Sygeplejersken
Brobyggerne
På InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling i Aarhus har frivillige sygeplejersker i to årtier bygget bro mellem sundhedsvæsenet og alternativ behandling
Sygeplejersken 2019 nr. 9, s. 32-34
Af:
Anne Witthøfft, journalist
- ICAK er et offentligt finansieret tilbud, der i år 2000 blev oprettet af Aarhus Amt for at understøtte patienters ret til også at vælge alternativ og komplementær behandling.
- Kræftramte og deres pårørende kan få samtaler med sundhedsfagligt uddannet personale om alternativ behandling.
- I 2018 trak Region Midtjylland sin støtte til centeret.
- I 2019 fik ICAK penge til fire år mere. Det skete med midler fra sundhedspuljen, som blev afsat af den tidligere regering og Dansk Folkeparti.
De fyldte bogreoler på InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling (ICAK) i Aarhus taler deres eget tydelige sprog.
Der findes ikke bare én eller to, men mange alternative veje, når man som alvorligt eller kronisk syg ønsker at supplere den behandling, man kan få i sundhedsvæsenet.
Den jungle har frivillige sygeplejersker på ICAK i to årtier hjulpet patienterne med at finde rundt i.
”Dengang vi startede, var opgaven at være brobyggere mellem sundhedsvæsenet og det alternative. Og det er vi sådan set stadigvæk,” siger Astrid Ross-Hansen, der er pensioneret sygeplejerske og ligesom sygeplejerske Karin Schulze har været med fra centerets begyndelse i år 2000.
En hård kamp
ICAK’s historie er et eksempel på de trange kår alternativ behandling har haft og har i det etablerede sundhedsvæsen. Centeret består ud over de to frivillige sygeplejersker af en lønnet medarbejder, centerleder Berit Wheler, som ud over rådgivning og drift holder oplæg for sundhedspersonale på hospitaler, for medicinstuderende, apotekere og patientorganisationer.
”Jeg har kæmpet en hård kamp i offentligt regi for ICAK’s fortsatte eksistens og for at vi bliver taget seriøst ude på kræftafdelingerne,” fortæller Berit Wheler.
- Gør dig klart, hvad formålet med en behandling er.
- Det er vigtigt, at du har tillid til behandleren – start med en uforpligtende samtale
- inden et eventuelt forløb.
- Tag gerne en pårørende med til samtaler med en alternativ behandler.
- Hvilken baggrund og uddannelse har behandleren?
- Har behandleren erfaring med netop din kræfttype?
- Vær på vagt, hvis behandleren nægter at samarbejde med din læge.
- Vær på vagt, hvis behandleren garanterer at kunne helbrede dig!
- Sørg for, at der er den tid DU har brug for til løbende at tale om din behandling.
- Spørg ind til, hvilke resultater du kan forvente, og hvor hurtigt du kan forvente dem? Spørg også efter bivirkninger.
- Undersøg forhold og priser hos flere behandlere, så du har noget at sammenligne med.
Kilde: ICAK’s anbefalinger til patienter
Omsorgssvigt
Hun kalder de mennesker, der henvender sig til centeret for ”omsorgssvigtet af systemet”.
Her kommer patienter, der er bange for at tale med læger eller sygeplejersker om den alternative behandling, de bruger eller overvejer at bruge. Og så kommer der dem, der har forsøgt at tale med sundhedspersonalet, men er blevet mødt med afvisning eller skepsis.
De tre sygeplejersker fortæller om ældre mennesker, der er kommet ”krybende langs panelerne” for at spørge om cannabis, om en 92-årig, om en kvinde, der blev ”hånet” for at have stillet spørgsmål om naturmedicin, hun havde købt på et tysk apotek og om en ældre mand, der ringede og havde mistet håbet, fordi palliativt team havde sagt, han skulle holde op med at ”drikke al den grønsagsjuice” og i stedet ”nyde den sidste tid med citronfromage og rødvin”.
”Det, vi giver her, er nærvær, forståelse og dialog,” siger hun. ”Og så er vi aldrig fordømmende,” siger Berit Wheler.
Præcis hvor mange, der opsøger centeret, har man ikke registreret det seneste år, hvor al energien er gået med at sikre centerets overlevelse. Men tidligere har det været mellem 400-500 henvendelser årligt, fortæller hun.
”Det er både sundhedsprofessionelle og borgere, der opsøger faktuel viden om komplementær behandling. Vi foretrækker at fremhæve komplementære tiltag, hvor der er videnskabeligt belæg for at sige de hjælper i et kræftforløb, som f.eks. motion og kost,” siger Berit Wheler.
”Men samtidigt rummer vi at forstå og anerkende, at kræftramte har brug for at tro på alt mellem himmel og jord i den hårde kamp, et kræftforløb er. Det er derfor, jeg foretrækker at kalde vores samtaler for en dialog, fordi vores eget mindset ikke må spænde ben for kræftramtes ønsker og behov,” siger Wheler.
