Forslag til god praksis

I Sundhedsstyrelsens ”Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet” fra 2016 kan man finde en række gode råd til at udvikle den kommunale rehabiliteringsindsats. Læs et udpluk af forslagen her:
  • Tydelig strategi
    Udarbejd en klar og tydelig strategi, og konkretiser den i en implementeringsplan, som beskriver en klar ansvars- og rollefordeling.
  • Forløbsansvarlig
    Gør rehabiliteringsforløbet koordineret ved f.eks. at have en forløbsansvarlig fagperson som koordinator for hvert enkelt forløb.
  • Borgerens motivation
    Undersøg, hvad der er meningsfuldt for den ældre, og sæt mål på den baggrund. Sikr, at fagpersoner kan arbejde med forskellige grader af den ældres motivation og kan afdække, hvad der motiverer den enkelte.
  • Tværfaglige møder
    Afhold tværfaglige møder om det enkelte forløb, hvor deltagerne koordinerer deres indsats og udveksler perspektiver på det enkelte forløb. 
  • Inddrag pårørende
    Involver eventuelle pårørende allerede ved visitationen. Inddrag pårørende/netværk i udredningen, f.eks. ved rutinemæssigt efter aftale med den ældre at invitere dem med til en indledende samtale mellem fagpersoner og den ældre.
  • Kompetencer
    Understøt at personalet har de rette kompetencer til at visitere til rehabiliteringsforløb, blandt andet ved at kunne mestre motiverende teknikker. Gruppen af personale kan med fordel være tværfagligt sammensat.
  • Målsætning
    Sæt både kort- og langsigtede mål for forløbet. De kortsigtede mål hjælper til at monitorere, om der er sammenhæng mellem indsatser og mål.
  • Dialog 
    Udred den ældres problemstillinger og vær i løbende dialog med den ældre. Hav fokus på den ældres motivation for at vurdere, om han eller hun kan have gavn af et rehabiliteringsforløb.
  • Standardiserede tests
    Anvend standardiserede tests i udredning, så du sikrer, at den ældres samlede funktionsevne afdækkes, og at det er muligt at monitorere og dokumentere udviklingen i den ældres funktionsevne.
  • Borgeren i centrum
    Skab et fælles billede af kerneopgaven, så den ældres mål og udvikling er i centrum for indsatsen, og så grænser mellem faggruppernes funktioner bliver mere fleksible. 
  • Effekten af forløbet
    Gentag relevante tests for at dokumentere effekten af forløbet. Foretag en ny funktionsevnevurdering for at vurdere behovet for hjælp og sæt fokus på, hvordan den ældre kan vedligeholde den forbedrede funktionsevne.
  • Arbejdsgange
    Kortlæg eksisterende arbejdsgange for at identificere eventuelle forbedringspotentialer. Inddrag medarbejdere og ledere på alle niveauer af organisationen, når nye arbejdsgange skal udvikles. Dette sikrer, at de nye arbejdsgange kan realiseres i praksis, og at der er ejerskab i organisationen.

2017-7-tema-rehabilitering

Hverdagsrehabilitering– er det en opgave for sygeplejersker?

De seneste 10 år er hverdagsrehabilitering kommet højt på den politiske dagsorden i kommunerne på grund af et stigende antal ældre med behov for hjemmepleje. Ældre skal ifølge en paragraf i serviceloven fra 2015 have tilbud om rehabilitering til selv at kunne klare hverdagsaktiviteter frem for at være afhængige af passiv hjælp. Kommunerne forventer, at sygeplejersker skal spille en vigtig rolle, men de færreste har defineret hvilken.

 

Emneord: 
Rehabilitering