Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Misbrug - hvad gør du?

Få støtte fra Dansk Sygeplejeråd. Sygeplejersker med et misbrug, som er blevet meldt til Styrelsen for Patientsikkerhed, kan få hjælp i Dansk Sygeplejeråd. Bl.a. som bisidder til den samtale, man bliver indkaldt til af styrelsen.

Sygeplejersken 2022 nr. 4, s. 30-31

Af:

Kristine Jul Andersen, Journalist

Hvis man er blevet meldt til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) pga. et misbrug, kan man få hjælp ved at kontakte sin lokale kreds. 

”Vi vil gerne være bisidder, når en sygeplejerske bliver indkaldt til samtale ved STPS, så vi sikrer os, at vores medlem er klar over, hvad der sker. Mange møder op og er rystende nervøse, og det kan være svært både at lytte og forstå, hvad der bliver sagt, fordi det også handler om jura. Vi kan som bisiddere være det ekstra sæt ører og oversætte juraen,” siger Anna Løgstrup, chefkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark.

Bisidderen kan også hjælpe med forståelse af referater eller høringer fra STPS. 

Hvis man som medlem af Dansk Sygeplejeråd også har problemer ift. sine ansættelsesforhold, kan man ligeledes få god hjælp og støtte fra sin tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant og den faglige konsulent i den lokale kreds.

Det er ligeledes muligt at få økonomisk støtte, hvis ens misbrug har bragt en i økonomiske vanskeligheder. Man kan søge hjælp til special- eller psykologbehandling og til behandling for misbrug og rekreationsophold i Dansk Sygeplejeråds Solidaritetsfond.  

I din sundhedsfaglige A-kasse, DSA, kan man også få gratis sparring om sin situation. 

Læs mere under 'Råd og vejledning' på dsr.dk/misbrug

Gode råd fra en misbruger
  •  Vær ærlig fra start. 
  •  Bed om hjælp, før du bliver opdaget. Hvis det bliver opdaget, inden du selv siger til, er du på den. Og det vil blive opdaget. 
  •  Når du har splitsekunder, hvor du føler, du har brug for hjælp, skal du handle på det.
  •  Få professionel hjælp. For ellers er der for meget at kæmpe imod. Man kan ikke ”bare” tage sig sammen. 
  •  Følg alle de råd, du får, uanset om du kan se en mening med dem eller ej. Nogle gange skal man mærke, før man forstår det.  
  •  Det er godt at have én, du kan være fortrolig med.
  •  En start kan være en henvendelse til AA eller et rusmiddelcenter. 
  •  Husk at det bliver godt igen – uanset hvor meget du er ude at sejle. 

Kilde: Sygeplejerske Henrik Sjøberg Rasmussen

 

Mistanke om misbrug blandt kolleger
  •  Har du mistanke om, at en kollega har et misbrug, er det vigtigt, at din leder får besked. Du skal ikke bevise din mistanke, men dele din bekymring for kollegaen med din leder.
  • Du kan også tage fat din TR og sammen med vedkommende gå til jeres leder.
  • Det er lederens ansvar at handle på det og tage en samtale med den kollega, der mistænkes at have et misbrug.
  • Som leder er det vigtigt at være forberedt til samtalen. 
  • Tjek op på, hvad der står skrevet i personalepolitikken om misbrug. De fleste har en overordnet personalepolitik på f.eks. regionsplan, som skal tilpasses den enkelte arbejdsplads. 
  • Selvom det kan være svært at gå til sin leder og tale om en kollega, skal man huske det overordnede mål: At det handler om patienternes sikkerhed.
  • Og i sidste ende kan det være en hjælp for din kollega. 

Kilde: DSR og Marianne Gunst-Møller, sygeplerske og rusmiddelbehandler

 

Tegn på misbrug
  •  Møder op med tømmermænd og er uoplagt.
  •  Lugter af alkohol og forsøger evt. at skjule det med tyggegummi eller pastiller.
  •  Kommer for sent – har sovet over sig.
  •  Udebliver uden sygemelding.
  •  Med tiden hyppigere og længere fraværsperioder.
  •  Svingende arbejdsindsats og småfejl.
  • Irritabel, sårbar, glemsom og tendens til isolation.
  • Kommer ind på arbejde i ferier og på fridage (medicinmisbrug).
  • Hurtigtkørende – (kokain/amfetamin).
  • Mandags/tirsdags fravær (kokain/amfetamin).
  • Humøret svinger i løbet af ugen.
  • Røde øjne (hash).

 

Sygeplejersker drikker mere end kvinder generelt

Alkoholindtag den seneste ugedag

En til to drinks: 

- Sygeplejersker: 32,2%

- Kvinder i almen befolkning: 25,0%

Fem eller flere drinks:

- Sygeplejersker: 8,2%

- Kvinder i almen befolkning: 3,1%

Kilde: ’Comparison of lifestyle and health among Danish nurses and the Danish female population: Is it possible to generalize findings from nurses to the general female population?’ af Karina Friis, BA, Ola Ekholm MSc og Yrsa A. Hundrup, PhD., 2005

 

Sygeplejersker drikker mere end kvinder med samme uddannelseslængde

Alkoholindtag den seneste ugedag

En til to drinks:

- Sygeplejersker: 33,2%

- Kvinder med samme uddannelseslængde: 31,7%

Fem eller flere drinks:

- Sygeplejersker: 6,7%

- Kvinder med samme uddannelseslængde: 3,3%

Kilde: ’Comparison of lifestyle and health among Danish nurses and the Danish female population: Is it possible to generalize findings from nurses to the general female population?’ af Karina Friis, BA, Ola Ekholm MSc og Yrsa A. Hundrup, PhD., 2005

 

Flere kommer i alkoholbehandling

Antal personer i offentligt finansieret alkoholbehandling

- 2010: 13.795

- 2020: 19.190

- Det er en stigning på 39%

Kilde:  Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, opgørelse fra 2021

 

Stofmisbrug

- Der var 16.500 danskere i misbrugsbehandling i 2020

- Det svarer til 3 ud af 1.000 danskere

Kilde: Danmarks Statistik

 

Henrik Sjøberg Rasmussen

TEMA: MISBRUG
Alkohol stjal Henriks autorisation

For knap et år siden blev sygeplejerske Henrik Sjøberg Rasmussen sygemeldt fra sit arbejde med et alvorligt alkoholmisbrug. Kort efter blev hans autorisation sat i bero af Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen kræver kontrol og behandling, før sygeplejersker som Henrik kan komme tilbage til arbejdet – og livet. 

Læs Henriks historie og andre artikler om temaet misbrug: