Sygeplejens stille succes

Den 1. februar 2017 affødte overskriften ”Færre skal have besøg af hjemmeplejen” knap 2.000 reaktioner og omkring 300 debatindlæg på DR Nyheders Facebook-side. Overskriften dækkede over nyheden om, at Vejle Kommune med egne ord ”omlægger hjemmesygeplejen, så den primært foregår på klinik frem for i borgernes hjem og derfor også skifter navn fra ”Hjemmesygeplejen” til ”Sygeplejen”. 

I DR Nyheders artikel blev det bl.a. udlagt som: ”Det er nærmest slut med hjemmesygeplejersker, der hopper ind i bilen og kører ud til de gamle og syge for at behandle dem. I stedet må de syge tage bussen eller bilen og køre ind til en sygeplejeklinik.” 

Mange kommentarer var negative og begræd udviklingen med sygeplejeklinikker og færre hjemmebesøg. Men de fik modspil af andre indlæg fra bl.a. engagerede sygeplejersker, som selv arbejder i hjemmesygeplejen eller sygeplejeklinikker. Flere kaldte artiklen direkte misvisende og fremhævede, at sygeplejeklinikker længe har fungeret i bedste velgående mange andre steder i landet. 

Individuel vurdering

Vejle Kommune er da også bare en af mange kommuner landet over, som de seneste 10-15 år har etableret sygeplejeklinikker som alternativ til sygepleje i borgernes hjem. Over 250 sygeplejeklinikker er det blevet til, viser en kortlægning, som Sygeplejersken foretog i begyndelsen af februar (se boksen ”Sådan gjorde vi”, red.). 

I dag har mindst 82 af landets 98 kommuner således en eller flere sygeplejeklinikker, som bl.a. tager sig af sår- og kompressionsbehandling, medicinopmåling, diverse injektioner, kateterskift, blodtryksmåling, vejledning, antabus m.m. Blandt dem er Haderslev Kommune, som etablerede sin første sygeplejeklinik i 2002 og nu har i alt fire velfungerende klinikker fordelt rundt omkring i kommunen, så alle borgerne er tilgodeset nogenlunde geografisk. De er åbne fra 7-15 på hverdage samt i weekender for borgere med behov. Det fortæller distriktsleder i hjemmesygeplejen Anette Ebbesen. 

”Som udgangspunkt skal alle borgere, som er visiteret til sygepleje, komme til klinikkerne, medmindre der ligger noget helbredsmæssigt til hinder for, at de ikke kan. Det afhænger altid af en individuel vurdering, som den enkelte hjemmesygeplejerske laver sammen med borgeren og evt. pårørende,” siger Anette Ebbesen.

De fire klinikker behandler borgere i alle aldersgrupper, og borgerne har taget klinikkerne godt til sig, fortæller distriktslederen.

”Vi oplever, at de er utroligt positive og glade for at kunne komme i sygeplejeklinikkerne. Mange af vores borgere er stadig aktive på arbejdsmarkedet eller aktive pensionister. Og derfor passer det dem bedst at kunne få en fast tid i sygeplejeklinikken, så de ikke skal sidde hjemme og vente på, at sygeplejersken kommer,” siger Anette Ebbesen.

Rygsæk versus klinik

At så mange kommuner tilsyneladende massivt har kastet deres kærlighed på sygeplejeklinikker, glæder Pia Kürstein Kjellberg, som er forsknings- og analysechef i KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, red.). 

”Der er masser af muligheder ved fænomenet klinik, som der ikke er ved fænomenet rygsæk og cykel, f.eks. fleksibilitet i forhold til borgernes tid, korrekt udstyr og et bedre fysisk og fagligt arbejdsmiljø for sygeplejerskerne. Og skulle det resultere i besparelser oveni, er det da bare fantastisk,” siger Pia Kürstein Kjellberg og uddyber: 

”Jeg synes faktisk, at kommuner har pligt til at løse opgaverne så billigt som muligt, men de skal selvfølgelig varetage de opgaver, de skal, med høj kvalitet og faglighed i centrum. Der er ingen tvivl om, at sygeplejerskerne stadig skal komme hos de borgere, der har behov for det. Men i de tilfælde, hvor borgeren lige så godt eller endda mere bekvemt kan komme til sygeplejerskerne, er der ingen grund til ikke at centralisere og effektivisere og udnytte ressourcerne bedre,” siger hun.

