Sygeplejersken
Her lytter de til det alternative Danmark
I dag taler patienter og sundhedspersonale sjældent sammen om den alternative behandling, patienterne bruger. Det er problematisk. For alternativ behandling kan nemlig både skade og gavne patienterne. På Vejle Sygehus er sygeplejersker helt med fremme i forsøget på at få de to verdener til at mødes.
Sygeplejersken 2019 nr. 9, s. 24-27
Af:
Anne Witthøfft, journalist
Når en patient i kemoterapi møder sløj og træt op på sygehuset, antager sundhedspersonalet oftest, at kemoen har været hård for patienten. Men nogle gange viser det sig, at patienten har taget en udefinerbar cannabis-dosis ved siden af kemoen.
”Og hvad er så hvad? Kan patienten tåle kemoterapien eller kan hun ikke?” siger klinisk sygeplejespecialist og ph.d-studerende Mette Stie, som arbejder på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus.
Hun har flere gange oplevet konsekvenserne af, at læger og sygeplejersker ikke taler med patienterne om den alternative behandling, som en del patienter bruger ved siden af den behandling, sundhedsvæsenet tilbyder.
De fleste læger bruger termen ”komplementær behandling” frem for alternativ behandling, fordi behandlingen er et kompliment til den konventionelle behandling.
De fleste patienter siger ”alternativ behandling”.
Sundhedsstyrelsen definerer alternativ behandling som:
- Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner
- Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsageligt bruges uden for sundhedsvæsenet.
Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling og hvad der ikke er, ændrer sig over tid. F.eks. blev kiropraktik tidligere betragtet som en alternativ behandlingsform, men er i dag en behandling, som den offentlige sygesikring yder tilskud til.
Også akupunktur og zoneterapi har de seneste år vundet indpas i det konventionelle behandlingssystem.
- Andelen af voksne danskere, der bruger alternative behandlingsmetoder, er steget fra 10 pct. i 1987 til 27,5 pct. i 2017.
- Stigningen i antallet af danskere, der bruger alternativ behandling, har dog været nogenlunde stabilt siden 2010.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.
”Vi har eksempler på patienter, der er kommet ind med belastet lever, hvor vi ikke umiddelbart har kunnet pege på årsagen hertil. Når vi så har talt med patienten, har det vist sig, at patienten har taget kosttilskud, som har betydet, at leveren ikke har fået udskilt kemoterapien godt nok,” siger Mette Stie.
Danskerne er alternative
1,3 millioner voksne danskere brugte alternativ behandling i 2017. Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der blev udgivet tidligere i år. Især massage, osteopati og andre manipulative behandlingsformer var populært.
Blandt alvorligt syge og kronisk syge patienter er andelen af patienter, der bruger alternativ behandling, endnu højere.
Ifølge undersøgelser fra Scleroseforeningen, Gigtforeningen og Kræftens Bekæmpelse bruger mellem 50 og 75 pct. af deres patienter alternativ behandling. Kosttilskud, cannabis og andre naturlægemidler er blandt de mest udbredte behandlinger.
Dialog er en mangelvare
En undersøgelse fra Trygfonden og Mandag Morgen fra 2016 viser, at 8 ud af 10 danskere gerne vil tale om alternativ behandling med deres læge, hvis de bliver syge.
Men samtidig tvivler 44 pct. på, at læger og sygeplejersker har lyst til at tale med dem om det.
”Forskning viser, at der er rigtigt mange patienter, der benytter komplementær behandling. Men vi taler ikke med dem om det. Og hvis vi gør, er det oftest på patientens initiativ. Vi spørger sjældent: ”Tager du egentlig noget eller hvad gør du dig egentlig af tanker?”. Derfor er der også mange patienter, der er tilbageholdende med at sige noget,” siger Mette Stie.
Det billede genkender man også i patientforeningerne.
Bo Rix, læge og chef for analyse og udvikling af patientstøtte i Kræftens Bekæmpelse siger:
- Gør det til en rutine at spørge til patientens brug af alternativ behandling.
