Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Baby-led weaning vinder frem

Den britiske metode baby-led weaning (BLW) vinder stadig større indpas i Danmark i forbindelse med overgangen til fast føde.

Fag & Forskning 2019 nr. 3, s. 33

Af:

Christina Sommer, journalist

De seneste fem-ti år har flere og flere danske forældre fået øjnene op for den britiske metode baby-led weaning, når deres spædbørn skal i gang med fast føde. Kort fortalt går metoden ud på, at barnet selv styrer overgangen fra mælk til fast føde i eget tempo.

Danske forældres interesse afspejles bl.a. i, at det lukkede Facebook-fællesskab ”Baby-led weaning – BLW Danmark” midt august 2019 havde over 7.000 medlemmer. Sundhedsplejerske Gun Andersen oplever, at mange forældre kombinerer metoden med de anbefalinger, de får fra bl.a. sundhedsplejersker og Sundhedsstyrelsen.

”I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen og vi sundhedsplejersker ikke metoden, bl.a. fordi der kan være usikkerhed, om metoden giver barnet nok næring i forhold til kalorier, vitaminer og jern. Men når jeg hører og læser om det, synes jeg, at der er meget godt i det,” siger hun.

I artiklen ”Hvad er baby-led weaning?” fra Sundhedsplejersken 2016 (49) står bl.a.:
”BLW går i korte træk ud på, at barnet selv styrer overgangen fra mælk til fast føde og det i eget tempo. Barnet begynder at udforske mad i dets hele, men tilberedte form, når barnet er omkring seks måneder. Barnet spiser med fingrene, eller forældrene tilbyder en ske med f.eks. grød på, hvorefter barnet selv fører skeen til munden. Barnet skal kunne sidde selv med lidt eller ingen støtte og selv holde hovedet, når maden introduceres. I starten formår barnet ikke at få meget fast føde i maven, men maden vil blive undersøgt smagt og suttet på. Indtaget af fast føde vil langsomt stige i takt med, at barnets motoriske og mundmotoriske evner udvikles. Først når kalorier fra den rigtige mad begynder at fylde mere, vil barnet naturligt skære ned på indtaget af modermælk eller erstatning”.

Ifølge artiklen var der i 2016 publiceret 11 studier, der omhandler metoden, og kun ét studie har fulgt BLW-børn efter overgangsperioden. Et studie viste, at forekomsten af overvægtige børn i 1,5-2-årsalderen var mindre hos BLW-børn sammenlignet med børn, der havde fået skemad. BLW-børnene var også mindre kræsne. Den lavere forekomst af kræsenhed blandt BLW- børnene kunne forklares ved, at BLW-mødrene var mindre kontrollerende, ammede længere og introducerede fast føde senere end mødre, der gav skemad.
(49).

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.