rester af autonomi

På konferencen gennemgås patientens behandlingsplan, plejeplan og ugeplan. Ethvert optræk til aggression er registreret elektronisk, og statistikken over evt. episoder bruges som udgangspunkt for en snak om, hvordan patienten har det her og nu. 

”Vi siger ikke direkte til patienterne, at de er farlige. Vi siger derimod: Skal vi ikke sammen arbejde på, at du ikke kommer i risiko igen. Patienterne ved, at de bliver nægtet udgang, hvis deres score er for høj, og de er tilfredse med at få mulighed for at tøjle deres aggressioner i opløbet,” fortæller Tine Pedersen. 

En gylden regel på SL8 er, at man aldrig giver en afvisning uden en anvisning. 

”Man skal huske på, at alt er taget fra dem. Vi dikterer spisetider, sovetider, udgang. Alt,” siger Tine Pedersen.

”Vi tror på, det nedsætter konfliktniveauet, hvis vi værner om de små rester af autonomi, de har tilbage.”