- Søg viden om alternativ behandling i relation til kræftbehandling. Det kan f.eks. være viden om interaktioner mellem naturmedicin og kræftbehandling.
- Indhent viden om, hvilke hjemmesider der giver uvildig og pålidelig information om alternativ behandling, så du kan hjælpe patienten på vej ved at henvise til disse sider.
- Vær åben over for at tale om alternativ behandling, så patienten får mulighed for at afklare eventuelle overvejelser og få opfyldt sit behov for en mere helhedsorienteret behandling.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
”Nogle patienter er bange for at fortælle læger og sygeplejersker, hvad de gør, fordi de tror, at personalet er negativt indstillet over for alternativ behandling.”
Han fortæller, at Kræftens Bekæmpelse har planlagt en kampagne, der skal køre i sensommeren. Den skal opfordre til mere dialog med patienterne.
”Den manglende dialog skyldes måske, at sundhedspersonalet føler, at de har for travlt i forhold til den øvrige behandling og pleje,” siger Bo Rix.
Men der er også et andet aspekt, nemlig den videnskabelige evidens. Eller mangel på samme.
”Vi oplever også usikkerhed hos personalet over for, at hvis de åbner op for den alternative del, så vil patienterne måske forvente en særlig viden. Personalet frygter for, at de måske kommer til at blåstemple noget, man ikke kan stå inde for.”
Her kan Bo Rix berolige sundhedspersonalet.
”Læger og sygeplejersker skal ikke rådgive patienterne i alternativ behandling. Men de skal være åbne og spørge ind til det, så patienten kan fortælle om det. Især fordi der er nogle former for vitaminer og kosttilskud, der kan påvirke kræftbehandlingen negativt,” siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at læger og sygeplejersker forstår, at patienterne som udgangspunkt ikke bruger alternativ behandling for at blive helbredt, men at de gør det for at gøre noget selv, styrke deres krop og påvirke de bivirkninger, de oplever.
”Patienterne har i udgangspunktet stor tiltro til behandlingen på hospitalet, men de vil også gerne gøre noget selv,” siger han.
Sygeplejerske, ph.d.-studerende, Mette Stie fortæller, at der er dokumentation for, at der er rigtig meget komplementær medicin og terapi, som giver øget livskvalitet, forbedrer søvnen, øger velværet og reducerer bivirkninger som kvalme, fatigue og smerte
Foto: Michael Drost-Hansen
Vejle åbner dørene
På Vejle Sygehus har man taget konsekvensen af et ønske fra sygehusets Patient- og Pårørenderåd om at have en åben dialog med patienterne om deres brug af alternativ behandling.
Derfor har sygehuset sendt onkologisk sygeplejerske, Jeanett Kertevig, på en toårig uddannelse i samtaler og rådgivning om alternativ behandling som supplement til den konventionelle behandling. Uddannelsen skal klæde hende på til at have systematiske samtaler med patienterne om, hvad de bruger eller ønsker at bruge af alternativ behandling.
Ifølge Mette Stie er det en specialistopgave, da man skal kunne forholde sig til og vurdere litteratur og evidens om alternativ behandling.
Samtidig følger Mette Stie Jeanett Kertevig gennem et forskningsprojekt, der undersøger effekten og betydningen af de samtaler, Jeanett har med patienterne
”I dag søger patienterne information om alternativ behandling alle vegne. Både på google og hos alternative behandlere. Men et studie viser, at hvis vi tog patienternes brug af alternativ behandling alvorligt, som vi prøver på nu, så er det faktisk herinde på sygehuset, at de fleste patienter helst vil have rådgivningen. For de ved jo godt, at den måde vi arbejder på, er evidensbaseret.”
Officielt register ønskes
Bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen og formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, praktiserende læge Tue Flindt Müller, er også fortaler for større åbenhed og mere dialog om alternativ behandling.
”Det er jo tosset, hvis patienten er i to behandlinger, der modarbejder hinanden,” siger han og fortæller, at det også er en problematik, han møder i sin dagligdag.
