Uforudsigelighed. Højt arbejdstempo. Lodret læringskurve.

Sygeplejersker leder testcentre. I Region Hovedstaden ledes samtlige syv testcentre af sygeplejersker. Nogle har været ledere før, andre ikke. Fælles for alle er et højt arbejdstempo i en konstant omskiftelig hverdag, og hvor flere er centre er blevet udvidet på rekordtid.

 

Læren af covid-19

Sygeplejersken sætter fokus på den læring, som corona-krisen og den store omstilling har ført med sig for sygeplejersker.

Skriv gerne til redaktionen@dsr.dk mærket ”Læren af covid-19” med eksempler fra din arbejdsplads.

ikon laeren af covidFra Grønland til Danmark. Fra lille til stor arbejdsplads. Fra kollega til chef for 250 medarbejdere. Covid har sendt sygeplejersker ud i en arbejdsvirkelighed, ingen havde forventet. Og givet dem erfaringer, ingen havde set komme. Mød tre af de syv sygeplejersker, der arbejder som testcenterledere i Region Hovedstaden. 

Helle Norbye-Thomsen

"Jeg troede, jeg skulle pensioneres i den lægepraksis"

Helle Norbye-Thomsen, 
51 år. Sygeplejerske, coach, fysiurgisk massør og zone­terapeut.
Før: Konsultationssygeplejerske i en lægepraksis. 
Nu: Testcenterleder i Hillerød (to dage om ugen fra 1. februar 2021, fuld tid fra 1. marts 2021) for godt 150 mennesker.

 "Jeg sad i en fast stilling, jeg virkelig var glad for. Jeg glædede mig hver dag til at komme på arbejde.

Ind til det sted, hvor jeg havde været i 16 år, til mine supersøde kolleger. Det sted, hvor jeg troede, jeg skulle pensioneres.

Og så var der alligevel noget i jobbet som testcenterleder, der lød spændende. Jeg havde ikke set det komme, men i dag er jeg leder for 150 medarbejdere, jeg sover ikke mange timer hver nat, og jeg arbejder virkelig meget.

Det der gør særlig indtryk på mig i mit nuværende arbejde er at se, hvordan så mange utroligt forskellige mennesker løfter en opgave. Sammen. Vi har jo alt fra ingeniører og stewardesser til kokke og håndværkere. Min opgave er at få dem til at gå i samme retning, og her vil jeg sige, at jeg har en lodret læringskurve. 

For det første kommer jeg fra et sted, hvor vi var otte mennesker, og hvor jeg nogenlunde vidste, hvad opgaverne ville være.

Nu er vi minimum 100 mennesker hver dag, og der dukker konstant uforudsigelige opgaver op. For det andet har jeg ikke decideret leder-erfaring.

Men jeg har en coachuddannelse, hvor jeg oplever, at min erfaring med at guide og motivere i den grad kommer i spil. 

Jeg er gået fra en fast, tryg stilling til et midlertidigt job langt fra min komfortzone. Men jeg har ikke fortrudt et sekund, for jeg kan se, at vi lykkes med at løfte en opgave, der føles væsentlig for mig.” 

Foto: Niels Meilvang

Tobias Gredal

"Jeg kan godt lide uforudsigeligheden"

Tobias Gredal
48 år, sygeplejerske. Har en master i ledelse fra Norge. 
Før: Sygeplejefaglig under-viser på skolen for sundheds-uddannelser og oversygeplejerske for kirurgisk område ved Dronning Ingrids Hospital, 
landshospitalet, i Nuuk.
Nu: Testcenterleder i Valby.

 "Jeg kommer fra en stilling som oversygeplejerske i Nuuk, Grønland. Et Land, hvor jeg har boet og arbejdet i over 15 år.

En arbejdskultur, der bærer præg af en meget flad struktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

De særlige grønlandske forhold som sprog, vanskelig infrastruktur og størrelsen på sundhedscentre og sygehuse gør, at det faste personale spiller en helt central rolle. Faggrænser bliver derfor meget hurtigt udvisket. 

Grønland kan ikke sammenlignes med det, jeg laver nu, men det der ligner, er, at den gode idé er vigtigere, end hvem der har fået den. 

Jeg har mange dygtige og stærkt engagerede folk ansat, hvor meget få tidligere har haft en plads i det danske sundhedsvæsen.

Men hvis jeg vælger, at en steward skal være teamleder på mobile laboratorier eller flowoptimering, så kan det faktisk godt lade sig gøre - med god undervisning, instruktion og opfølgning.

Det kan det ikke i det normale, danske sundhedsvæsen, der – i min optik – fortsat er præget af stærke faggrænser og stejlt hierarki. 

Den største forandring fra mit job i Grønland er graden af forudsigelighed. Jeg kommer fra en veldefineret organisation, der har en lang historik om, hvordan ting skal gøres, og hvad man forventer af ledere og medarbejdere.

I dag er næsten intet forudbestemt i mit job, så jeg ændrer strategi og opfinder strukturerne hen ad vejen, læner mig op ad en eller anden form for fornuft, forsøger at analysere de politiske udmeldinger og indimellem gætter jeg nærmest på, hvad behovet vil være i fremtiden.

Men jeg trives i det. Jeg kan godt lide uforudsigeligheden.” 

Foto: Niels Meilvang

Mathilde Rav Degenkolv

"Jeg ved, hvor væsentligt det er at blive inddraget"

Mathilde Rav Degenkolv
28 år. Sygeplejerske og cand.merc. i sundhedsinnovation fra CBS. 
Før: Implementeringskon-sulent i en privat virksomhed, der udarbejdede digitale sundhedsløsninger i kommuner og på hospitaler. 
Nu: Testcenterleder på Nørrebro for over 250 medarbejdere

 Da jeg startede i Fælledparken for et år siden, var der ingen – heller ikke mig – der vidste, at jeg i dag ville være leder for over 250 medarbejdere. Jeg blev ansat til at lave en række organiseringsopgaver, men i løbet af et par måneder fik jeg jobbet som testcenterleder. 

Så stod jeg der. 28 år. Ingen ledelseserfaring. Chef for en virksomhed, der på meget kort tid gik fra at være som en familie i Fælledparken til en kæmpe ”fabrik” på Nørrebro. 

Jeg er aldrig blevet konfronteret med, at jeg er 28 år. Måske fordi jeg har været her fra starten af. Jeg tror, folk har en tanke om, at “det her er Mathildes sted.” 

Jeg har haft gode og dårlige ledere, og jeg ved, hvor væsentligt det er at blive inddraget. At føle sig set og hørt. Det har jeg taget med mig. Jeg har lært sindssygt meget i det år, jeg har været leder. Især om mig selv.

Jeg har erfaret, at der er mange måder at være leder på, hvor jeg har fundet min egen vej, der især handler om at være synlig. 

Jeg kan f.eks. alle navnene på samtlige af mine medarbejdere, men det er ikke nogen hemmelighed, at det er meget svært at se og høre alle, når vi konstant vækster.

Jeg bestræber mig også på at være ærlig. Ærlig om, hvor jeg ind i mellem fejler. Alle kan jo nikke genkendende til dét at fejle.

Det er meget menneskeligt. Jeg er heller ikke for fin til at trække i podetøjet selv, hvis der er brug for det, så mine medarbejdere ikke står alene. Det tror jeg, giver respekt.” 

Foto: Niels Meilvang

ikon laeren af covid

Tidligere bragte artikler i Sygeplejersken i denne serie:

 

Emneord: 
Epidemi