Dumme spørgsmål tilladt, tak

Ledelsen skal sikre en kultur, hvor det er tilladt at undre sig og stille spørgsmål til praksis.

Arbejdspladsens kultur er værd at dvæle ved, når man taler evidensbaseret praksis. Det påpeger bl.a. sygeplejerske, cand.cur., postdoc Siri Lygum Voldbjerg, Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.

"For at kunne arbejde evidensbaseret skal man reflektere kritisk over sine kliniske beslutninger. Det kræver igen en kultur, hvor det er tilladt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør, som vi gør – kan vi evt. gøre tingene på en anden måde? Og det er langtfra tilfældet alle steder. Det sker ikke uden en stærk ledelsesmæssig forankring," siger hun.

I sit ph.d.-projekt fra 2016 undersøgte hun netop nyuddannedes møde med praksis i forhold til at arbejde evidensbaseret i deres kliniske beslutningstagen.

"I dag bør nyuddannede sygeplejersker have de teoretiske forudsætninger for at arbejde evidensbaseret. Men havner de et sted, hvor det ikke er normalt at undre sig, holder de nyuddannede også op med at stille spørgsmål. Dels fordi de ønsker at blive accepteret på arbejdspladsen, dels fordi de frygter at fremstå som dumme," siger hun.

TEMA: VILJEN TIL MERE EVIDENS

Hvis Danmark vil bryste sig af et sundhedsvæsen i verdensklasse, er sygeplejersker forpligtede til at arbejde for, at ny viden og forskning kommer patienterne til gode. Det sikrer den bedste kvalitet. På en del arbejdspladser er det dog lettere sagt end gjort. Nogle sygeplejersker mangler tid, rum eller kompetencer til at oversætte og bruge evidensen i den kliniske hverdag. Det er ineffektivt og koster i værste fald liv.

 

Emneord: 
Evidensbaseret sygepleje