Kapitel 1: Misbruget kom krybende

45-årige Henrik Sjøberg Rasmussen sad i den ene ende af den lange, snoede bænk i parken midt i Ryslinge på Fyn. Hans cowboybukser var hullede. Engang havde der været oliepletter på, som han havde klippet af og derefter sat sikkerhedsnåle i, som holdt hullerne sammen. Han havde også sat en kæde i, så bukserne fik et punkagtigt look. Sammen med de lyseblå clogs og en tynd grå bluse med trekvartlange ærmer var det lige tilpas på denne solbeskinnede 15. juli i 2021, hvor han netop havde fået at vide, at han kunne komme i alkoholbehandling på Ringgården i Middelfart om fire dage. Hvis han mødte ædru op. 

På den lille sø svømmede ænderne roligt rundt, og i hans ører spillede endnu en episode af podcasten ’Gåsehud’, da en bekendt fra byen kom gående hen ad stien. Henrik skyndte sig at gemme den guldøl væk, han lige havde købt, og håbede, at hun ikke havde set den. 

En sms tikkede ind på hans Samsung-telefon og afbrød podcasten. Det var fra hans mand Peter Sjøberg Rasmussen. De boede i et hus et par hundrede meter længere nede ad hovedgaden. Peter skrev, om han ikke snart kom hjem. Henrik havde ikke været hjemme i tre uger, og for første gang i lang tid skulle de være sammen, hvor Henrik var ædru, og Peter havde glædet sig. Henrik svarede, at han sad og slappede af i parken. Han nævnte ikke guldøllen. 

Fra øl til vodka

Det hele begyndte et par år tidligere. Udover sit fuldtidsarbejde som sygeplejerske på Botilbuddet Skovsbovej i Svendborg, hvor han havde været i 17 år, lavede han en masse frivilligt arbejde. Bl.a. som formand for en lokalforening af Bedre Psykiatri. Men da det frivillige arbejde nåede op på 40 timer om ugen gennem en lang periode, blev det for meget, og han var nødt til at stoppe. 

Det betød, at Henrik pludselig havde rigtig meget tid til sig selv. Samtidig med at han havde dårlig samvittighed over for dem, han havde forladt i foreningen. Tiden blev i stedet brugt til at gå lange ture, mærke naturen og gøre noget godt for ham selv. Han sad i skoven og i parker og slappede af, og en dag tog han en øl med, han kunne nyde imens. 

Det blev til to øl. Tre øl. Der blev til guldøl. Så købte han en flaske vodka, som han tog med hjem. Peter skulle ikke opdage noget, så den lå i en skuffe i kælderen sammen med den halvanden liter juice, han blandede vodkaen op med. Efterhånden skulle han ret tit i kælderen. Han drak ikke på arbejdet, men så snart han fik fri og stod på stationen og ventede på toget hjem, tog han sin medbragte appelsinsodavandsflaske frem med vodka blandet med appelsinjuice. Eller en isteflaske, hvis vodkaen var blandet med æblejuice. 

Funktionspromille

Efterhånden tog det så meget overhånd, at selvom han ikke drak på arbejdet, havde han altid en funktionspromille, der gjorde, at han kunne fungere. Men i takt med at drikkeriet eskalerede, blev han også syg. Fik lungebetændelse, mavesår, skjoldbruskkirtlen stod af. Han spiste næsten ikke og fik små ødemer i ansigtet. 

På arbejdet var kollegerne begyndt at spørge til ham. Om han var okay? Han havde tidligere i perioder døjet med angst, og han forklarede, at det var det, der var vendt tilbage. Længe holdt han sit alkoholforbrug hemmeligt for sin mand, indtil han en dag i starten af december 2020 ved en tilfældighed så en flaske vodka i Henriks taske og konfronterede ham med det. Peter var den første, Henrik erkendte drikkeriet over for. Men det stoppede ham ikke.

I lang tid gik bølgerne højt derhjemme. De skændtes konstant. Peter ville have Henrik til at gøre noget ved sit alkoholproblem. Den 3. maj 2021 fortsatte skænderiet over en hel aften. Undervejs i skænderiet og godt påvirket fik Henrik på sin telefon skrevet en mail til forstanderen på sin arbejdsplads, hvor han fortalte, at han havde et alkoholproblem og havde brug for hjælp. Men han fik ikke noget svar. Heller ikke dagen efter, hvor Henrik havde fri. 1.000 tanker myldrede rundt i hovedet på ham – hvorfor havde han ikke hørt fra forstanderen? 

Næste dag skulle Henrik på arbejde. Han var overstadig og fjollet, og nerverne sitrede på ham. Ved 11-tiden hev en kollega fat i ham i personalerummet og krævede at få svar på, hvad der var galt. Først slog Henrik det igen hen med sin angst. Men så tilstod han. De fik en lang snak, alt imens kollegerne listede ud og ind. Han fik fortalt, at han drak for meget.

Sygeplejersker drikker mere

Henrik er langt fra den eneste, der drikker for meget. Ca. 147.000 danskere – svarende til 2,9 pct. af befolkningen – er afhængige af alkohol og kan ikke stoppe deres forbrug uden behandling. Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed fra 2016.

Som en del af den danske befolkning er sygeplejersker også blandt de 2,9 pct., og en sammenligning mellem Den Danske Sygeplejerskekohorte – som er en kæmpe undersøgelse af sygeplejerskers liv og helbred – og kvinder generelt i samfundet viser, at kvindelige sygeplejersker over 44 år drikker mere alkohol end kvinder generelt og også mere end andre kvinder med samme uddannelseslængde. 

Den seneste tid havde Henrik selv prøvet at skære ned på sit alkoholindtag, og det ønske har mange af hans sygeplejerskefæller også. En ny undersøgelse fra den samme kohorte udarbejdet i 2021 viser, at 13 pct. af de kvindelige sygeplejersker ønsker at sætte deres alkoholforbrug ned, mens det for mandlige sygeplejersker er 20 pct. Blandt befolkningen som almindelighed er det 10 pct., der ønsker at drikke mindre alkohol. 

For Henrik var der nu kun én vej. Forstanderen havde ikke svaret, fordi han var på ferie, så det måtte i stedet være afdelingssygeplejersken, som han ikke kendte så godt, han måtte tale med.