Flere borgere igennem 

Hverken KORA eller kommunernes egen interesseorganisation KL ligger inde med nyere analyser af sygeplejeklinikkers udbredelse og effekt i forhold til f.eks. plejekvalitet eller økonomiske gevinster.

Men sygeplejeklinikker indgår i flere publikationer fra de to instanser, bl.a. i såkaldte effektiviserings- og inspirationskataloger, f.eks. KL’s ”B17-katalog. Eksempler på styrings- og effektiviseringsinitiativer til inspiration for budgetprocessen 2017”. Her nævnes sygeplejeklinikker som et initiativ med Hjørring Kommune og dens 10 sygeplejeklinikker som konkret case. Ifølge beskrivelsen har Hjørring Kommune ikke kalkuleret med eller beregnet en økonomisk gevinst på oprettelsen af klinikkerne. Men en af erfaringerne er netop, at sygeplejen sparer transporttiden, hvilket igen frigør tid til andre opgaver som ”f.eks. opgaveoverdragelse fra sygehus og læger”, som der bl.a. står i kataloget. 

I Haderslev Kommune kan sygeplejerskerne nå ca. en tredjedel flere borgere om ugen på sygeplejeklinikkerne, end hvis de kører på vejene, fortæller Anette Ebbesen. Men heller ikke her har man opgjort klinikkernes effekt økonomisk.

”Selvfølgelig kan vi effektivisere og udnytte sygeplejerskernes ressourcer bedre, når vi sparer transporttid. Men vi går aldrig på kompromis med fagligheden – om en borger skal komme til os eller omvendt, afhænger altid af et fagligt skøn, og hvad den enkelte borger kan og ikke kan,” siger Anette Ebbesen. 

Hun tilføjer, at den vundne tid går til både nuværende og nye opgaver som bl.a. IV- behandling og PICO sårbehandling samt kompetenceudvikling af både sygeplejersker og andet plejepersonale. ”Vi får mange nye opgaver i disse år, dels fordi borgerne bliver udskrevet tidligere fra sygehusene og også ny teknologi og bedre behandlingsmuligheder”. 

Udnytter specialister

Formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne Inge Jekes er også fan af sygeplejeklinikker. Hun var selv med til at etablere en klinik i Kalundborg Kommune i 2007, og også hun fremhæver fordele som mere fleksibilitet for borgerne, men også bedre arbejdsvilkår og bedre udnyttelse af sygeplejeressourcerne.

”De steder, hvor man har åbne klinikker, kan borgerne komme og få råd og vejledning, når det passer dem. Derudover har klinikkerne f.eks. behandlerstole og andre korrekte hjælpemidler og udstyr, så arbejdsskader undgås. Og mange steder tager man sig især af sårbehandling, hvilket gør det muligt at udnytte sårspecialisterne optimalt,” siger Inge Jekes.

Det er f.eks. tilfældet i Haderslev Kommune, fortæller Anette Ebbesen. 

”En stor procentdel af de borgere, som kommer i klinikken, kommer til sårbehandling. Derfor er klinikkerne bemandet med erfarne sygeplejersker, som løbende bliver konsulteret af vores sårsygeplejersker. Sygeplejerskerne på klinikkerne underviser også løbende andet personale, f.eks. konsultationssygeplejersker og udkørende assistenter og sygeplejersker i opgaver som netop sårpleje mm.,” siger hun.

Anette Ebbesen fremhæver endnu en stor fordel med den forholdsvis faste bemanding i sygeplejeklinikkerne.  

