Dilemmaer skal ikke løses, de skal håndteres

Når sygeplejersker står med etiske dilemmaer, så skal de ikke løses, de skal håndteres. Det pointerer Sygeplejeetisk Råd. For det er først, når man får behandlet sine dilemmaer, man finder ud af, hvad de egentlig har handlet om. Derfor er det vigtigt at tale om, når man har stået i situationer, hvor etikken er i spil. Det kan man gøre og få hjælp til på forskellige måder.
Illustration: Morten Voigt

Et etisk dilemma er ikke et problem, derfor skal det ikke løses. Men det er vigtigt at tale om de dilemmaer, man som sygeplejerske kan stå i, siger forhenværende formand for Sygeplejeetisk Råd, Annette Hegelund.

"Når man får behandlet dilemmaet, så finder man ud af, hvad det egentlig har handlet om. Derfor er det så vigtigt at arbejde med dem," siger hun, og slår fast, at man som sygeplejerske altid er velkommen til at kontakte Sygeplejeetisk Råd med et dilemma. Men undersøgelsen "Sygeplejerskers kendskab til Sygeplejeetisk Råd og de Sygeplejeetiske Retningslinjer" viser, at sygeplejersker i højere grad bruger kollegaer eller selvrefleksion til at håndtere etik fra hverdagen.

76 pct. bruger i høj eller meget høj grad kollegaer til at håndtere etiske problemstillinger, og 65 pct. reflekterer alene over dilemmaerne. Kun 3 pct. svarer, at de henvender sig til Sygeplejeetisk Råd for at få hjælp.

Lokal hjælp at hente

Der findes også lokale etiske komitéer på landets sygehuse. Sygeplejersker kan henvende sig til dem med et etisk dilemma, som man får bearbejdet af komitéen.

Det gjorde sygeplejerske Mille Kingo brug af, da hun gentagende gange stod i et dilemma på en afdeling for ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital (læs Mille Kingos dilemma på side 52).

"Jeg var rigtig frustreret over dilemmaet, men komitéen hjalp med at få sat nogle faglige ord på det. Det var rart at få bekræftet den mavefornemmelse, jeg havde om, at noget ikke var, som det skulle være," siger hun om hjælpen fra den lokale komité på sygehuset, som hun i dag selv er medlem af.

Her kan du få hjælp lokalt
  • Klinisk Etisk Komité, Aalborg Sygehus
  • Klinisk Etisk Komité, Aarhus Universitetshospital
  • Klinisk Etisk Forum, Hospitalsenheden Horsens
  • Klinisk Etisk Komité, Sydvestjysk Sygehus
  • Klinisk Etisk Komité, Sygehus Sønderjylland
  • Klinisk Etisk Komité for Psykiatrien, Region Syddanmark
  • Klinisk Etisk Komité, Odense Universitetshospital
  • Klinisk Etisk Komité, Sygehus Lillebælt
  • Klinisk Etisk Komité, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital
  • Klinisk Etisk Komité, Glostrup Hospital
  • Klinisk Etisk Komité for Pædiatri, Rigshospitalet
  • Klinisk Etisk Komité, Region Hovedstaden Psykiatri
  • Klinisk Etisk Komite, Sjællands Universitetshospital Køge og Roskilde
  • Klinisk Etisk Komité, Regionshospitalet Silkeborg
  • Klinisk Etisk Komité, Hammel Neurocenter.

Der er i alt 12 lokale klinisk etiske komitéer i landet, men der er plads til flere.

"Vi står til rådighed, når hospitaler ønsker at etablere en komité, men mangler rådgivning om, hvordan man gør mht. f.eks. opsætning, rekruttering og kvalifikationer," siger Jeanette Bresson Ladegaard Knox, som er næstformand i Dansk Selskab for Klinisk Etik, der arbejder på at øge opmærksomheden omkring etik i klinikken.

De sygeplejeetiske retningslinjer

Annette Hegelund fortæller, at man ikke nødvendigvis skal bruge Sygeplejeetisk Råd, det er blot en mulighed. Men etisk refleksion er en systematisk metode, som styrker sygeplejerskers etiske dømmekraft og faglige vurdering, når de skal træffe valg i hverdagen. Derfor har Sygeplejeetisk Råd udarbejdet en ny refleksionsmodel, som består af seks faser, og suppleret modellen med hjælpespørgsmål, som sikrer, at refleksionen inddrager etiske teorier og sygeplejeetiske retningslinjer.

"Det gør etisk refleksion mulig i praksis, og det er det vigtigste," siger Annette Hegelund. (Læs "Etisk refleksion i sygepleje").

Undersøgelsens tal viser, at 83 pct. af sygeplejerskerne i en eller anden grad gør brug af etisk refleksion.

"Det kan vi kun opfordre til, og her er modellen en god idé at tage i brug i de sygeplejefaglige fora ude på arbejdspladserne," siger Annette Hegelund.

Emneord: 
Abort
Dilemma
Dødshjælp
Etik