Sygeplejersken
Sygeplejerskers lange kamp for bedre løn
Ser man tilbage i tiden, har Dansk Sygeplejeråd mange gange kæmpet for en bedre og retfærdig løn.
Sygeplejersken 2021 nr. 1, s. 52-53
Af:
Marianne Bom, journalist
Hvis nogen tror, at sygeplejersker er bange for konflikt, så kan de godt tro om igen.
Ser man tilbage i tiden, har Dansk Sygeplejeråd mange gange kæmpet for en bedre og retfærdig løn. Det fremgår af et nyt otte kg tungt bogværk om det offentlige aftalesystems historie skrevet af arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen.
I 1946 f.eks. kæmpede sygeplejerskerne præcis som i dag for en retfærdig indplacering i lønhierarkiet. De fik forbedringer, men de fik ikke opfyldt deres krav. Forfatterne opsummerer fagets skæbne således med afsæt i konflikten i 1946:
”Der skulle dog gå endnu en årrække, før DSR kom nærmere opfyldelsen af disse mål. Helt i mål i egen selvforståelse er de vel aldrig kommet. Det fremgår af den senere historie, hvor militante aktioner fra sygeplejerskernes side kom til at præge både 1970’erne, 1990’erne og 2000’erne,” skriver de og tilføjer, at de mange konflikter viser, ”hvor vanskeligt det er at ændre på lønrelationerne”.
Læs herunder små glimt fra værket ’Det offentlige aftalesystems historie’ fra Syddansk Universitetsforlag.
1941-1947
Blokade af hjemmesygeplejen
Med socialreformen i 1933 kom der lovgivning om det arbejde, som DSR’s dårligst betalte medlemmer udførte ude i kommunerne. Det brugte DSR som afsæt for forhandlinger om bedre løn, og et kompromis blev indgået i 1941. Men parterne var uenige om fortolkningen, så i 1941 blokerede DSR de sygeplejeforeninger, der underbetalte sygeplejersker. Altså måtte DSR’s medlemmer ikke arbejde for disse arbejdsgivere. Først i 1947 blev der indgået en aftale, der banede vej for en ligestilling af hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på hospitaler.
1946
Den første ”strejke” blandt tjenestemænd
Under 2. verdenskrig lavede en lønkommission et nyt forslag til, hvordan tjenestemænd skulle lønnes i forhold til hinanden. Sygeplejersker blev sat på niveau med ufaglærte, og det var de ikke tilfredse med, da sagen skulle afgøres i 1946. Som tjenestemænd kunne de ikke strejke, men de kunne deponere deres opsigelser for at lægge pres på arbejdsgiverne. Målet var at rykke to trin op på lønstigen, men sådan gik det ikke. I sidste øjeblik før sygeplejerskerne skulle fratræde, fik de lønforhøjelser i form af forskellige tillæg.
1959
Opgør med betaling i naturalier
Sygehusene var meget længere, end DSR brød sig om, en verden præget af patriarkalske relationer mellem overlæger og læger og et matriarkalsk hierarki mellem sygeplejersker. Personalet havde traditionelt boet på hospitalet og fik til dels løn i form af kost og logi. I 50’erne var det system forældet, men først i 1959 slap sygeplejerskerne - længe efter lægerne – af med løn i naturalier. De fik en markant lønstigning i en overenskomst, som betød, at de nu også sparede op til pension. De behøvede ikke længere være tjenestemænd og kunne nemmere skifte job.
1973-1974
Strejke i protest mod lønhierarki
I 1969 havde tjenestemandsorganisationerne været med til at forme det lønhierarki, som blev stadfæstet i Folketinget med tjenestemandsreformen. Sygeplejerskerne var ikke i ”magtens centrum” og fik ikke opfyldt ønsket om en ligeværdig indplacering med fag med tilsvarende uddannelse. Det kæmpede de for at få ændret med strejke i seks uger hen over nytår til 1974. Ønsket blev ikke opfyldt, men der kom forbedringer af lønnen.
1995
Sygeplejersker sagde nej til en pose penge
Ved overenskomstforhandlingerne i 1995 var det igen et krav fra sygeplejerskerne, at de ville have rettet op på den uretfærdigt lave løn. Det var de øvrige fagforeninger ikke med på, før de langt inde i forløbet tilbød en pulje på 37 mio. kr., der så næste gang kunne gå til andre grupper. Sygeplejerskerne sagde nej – bl.a. ud fra den betragtning, at det ikke battede nok. Der ville gå for lang tid, før det igen blev deres tur. Mens de andre lønmodtagere indgik forlig, endte sygeplejersker og hospitalslaboranter i konflikt i 29 dage.
1999
I konflikt igen
I 1999 gik sygeplejerskerne igen i strejke. Medlemmerne stemte ved urafstemningen nej til det forlig, DSR havde tilsluttet sig, og som alle andre i forhandlingsfællesskabet – på nær jordemødrene – accepterede. Lønkampen var ikke slut, selvom sygeplejersker siden indførelsen af Ny Løn-systemet i 1997 havde opnået større lønfremgang end andre offentligt ansatte ved lokale forhandlinger. Sygeplejerskerne endte med det samme resultat som de grupper, der ikke gik i konflikt.
2008
Kvinder på gaden for ligeløn
De kvindedominerede fag i Sundhedskartellet, FOA og BUPL gik i 2008 i strejke for ligeløn i otte lange uger, og medlemmerne måtte bagefter betale ekstra kontingent for at fylde strejkekasserne op. Det endte med en lille forbedring af resultatet fra forhandlingsbordet og en lønkommission, der konstaterede, at bl.a. sygeplejersker ikke fik fuld lønvaluta for deres ”investering” i uddannelse.
2018
Vennerne giver kage
Sygeplejerskerne var i 2018 tilbage i det store forhandlingsfællesskab i stedet for at forhandle sammen med de andre ”sundhedsfag”. Hovedkravet var igen ligeløn, og fagbevægelsen blev for første gang nogensinde enige om at skære kagen – den samlede økonomiske ramme – ud på en måde, så de kvindedominerede fag fik det største stykke. Sygeplejerskerne fik en rekrutteringspulje, der bl.a. gav 800 kr. mere om måneden til sygeplejersker på medicinske afdelinger og akutmodtagelser.
