Her er det et krav at undre sig

Plejer er afgået ved døden på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. Det erklærer både ledelse og medarbejdere. Massivt fokus på forskning og udvikling fra øverste ledelse gennem flere år har skabt en undrende kultur, hvor evidensbaserede instrukser og vejledninger er en naturlig del af hverdagen.
Det kontinuerlige fokus på forskning og udvikling fører måske til, at udviklingssygeplejerske Pia Scheuer (th.) sammen med kollegerne i nærmeste fremtid byder ind på at udarbejde en ny klinisk retningslinje i regi af Center for Kliniske Retningslinjer.
Foto: Nikolai Linares

Den lavt brummende lyd på firesengsstuen kommer fra 67-årige Eva Sølbys seng. En operation for tarmslyng efterfulgt af et kompliceret behandlingsforløb har indtil videre krævet en længere indlæggelse på afsnit A1 på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Køge.

Alligevel er hun ved godt mod. Lyden stammer fra en pumpe tilknyttet en vekseltryks-madras, som er med til at forebygge tryksår. Eva Sølby føler sig helt tryg ved både sygeplejerske Anne Dyrekær og hendes kolleger.

"De er så søde og dygtige," siger hun, mens Anne Dyrekær gør udstyr og sig selv klar til pleje af Eva Sølbys centrale venekateter, som er placeret på højre side af hendes hals.

Og tryg kan Eva Sølby som udgangspunkt godt være. På afsnit A1 er "plejer" død, fortæller afdelingssygeplejerske Lene Illum Albarts-Jensen:

"Det er ikke noget, vi hører her. Sygeplejerskerne er ikke bange for at undre sig eller sætte spørgsmålstegn ved en given sygeplejehandling, hvis de fagligt mener, handlingen bør udføres på en anden måde."

Klinisk sygeplejespecialist Marian Petersen og klinisk udviklingssygeplejerske Pia Scheuer er enige.

"Alle er nysgerrige på, om den sygepleje, de udfører, sikrer patienterne det bedst mulige resultat," siger Pia Scheuer.

Marian Petersen supplerer:

"Er vi i tvivl om noget, spørger vi altid hinanden, hvad instruksen mon vil sige."

Stor vilje og nysgerrighed

Den naturligt undrende kultur er ifølge de tre sygeplejersker især et resultat af flere års massivt fokus på forskning og udvikling inden for sygeplejen med den øverste afdelingsledelse i spidsen.

For syv år siden oprettede Kirurgisk Afdeling en postdocstilling for at intensivere indsatsen. Det job har Marian Petersen haft siden maj 2017, og hun er begejstret for de muligheder, hun har for både at igangsætte, lede og implementere forskning og udvikling i sygeplejen.

"Jeg mærker stor opbakning fra både den ledende oversygeplejerske, afdelingssygeplejerskerne og kollegerne. Der er vilje og nysgerrighed. Vi gør det her sammen, jeg kan ikke gøre det alene," siger hun.

Evidensbaseret praksis opstår ikke af sig selv. På Kirurgisk Afdeling er det øverste organ for indsatsen det såkaldte SUF – Sygeplejefagligt Udviklings- og Forskningsudvalg, som bl.a. Pia Scheuer og Marian Petersen sidder med i.

Projekt "I øjenhøjde"

I projektet har sygeplejerskerne kigget nærmere på:

  • Patientsikkerhed
  • Personaleadfærd samt information/kommunikation og medinddragelse
  • Smertehåndtering
  • Akutforløb

Projektet har bl.a. ført til udarbejdelse af evidensbaserede lokale instrukser, f.eks. en instruks for præoperativ intravenøs væskebehandling til fastende elektive operationspatienter på A1.

SUF udarbejder bl.a. oplæg til afdelingens forsknings- og udviklingsstrategier, der løber over tre år. Den nuværende løber frem til 2019 og har grundlæggende kirurgisk sygepleje som omdrejningspunkt. I løbet af perioden skal alle afsnit bl.a. gennemføre mindst et sygeplejefagligt forsknings- eller udviklingsprojekt. Som eksempel nævner Pia Scheuer "Patientforløb i øjenhøjde" (se også boksen "I øjenhøjde").

"Projektet sætter fortløbende fokus på skiftende delelementer i det perioperative forløb ud fra både patienternes og sygeplejerskernes perspektiv," siger hun.

Brug for nye perspektiver

SUF gør det ikke alene. Afdelingssygeplejerske Lene Illum Albarts-Jensen opfordrer kontinuerligt sine medarbejdere til at undre sig og sætte spørgsmålstegn ved procedurer. Ikke mindst i forbindelse med introduktion af nye sygeplejersker, når de gennemgår afsnittets introduktionsforløb med sidemandsoplæring.

"Nogle ting giver mening hen ad vejen, men andre bliver ved med at stå og blinke, og vi har brug for nye perspektiver. Vores speciale er kompliceret, der er megen viden, og vi kan umuligt vide alt. Er der evidens for det, så lad os prøve det af," siger hun.

Både nyansatte og erfarne sygeplejersker er forpligtede til at holde sig ajour med de kliniske retningslinjer. For at understøtte dette har Kirurgisk Afdeling udarbejdet et kompetencekatalog, som beskriver, hvilke kompetencer afdelingens sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter skal besidde. Her beskrives også, hvilke kliniske retningslinjer, der knytter sig til de enkelte kompetencer.

Som klinisk sygeplejespecialist med forskningsansvar skal Marian Petersen have særligt øje for nye forskningsområder og -resultater, som hun skal formidle videre f.eks. gennem kritisk artikellæsning og diskussion på journal clubs eller andre faglige sammenkomster.