”Det er med til at skabe kontinuitet for borgerne. Forløbene varierer fra uger til flere måneder, og borgerne er virkelig glade for, at de altid kan møde den samme sygeplejerske,” siger Anette Ebbesen og tilføjer, at også sygeplejerskerne er glade for at arbejde i sygeplejeklinikkerne, der er indrettet på en arbejdsmæssigt hensigtsmæssig måde med diverse materialer som forbindinger mm. indenfor rækkevidde. 

”De fysiske rammer og arbejdsforhold er oftest bedre end i mange af borgernes hjem,” siger hun.

Bryder isolation

Ifølge Inge Jekes er det også oplagt, at den rehabiliterende tankegang kommer til at gennemsyre sygeplejeklinikkernes arbejdsgange, f.eks. ved at borgere, der er mobile, groft sagt tvinges til at komme ud af eget hjem. Det fremhæves også som positiv effekt i den ovennævnte case fra Hjørring Kommune, som altså er beskrevet . Her har de 10 sygeplejeklinikker ifølge Hjørring Kommune bl.a. resulteret i hurtigere sårheling hos en hel del borgere, og derudover oplever en del borgere øget mestringsevne og brud på isolation, fordi de modtager sygepleje på klinikkerne, som derved er med til at støtte kommunens strategi med rehabilitering og hjælp til selvhjælp. 

Inge Jekes supplerer: ”I Kalundborg havde vi f.eks. en patient, som gik og ventede i badekåbe hele formiddagen, når hun skulle have besøg af hjemmesygeplejersken. Det medførte, at hun faktisk ikke kom i tøjet de dage. Da hun begyndte at komme i klinikken, medførte det, at hun kom i tøjet og fik makeup på. Hun kom ud, og for hende var sygeplejeklinikken med til at bryde en form for isolation,” fortæller Inge Jekes.

Løbende vurdering

I Ældre Sagen har chefkonsulent på sundhedsområdet Mirjana Saabye også fulgt sygeplejeklinikkernes stille indtog i kommunerne tæt. Hun byder udviklingen velkommen og fremhæver som andre især den fleksibilitet, sygeplejeklinikkerne giver borgerne ved at kunne møde op til aftalt tidspunkt og dermed undgå unødig ventetid derhjemme. Men hun pointerer, at det er vigtigt, at borgere som udgangspunkt altid kan få sygepleje i eget hjem.

”Sygeplejeklinikkerne er ikke egnede for alle, især ikke svækkede borgere, som ikke er så mobile og måske bor langt væk. Her er det altafgørende, at personalet inddrager borgerne aktivt i at finde ud af, hvilket tilbud der passer den enkelte borger bedst,” siger Mirjana Saabye. 

Det er ingen af de kilder, Sygeplejersken har talt med, uenige i, bl.a. Inge Jekes: 

”Selvfølgelig skal man se på kriterier for, hvem der kan og skal henvises til klinikken, og det bør i sidste ende være et samspil mellem borgeren og sygeplejerskernes faglige skøn og ikke kun nogle faste kriterier, som afgør det,” siger hun. 

Og fordi man som borger først er begyndt at få behandling i en klinik, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan få sygepleje i eget hjem på et andet tidspunkt. Her fremhæver distriktsleder Anette Ebbesen igen personalekontinuiteten på sygeplejeklinikkerne som en stor fordel. 

”Sygeplejerskerne lærer også borgerne godt at kende over tid og kan derfor fint observere og opdage en evt. forværring eller skred i borgernes tilstand. Og så vurderer vi jo på ny, om det nu er tid til, at vi kommer i borgerens eget hjem i stedet,” siger hun.

Anette Ebbesen har ikke noget klart billede af, hvor stor en andel af Haderslev Kommunes sygepleje der foregår i klinik versus borgernes egne hjem. Men hun er sikker på, at flere borgere med fordel kunne henvises til kommunens fire sygeplejeklinikker.