Det er især kræftpatienter og patienter, der får blodfortyndende medicin, som han er opmærksom på at spørge, om de tager noget supplerende, fordi han ved, at det kan have konsekvenser.
”Men jeg oplever også jævnligt, at folk kommer med et eller andet præparat og spørger om de kan tage det, og så må jeg svare, at det kender jeg ikke noget til,” siger Tue Flindt Müller.
Han mener, at det derfor ville være en fordel, hvis der blev udarbejdet et officielt register over væsentlige lægemidler, der har risiko for at interagere med naturmedicin, kosttilskud og vitaminer.
Alternativ behandling gavner
Et andet og lige så problematisk aspekt ved ikke at tale med patienterne om alternativ behandling, er, at der er meget godt at hente i den komplementære behandling, fortæller ph.d.-forsker Mette Stie.
”Der er rigtig meget komplementær medicin og terapi, som gavner patienterne. Som giver øget livskvalitet, forbedrer søvnen og øger velværet, og der er dokumentation for at visse alternative terapier reducerer bivirkninger som f.eks. kvalme, fatigue og smerter,” siger hun. Ligesom det er dokumenteret, at det at anvende alternativ behandling som et supplement til den konventionelle onkologiske behandling fremmer patientens håb, livsmod, egenomsorg og empowerment.
Fagligt selskab for sygeplejersker med interesse for alternativ og komplementær behandling er en sammenslutning af sygeplejersker under Dansk Sygeplejeråd. Selskabets overordnede formål er at fremme en sygepleje, der styrker menneskets selvhelbredende kræfter og fremmer brobygning og brug af komplementær og alternativ behandling i sundhedsvæsenet.
”Fænomener som er helt afgørende for, hvordan livet med kræft opleves og håndteres,” siger Stie.
”Så når vi ikke taler med patienterne om alternativ behandling, fratager vi også patienten muligheden for at gøre noget, som kan være rigtigt godt og vigtigt for dem,” siger Mette Stie.
”Selvfølgelig skal vi hjælpe med bivirkninger og behandling. Men der ligger også en stor og vigtig opgave i at hjælpe dem til at håndtere livet med kræft. Dybest set handler sygeplejen jo om at fremme kroppens egne helende processer og skabe et helende miljø. Sove så man kan hele, spise noget, der er helende,” siger Mette Stie og peger på, at det er en tankegang, der stammer helt tilbage fra Florence Nightingale.
”Og i 80’erne fandtes der et begreb, der hed bedside-sygepleje, hvor man skabte ro og velvære hos patienterne ved at massere dem. Men det er jo forsvundet i dag, fordi alting skal gå så stærkt. I dag giver vi patienterne en sovepille.”
- I 2012 kom Dansk Sygeplejeråd med et udspil med en række anbefalinger til, hvordan sygeplejersker kan forholde sig til komplementær alternativ behandling (KAB) i en professionel sygepleje.
- Under den anbefaling, der handler om dialog står der;
- Sygeplejersker har en viden om KAB og møder borgere/patienter og pårørende med tillid og respekt, hvilket også omfatter deres valg af KAB.
- Sygeplejersker initierer systematisk en åben dialog om KAB med borgere, patienter og pårørende, som anvender eller har et ønske om at anvende KAB.
- Sygeplejerskers holdning og viden om KAB er afgørende for en positiv og professionel dialog.
- Sygeplejersker er særligt opmærksomme på eventuelle ulemper eller risici i forbindelse med konventionel behandling. Det kan medvirke til at øge patientsikkerheden.
- Sygeplejersker efterlever de sygeplejeetiske retningslinjer i dialogen om KAB. Det indebærer, at menneskets mulighed for at tage ansvar for eget liv ikke må medføre, at den enkelte overlades til sig selv – heller ikke, når patienten vælger KAB.
”Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling – sygeplejerskers rolle”, 2012.
Mest populære alternative behandlingsformer
Top 4 blandt kræftpatienter: (Kilde: Kræftens Bekæmpelse>
