Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hvad hvis borgeren ikke vil eller kan?

Kommunerne kan som udgangspunkt ikke tvinge borgere til at modtage sygepleje i klinik i stedet for eget hjem. For nogle borgere kan det være nærmest umuligt pga. økonomi, da transporten til og fra klinikken ikke er tilskudsberettiget. Det kalder på en revision af Sundhedsloven, mener bl.a. Ældre Sagen.

Sygeplejersken 2017 nr. 5, s. 29

Af:

Christina Sommer, journalist

De mange nye sygeplejeklinikker bør medføre en revision af Sundhedsloven, påpeger bl.a. Ældre Sagen. Det er nemlig som udgangspunkt ikke muligt at få befordringsgodtgørelse for transportudgifter til og fra sygeplejeklinikkerne, som det f.eks. er til læge, speciallæge og genoptræning. 

Title

For at skabe et overblik over danske kommuner med sygeplejeklinikker gennemgik redaktionen i uge 13/2017 hver enkelt kommunes udbud ved hjælp af informationer fra kommunernes hjemmesider og lokalaviser.

Kortlægningen viste, at 84 kommuner, svarende til næsten 86 pct. af kommunerne, har en eller flere sygeplejeklinikker. Vi fandt med sikkerhed frem til 274 sygeplejeklinikker, som typisk er placeret enten i tilknytning til et pleje- og dagcenter, i sundhedshuse eller på egen matrikel.

I 2010 havde 68 pct. af kommunerne oprettet sygeplejeklinikker (Kilde: ”Fremtidens sygepleje – statusrapport”. KL og Sundhedskartellet/Dansk Sygeplejeråd 2011).

Research: Emma Tram

”Udviklingen af de nye pleje- og omsorgstilbud i kommunerne er gået hurtigt, og lovgivningen er ikke fulgt med, hverken i forhold til sygeplejeklinikkerne eller f.eks. aflastnings- og akutpladser, som er dukket op i mange kommuner. For nogle borgere kan transporten være en stor udgift,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen Mirjana Saaby.

Den problemstilling genkender sygeplejerske Karoline Popelsky fra Kalundborg Kommune, som også har svært ved at forstå, at aftalerne på sygeplejeklinikkerne ikke er befordringsberettigede (læs også reportagen Når livet er for kort til hjemmebesøg).

Distriktsleder i hjemmesygeplejen i Haderslev Kommune, Anette Ebbesen, anerkender problemstillingen, som dog langtfra er hverdag hos hendes borgere. 

”Det er korrekt, at borgerne ikke får befordring, og det fyldte lidt i begyndelsen, hvor sygeplejeklinikken var et ukendt begreb for borgerne. Men i dag oplever jeg det på ingen måde som et problem. De ældre, vi ser på klinikkerne, er mobile og aktive, og her kommer flertallet fint frem selv. Nogle kommer kørende på deres små el-knallerter, og andre tager bussen eller får de pårørende til at køre sig,” fortæller hun. 

Skulle en borger ikke være i stand til at komme til klinikken selv af økonomiske eller helbredsmæssige årsager, skal kommunerne ifølge Sundhedsloven fortsat tilbyde borgerne sygepleje i eget hjem. Skulle det pga. fysiske og arbejdsmiljømæssige omstændigheder være umuligt at løse en given plejeopgave i borgerens hjem, træder Arbejdsmiljøloven i kraft.

Der vil nok altid være borgere, der er mobile og fundet egnede til at modtage sygepleje i klinikker, som alligevel helst vil have besøg af sygeplejersken i eget hjem. Det sker også en gang imellem i Haderslev Kommune, fortæller distriktsleder Anette Ebbesen.

”I langt de fleste tilfælde er vores erfaring dog, at vi kommer langt med en god dialog med borgerne om de mange fordele ved klinikken – især fleksibiliteten og de faste tider hos den samme sygeplejerske. Den kontinuitet vægter meget højt for dem,” siger hun. 

 

2017-5-tema-1

TEMA: DET KØRER FOR KLINIKKERNE

Som supplement til den kommunale hjemmesygepleje er der siden år 2000 sket et boom i antallet af sygeplejeklinikker, viser en opgørelse, Sygeplejersken har foretaget. Det rummer fordele for både borgere og sygeplejersker. OECD og Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at sygeplejerskernes rolle i det nye nære sundhedsvæsen udbygges endnu mere.