Dilemma: Retten til at sige farvel vs. patientens ønske om en fredelig død

Begivenhederne i løbet af to aftenvagter står klart og tydeligt i sygeplejerske Heidi Nyborgs erindring. Her fortæller hun om dilemmaet, hvor de pårørendes ønske om at sige farvel strider mod patientens ønske om fred og ro.
Illustration: Morten Voigt

En ung kvinde af anden etnisk herkomst er indlagt på palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital. Hun har brystcancer med metastaser til hjernen, hvilket gør, at hun på ingen måde kan tåle uro eller forstyrrelser i sit hoved. Kvinden ønsker ikke besøg på stuen og siger til mig: ”Jeg har brug for ro. De taler hele tiden. Jeg kan ikke mere, jeg vil gerne have fred.”

Det lover jeg hende at støtte op om. Vi aftaler, at hendes mand og søster kan være på stuen i stilhed med nærvær. Aftalen blev indgået med tanke på, at hendes mand og søster også skulle kunne leve videre med følelsen af, at de fik sagt ordentligt farvel.

Efter denne aftale er der fred og ro på stuen resten af aftenen.

Dagen efter er kvinden uafvendelig døende, og flere hundrede pårørende fra nær og fjern møder op på afdelingen. De kommer fra en anden kultur, hvor det er kutyme at komme og aflægge den døende et visit, men jeg ved, at det ikke er, hvad patienten ønsker. Det er aftalt med dagvagten, at der maks. må være fem pårørende på stuen i stilhed ad gangen. Det overholdes ikke. Der er 15-20 personer på stuen, som messer og beder bønner.

Jeg påtaler patientens ønske om fred og ro, men det ignoreres konsekvent, gang på gang. Jeg vælger at agere dørmand og sikre, at der kun er fem pårørende på stuen ad gangen. Efter et par timer bliver situationen uoverskuelig, fordi der fortsat kommer mange pårørende, og der er ikke respekt omkring, hvad der er aftalt, samtidig med at jeg ikke kan passe mine andre patienter. Jeg beder alle undtagen ægtemanden og søsteren i utvetydige vendinger om at forlade afdelingen.

Det gør jeg, fordi jeg ikke har mulighed for at indfri mit løfte overfor patienten. Hun har ikke fået fred i sin sidste tid, selvom jeg havde lovet hende det. Det var det, der var hårdest ved oplevelsen, og at stå i dilemmaet, om de pårørende skulle have lov til at sige farvel, selvom det stred mod patientens ønske? Eller om de skulle afvises, så hun kunne få lov til at få en stille død, som hun havde ønsket?

Sygeplejeetisk Råd om de tre dilemmaer

Besvarelserne fra Sygeplejeetisk Råd på de tre dilemmaer: ”Retten til at sige farvel vs. patientens ønske om en fredelig død”, ”Må jeg bede om noget vand, tak” og ”Det er nok Anna, hun har ikke spist i lang tid” er udformet meget forskelligt. Men de er alle besvaret ud fra en bearbejdning med refleksionsmodellen.

Det illustrerer, at der ikke er en bestemt måde, som er rigtig at svare på, men at det vigtige er at komme gennem processen.

Det er ligeledes vigtigt at understrege, at det ikke handler om at komme frem til et ”rigtigt” resultat eller svar, men at forskellige etiske perspektiver og nye muligheder kan komme frem i processen.

Fordi svarene er så korte, kan de let komme til at fremstå meget normative og bydende. Derfor skal det understreges, at det er i den systematiske refleksionsproces, at der opstår læring og nye opdagelser om muligheder og sig selv som sygeplejerske. Svarene er blot et eksempel på, hvordan ny læring f.eks. kan se ud.

Svar fra Anne Bendix Andersen og Laila Twisttmann Bay, Sygeplejeetisk Råd

Patienten har udtrykt ønske om at dø uden tilstedeværelse af andre end den nærmeste familie. Sygeplejersken har lovet at imødekomme kvindens ønske, men oplever, at situationen er vanskelig, da hun indser, at hun ikke har efterlevet patientens ønske, fordi hun har tilladt de mange besøgende.

Sygeplejersken oplever det som et dilemma, at hun ikke handlede, som hun – efter egen refleksion – burde have gjort ved at afvise de mange pårørende mere håndfast.

Sygeplejersken kunne have fået hjælp til at håndtere situationen ved at undersøge f.eks.:  Hvordan defineres begrebet familie indenfor kvindens kultur? Hvem er de besøgende? Er der kolleger, der har oplevet lignende situationer?

De værdier, der er i spil i situationen, handler om respekt for patientens selvbestemmelse og om sygeplejerskens ansvar for at yde omsorg, så patienten oplever velvære. I situationen bør sygeplejersken handle, så hun værner om patientens integritet, autonomi og værdighed. Desuden bør sygeplejersken beskytte den svage part i sagen: Den døende kvinde.

Derfor mener Sygeplejeetisk Råd, at sygeplejersken bør afvise de besøgende. Samtidig må hun yde omsorg for både den nære familie, slægtninge og den døende kvinde ved gennem dialog at fremsætte sine faglige argumenter for at handle efter patientens ønske.

 

 

 

Emneord: 
Abort
Dilemma
Dødshjælp
Etik