Kirurgisk Afdeling planlægger månedlige journal clubs, hvor alle sygeplejersker kan deltage. Marian Petersen står for udvælgelse af artikler og leder seancerne.

"På sigt er mit håb, at medarbejderne kommer til mig med emner, de gerne vil have taget op. Og jeg håber også, at nogle medarbejdere kan præsentere en artikel sammen til fælles drøftelse bagefter," siger hun.

Ikke alle hele tiden

Et andet nyt element, Marian Petersen har tilført afdelingen, er Fagligt Forum, som afholdes en gang om måneden for sygeplejersker med særlig interesse for forskning og udvikling.

"Her er vi fælles om at undre os om et fagligt tema eller emne, f.eks. fundamentals of care. Det bliver afholdt i arbejdstiden, og vi prioriterer højt, at de pågældende sygeplejersker kan deltage," siger hun og kommer indirekte ind på en af de store barrierer for at arbejde evidensbaseret, nemlig manglende tid.

5 gode råd
  • Undren skal være en hjørnesten i afdelingens kultur.
  • Arbejdet med evidens skal være ledelsesforankret på alle niveauer i organisationen i tæt samarbejde med klinisk praksis
  • Sørg for, at sygeplejegruppen i afdelingen og afsnittene arbejder ud fra en fælles eksplicit forståelse af evidensbegrebet
  • Gør evidensen konkret i daglig klinisk praksis gennem drøftelser og gennemgang af retningslinjer, udviklings- og forskningsprojekter
  • Medarbejdere på alle niveauer i afdelingen har et fælles ansvar for, at idéer gribes og undersøges. Intet er for småt.

"Vi har også travle perioder, men trods dette har vi tid til at undre os og bruge fem minutter på at undersøge noget. Der kan være nogle sygeplejersker, der griber det i en periode, andre i en anden. Det behøver ikke at være os alle sammen hele tiden," siger Lene Illum Albarts-Jensen.

I den forbindelse fremhæver Pia Scheuer et nyt tiltag, som på kort tid sætter spot på ny viden og evidensbaseret praksis.

"Vi er begyndt at tage faglige emner op under frokosten, f.eks. hvordan lægger man en nasogastrisk sonde. Vi gennemgår den kliniske retningslinje, hvilket kan føre til, at vi stiller spørgsmål ved egen praksis, søger ny viden og retter klinisk praksis til. Er vi uforstående over for gældende anvisninger, kontakter vi også redaktør eller forfattere," siger Pia Scheuer.

Giver tryghed

På afsnit A1 oplever man undertiden, at ikke al forskning lader sig overføre til praksis, hvor især patientens behov og generelle rammer spiller ind på, hvad der lader sig gøre, pointerer Lene Illum Albarts-Jensen.

"Det gør drøftelserne af retningslinjerne endnu mere vigtige. Hvad er muligt, og hvad giver mening. Det skal give mening for både medarbejdere og patienter for at blive forankret i praksis," siger hun og tilføjer:

"Her er det en kæmpe gevinst, at Pia og Marian hele tiden er enormt synlige i afsnittene. Der er nogen, der skal holde gryden i kog, især hvis vi i ledelsen bliver lidt for optaget af drift. Men vi arbejder faktisk evidensbaseret i langt større grad, end vi taler om," siger Lene Illum Albarts-Jensen.

spl_1_2018_tema6
Evidensforståelsen, der præger sygeplejen i Kirurgisk afd. er inspireret af model for personcentreret evidensbaseret praksis fra Thora Grothe Thomsens arbejde i antologien "Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis" (red.Bibi Hølge-Hazelton, 2014)
Det er Anne Dyrekær enig i.

"Jeg arbejder altid ud fra vores lokale og regionale retningslinjer og procedurer. Og jeg går ind og læser op på en handling, hvis jeg er i tvivl eller skal lave en ny opgave. Det er blevet hverdag for mig, hvilket det ikke var, da jeg blev uddannet for 20 år siden," siger hun.

Anne Dyrekær finder tryghed i, at der er instrukser for alle handlinger, og at instrukserne tager udgangspunkt i evidensbaseret viden og retningslinjer, som bliver opdateret løbende:

"Så er det ikke op til den enkelte at vurdere, hvad der skal ske. Vi sparrer meget med hinanden. Det er super godt for både nye og ældre kolleger, også hvis vi mangler argumenter for at ændre en klinisk praksis," siger hun, før hun vender tilbage til firesengsstuen, hvor der venter Eva Sølby en god besked: Hun kan med stor sandsynlighed skifte hospitalssengen ud med sin egen en af de førstkommende dage.

Evidensforståelse i Køge

Den evidensforståelse, der præger sygeplejen i Kirurgisk afdeling, er inspireret af modellen for personcentreret evidensbaseret praksis, som stammer fra Thora Grothe Thomsens arbejde i antologien "Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis" (redigeret af Bibi Hølge-Hazelton, 2014).

TEMA: VILJEN TIL MERE EVIDENS

Hvis Danmark vil bryste sig af et sundhedsvæsen i verdensklasse, er sygeplejersker forpligtede til at arbejde for, at ny viden og forskning kommer patienterne til gode. Det sikrer den bedste kvalitet. På en del arbejdspladser er det dog lettere sagt end gjort. Nogle sygeplejersker mangler tid, rum eller kompetencer til at oversætte og bruge evidensen i den kliniske hverdag. Det er ineffektivt og koster i værste fald liv.

 

 

Emneord: 
Evidensbaseret sygepleje