Det betyder forliget for dig

En samlet økonomisk ramme på 8,1 pct.

Den fordeler sig på følgende måde:

Lønstigninger: 6,81 pct. (regioner) – 6,82 pct. (kommuner) – 6,07 (stat)

Lønstigningerne er inklusive den forventede udmøntning fra reguleringsordningen – (se boks).

Organisationsforbedringer, puljer mv.: 0,68 pct. (regioner) – 0,67 pct. (kommuner) – 0,53 pct. (stat). Det er bl.a. midler til en rekrutteringspulje, en lavt- og ligelønspulje (se bokse) samt midler til de specielle forhandlinger, hvor Dansk Sygeplejeråd forhandler særlige lønstigninger til f.eks. pension og erfarne sygeplejersker.

Familiepulje: 0,01 pct. til forbedringer af bl.a. regler vedrørende fravær af familiemæssige årsager, bl.a. i forbindelse med sorgorlov og ansatte i fertilitetsbehandling.

Skønnet reststigning: 0,6 pct. i skønnet reststigning i perioden. Reststigning er den forventede almindelige lønudvikling, som f.eks. sker, når sygeplejersker forhandler sig frem til en højere løn ved jobskifte.

Lavtløns- og ligelønsprojekt

Lavtlønnede: Der afsættes 7,5 mio. kr. (regioner) og 34 mio. kr. (kommuner) til at hæve lønnen for de lavest lønnede.

Ligeløn: Der afsættes 17,5 mio. kr. (regioner) 51 mio. kr. (kommuner) pr. 1. april 2019 til at hæve lønnen for prioriterede grupper.

OBS: Ifølge aftalen kan personalegrupper, der er omfattet af rekrutteringspuljen, ikke også blive omfattet af ligelønsprojektet. Sygeplejersker er omfattet af rekrutteringspuljen.

Reguleringsordning

Privatlønsværnet afskaffes.

Den reguleringsordning, som sikrer, at de offentligt og de privatansattes lønninger følges nogenlunde ad, blev ændret ved OK15. Og der blev indført et privatlønsværn, som favoriserede de privatansatte. Det skete, da Moderniseringsstyrelsen påstod, at der var opstået "et løngab", fordi de statsansattes lønninger var steget mere end de privatansattes siden 2008. Det var også det, der fik innovationsminister Sophie Løhde (V) til at udtale, at de offentligt ansatte skyldte statskassen 6 mia. kr.

Note: Reguleringsordningen sikrer, at hvis det private arbejdsmarked har haft en højere lønudvikling end den offentlige sektor, så reguleres lønnen på det offentlige område med 80 pct. af forskellen mellem de privatansattes og de offentligt ansattes løn. Og omvendt.

Psykisk arbejdsmiljø

Der afsættes 22 mio. kr. til at styrke det psykiske arbejdsmiljø i regionerne.

Spisepause

Der er indgået aftale om forskellige modeller for håndtering af spisepausen.

For de kommunalt og de regionalt ansatte sygeplejersker er parterne enige om at bevare status quo, men de faglige organisationer forbeholder sig retten til at prøve spørgsmålet ved en faglig voldgift, hvis regionerne en dag vil ændre på det.

For de statsansatte er der sket en overenskomstsikring af frokostpausen.

Afværgelse af forringelser

Regionerne har trukket deres øgede fleksibilitetskrav, forringelse af normperioder og varslingsbestemmelser samt forringelser af seniordage tilbage. Til gengæld måtte Dansk Sygeplejeråd også droppe en række krav om forbedringer.

Rekrutteringspulje

Tillæg og højere løn skal tiltrække og fastholde sygeplejersker på områder, der pt. har særlige udfordringer.

På det kommunale område er der derfor afsat 63 mio. kr. til rekruttering af bl.a. erfarne og specialuddannede sygeplejersker.

På det regionale område er der tilsvarende afsat 82,6 mio. kr. til rekruttering af sygeplejersker til akut- og medicinske afdelinger.

Ny ferieaftale

En ny ferieaftale træder i kraft den 1. september 2020. Dermed er ferieaftalen tilpasset den nye ferielov, som træder i kraft på denne dato. Den giver bl.a. nyansatte mulighed for at holde betalt ferie allerede i deres første ansættelsesår.

Arbejdstid

Der er nedsat en kommunal kommission, som skal se på betydningen af lærernes arbejdstidsaftale. På den baggrund vil man efterfølgende se på de statsligt ansattes arbejdstidsaftaler – herunder arbejdstidsaftalen for underviserne på sosu-skolerne.