Sygeplejersken
Når fuldtid spænder ben
Reform. I Sygeplejersken nr. 13 fra november 2018 satte vi fokus på problematikken om sygeplejersker på fuldtid. Her talte vi bl.a. med sygeplejerskerne Sara Holse Mortensen og Zilah Petersen om, hvordan de har det med deltids- og fuldtidsarbejde. Se, hvad de sagde (forkortet udgave):
Sygeplejersken 2019 nr. 2, s. 53
25-årige Sara Holse Mortensen blev som nyuddannet ansat på afdelingen i februar i 2018. Trods et ønske om at arbejde 37 timer kunne arbejdspladsen ikke tilbyde hende flere end 33. Hun er derfor en del af de 10 pct. af alle sygeplejersker, der ønsker at arbejde på fuldtid, men ganske enkelt ikke får lov.
”Det er problematisk, at man ikke får særlig meget udbetalt og heller ikke sparer op til sin fremtid og alderdom. Det er bekymrende,” siger Sara Holse Mortensen.
Læs "Sara kan ikke få lov at arbejde fuld tid"
”Her var jeg ved at knække nakken. Det fungerede ikke for mig med tre børn og søvnløse nætter, så jeg kom hurtigt på 32 timer,” fortæller hun.
De 32 timer tog hun med sig, da hun i 2012 fik nyt job på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Et job, hun var rigtig glad for.
Men med tiden blev også de 32 timer uforenelige med familielivet og en ægtefælle på fuldtid. Efter fem år på akutmodtagelsen var Zilah Petersen med egne ord ”lidt udbrændt”. De 32 timer på hospitalet blev derfor i 2017 skiftet ud med samme antal på Plejecenter Trekroner i Roskilde Kommune.
Her har Zilah Petersen dagvagter fra mandag-fredag og weekendvagt hver 6. uge. Det har givet mere ro derhjemme:
”Jeg ville godt kunne holde til 37 timer her, som også er muligt. At jeg fortsat er på 32 timer, skyldes primært personlige årsager. Jeg nyder at have tidligere fri og føler mig privilegeret over at have muligheden for at være mere til stede i familiens hverdag.”
Læs: "Efter fire måneder var jeg ved at knække nakken"