Ny IT rokker ved arbejdsmiljøet

Det kan tage 10 minutter at udlevere en Panodil. Blodprøvelabels ”forsvinder”, fordi de bliver printet ud på helt forkerte afdelinger, og journaler viser sig nogle gange umulige at åbne, når en patient bliver overflyttet. 

Sygeplejersker i Region Hovedstaden har mange gange taget sig til hovedet, efter den nye elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen, fik sin debut i maj 2016. Selv om alle har været på kursus, hjælper det ikke meget, når man står foran en computer, der gør mærkelige ting. Det er stressende at have fokus på it-problemer i stedet for på patienter, og det kan præge stemningen også blandt sygeplejersker, når læger og lægesekretærer får nye arbejdsopgaver dikteret af et it-system, siger kredsformand Vibeke Westh, DSR Hovedstaden.

”Det stresser sygeplejerskerne, at man ikke kan nå det samme antal patienter, som man plejer, fordi man f.eks. bruger tid på at dobbelttjekke medicinen. Og det stresser indirekte sygeplejerskerne, når navnlig lægerne har en udfordring med den nye måde, de skal arbejde på,” siger Vibeke Westh, der understreger, at billedet er meget broget. Ikke alle er lige hårdt ramt.

Også flere fysiske arbejdsskader

Lægernes udfordring er, at de nu selv skal bruge tid på at taste oplysninger ind på patienten i stedet for at diktere til en sekretær. Hensigten er at styrke kvaliteten af oplysningerne og sikre, at journalen hele tiden er opdateret. Det skulle gerne medføre højere kvalitet, og hvis det bliver resultatet, kan det på sigt gavne arbejdsmiljøet, påpeger Vibeke Westh.

”Vi er usikre på, om det er den vej, det går. Men det er den vej, vi håber at påvirke udviklingen, og derfor skal der også sygeplejersker med ind i planlægningen af, hvordan man bruger de mange data, systemet opsamler, til at forbedre arbejdsgange og kvalitet,” siger hun.

Lige nu er DSR Hovedstaden optaget af at følge op på et stigende problem med arbejdsskader på arme, skuldre og øjne i kølvandet på Sundhedsplatformen. Computerarbejdet er flyttet ud på gange og stuer, og det giver ifølge Vibeke Westh uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Desuden har der ifølge kredsformanden været ”mange” overenskomstbrud. 

Dårlig planlægning

”Det har været op ad bakke at få bemandingen til at hænge sammen. Der har været meget dårlig planlægning af undervisning og implementering. Dertil kommer, at systemet slet ikke var klar, da Herlev og Gentofte som de første kom på, så tillidsrepræsentanterne har været ude i et stort arbejde for at sikre, at arbejdstidsreglerne blev overholdt, og at der var nok på arbejde i de kritiske perioder. Nogle sygeplejersker har arbejdet rigtig meget uden at få den rigtige løn for det,” siger Vibeke Westh, og HR-direktør i Region Hovedstaden, Martin Magelund Rasmussen, bekræfter, at der p.t. er en dialog med Dansk Sygeplejeråd herom. Han ønsker ikke at kommentere på en igangværende sag.

Region Hovedstaden og Region Sjælland købte den nye elektroniske patientjournal i fællesskab. Fra begyndelsen var det forudset, at der ville være en del funktionaliteter, som skulle tilpasses under indkøringen, og ”det havde været klogt at investere mere tid til den fase, for det handler i virkeligheden om en gigantisk kulturændring,” siger Vibeke Westh.

Der dukker stadig overraskelser op. Som da sygeplejersker Søren Eckhardt og Sanne Allermann Beck her ikke kan arbejde med medicinmodulet (MDA) i Sundhedsplatformen, fordi en læge er logget ind på den samme patient i den samme aktivitet.

Foto: Claus Bech

Også bøvl i Jylland

I Region Midtjylland kører hospitalerne med den elektroniske patientjournal, MidtEPJ, der nu udvikles, så flere data kan trækkes ud og bruges til at udvikle smarte arbejdsgange og højere kvalitet. Derfor er sygeplejerskernes kardex for nylig blevet ændret, og dét i en uheldig retning, mener Jacob Gøtzsche, FTR-suppleant på Aarhus Universitetshospital. Der er alt for mange irrelevante felter.

”Jeg har lige printet det ud, og det fylder fem sider, men ikke alle felter giver mening. F.eks. skal man konsekvent udfylde kassen ”religion og seksuelle præferencer”, og det er jo ikke altid super vigtigt,” siger han.
Opdateringen betyder, at sygeplejersker bruger mere tid på at dokumentere patienten, og ovenikøbet har de fået dårligere mulighed for at danne sig overblik. 

”Vi har nogle afsnit, som har beholdt papirkardex, fordi det giver mere mening for dem end den digitale form. Så dér arbejder de nu med dobbelt dokumentation,” siger Jacob Gøtzsche.

For nylig var 70 tillidsrepræsentanter forsamlet, og tilbagemeldingen var, at sygeplejerskerne oplever en afmægtighed i forhold til it-udviklingen. De mangler også tid og ressourcer til oplæring og implementering.

”Hvis man oplever at skulle løse en opgave, der ikke giver mening, så fører det til mistrivsel, og mistrivsel fører til dårligere arbejdsmiljø. I sidste ende betyder det lavere effektivitet og produktivitet,” siger Jacob Gøtzsche.

Folkevogn eller Ferrari?

Han anerkender idéen om, at den nye it kan indsamle data, der kan benyttes konstruktivt til bedre og mere effektiv behandling. Men dilemmaet i den aktuelle løsning er, at dokumentationen er universel og omfattende – og alligevel ikke dækkende.

Sygeplejersken skal udfylde forudbestemte felter, men når virkeligheden ikke passer med felterne, tilføjer hun en kommentar, og kommentarens oplysninger tages ifølge Jacob Gøtzsche ikke med i dataopsamlingen. På den måde fungerer idéen ikke i praksis, påpeger han.

I en tid, hvor der udrulles besparelser på hospitalet for mere end 200 mio. kr. oven i en allerede iværksat effektiviseringsplan, advarer Jacob Gøtzsche om, at ”bægeret flyder over på et tidspunkt. Journalen skulle jo være en hjælp for sygeplejerskerne og ikke en byrde af unødvendig dokumentation.”

Populært sagt må sundhedsvæsenet i Danmark vælge, om det vil køre Folkevogn eller Ferrari. Hvis der ”kun” er råd til en Folkevogn, så lad os køre fint derude i den – og droppe luksusløsninger på it-siden, lyder hans pointe.

Heller ikke Region Syddanmark og Region Nordjylland vil gå fri af nye eller større opdateringer af patientjournalerne. Deres systemer er efterhånden af ældre dato, og det er derfor p.t. under overvejelse begge steder, hvad strategien skal være, når de skal fornys.