Har vi de rigtige oplysninger om dig?
Når vi har korrekte oplysninger om dig, kan vi bedst sørge for, at du får relevant hjælp og information fra DSR.
Fag & Forskning
Overvægt i barndommen har konsekvenser senere i livet
Er man stor som spæd, har man øget risiko for at blive overvægtig som både barn og voksen og også for metaboliske konsekvenser senere i livet. I særlig risiko er børn af bl.a. overvægtige mødre med kort eller ingen amning og/eller høj vægtøgning som spæd.
Fag & Forskning 2019 nr. 3, s. 30-34
Af:
Christina Sommer, journalist
”Det er altid godt at have lidt på sidebenene til at stå imod med”.
Det har mange forældre og bedsteforældre nok hørt sig selv sige, især hvis spædbarnet har deller og dobbelthager. Men forsvinder den ekstra vægt ikke stille og roligt i løbet af barnets første leveår, er der god grund til at være opmærksom, fortæller Lise Geisler Bjerregaard.
”Vi ved, at de, der er store ved fødslen eller vokser ekstra meget som spædbørn, har en øget risiko for at blive overvægtige i barndommen og også for at have større BMI i voksenalderen,” siger hun (2,3,4).
”Og vi ved også, at et øget BMI i barndommen er relateret til et væld af psykiske og fysiske konsekvenser i barndommen og senere i livet,” tilføjer hun (31,32,33,34).
Overvægt i barndommen går især hånd i hånd med psykosociale problemer som f.eks. mobning og drillerier, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Og hos børn med svær overvægt kan fysiske komplikationer som insulinresistens, dyslipidæmi, forhøjet blodtryk, ledsmerter, leverpåvirkninger og søvnapnø opstå allerede i barndommen (7).
Desuden øger overvægt i barndommen og vægtøgning fra barndom til voksenalderen risikoen for at udvikle type 2-diabetes, hjertesygdomme og cancer som voksen, hvilket understreger vigtigheden af forebyggelse af overvægt blandt børn, pointerer seniorforskeren.
Risiko kan elimineres
Overvægt tidligt i livet behøver dog ikke at medføre helbredsmæssige konsekvenser senere i livet. Lykkes det at blive overvægten kvit før pubertetens afslutning, tyder det på, at man slipper for at være i øget risiko for i hvert fald type 2-diabetes, fortæller Lise Geisler Bjerregaard og referer til et studie, hun fik publiceret i det medicinske tidsskrift The New England Journal of Medicine sidste år (35).
Sammen med nogle kolleger påviste hun, at mænd, som er overvægtige som 7-årige, 13-årige og som unge mænd ved sessionsalderen, har stor risiko for at få type 2-diabetes sammenlignet med mænd, der er normalvægtige ved alle aldre.
Mænd, som var overvægtige ved alle tre aldre, havde fire gange øget risiko for at få type 2-diabetes sammenlignet med mænd med normalvægt ved alle aldre. Mænd, som kun havde overvægt ved sessionsalderen, havde omtrent tre gange øget risiko. Overvægt ved 13-årsalderen tyder altså på at være særlig risikofyldt, siger hun:
”Tabte de sig inden, de blev 13, nulstillede de nærmest risikoen. Og skete vægttabet inden det 18. år, reducerede de også risikoen markant. Men er man overvægtig som 18-årig, er der stor risiko for at udvikle type 2-diabetes,” påpeger Lise Geisler Bjerregaard.
Andre studier viser, at hvis man normaliserer vægten fra barndom til voksenalder, mindskes den ellers forøgede risiko for en lang række følgesygdomme også (32,36). Men studierne har ikke set specifikt på vægttab omkring pubertet, siger hun.
Moderens BMI har betydning
Det store spørgsmål er så, hvad der kan medføre, at børn bliver overvægtige i løbet af de første 1.000 dage.
Evidensen på området er sparsom, men med tiden har forskere alligevel formået at identificere nogle risikofaktorer under både graviditet og barnets første to leveår, fortæller Lise Geisler Bjerregaard (se boks 13) (37,38).
Evidensen er stærkest i forhold til sammenhænge mellem moderens vægt, vægtøgning under graviditeten og rygning både under og efter graviditet.
Et højt BMI hos moderen har konsekvens for både mor og barn i form af bl.a. øget risiko for graviditetsdiabetes, forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, hvilket igen kan øge risikoen for, at barnet bliver overvægtig.
”Overvægtige mødre får oftere børn med høj fødselsvægt, og er moderen overvægtig, eller tager hun meget på under graviditeten, øges risikoen overordnet for, at barnet bliver overvægtig. Hvorfor er dog lidt sværere at svare klart på,” siger Lise Geisler Bjerregaard.
Et bud er, at moderens overvægt eller vægtøgning under graviditeten og medfølgende insulinresistens, hyperglykæmi og ændringer i placenta påvirker fosterets vækst og stofskifte, hvilket igen kan medføre øget risiko for overvægt hos barnet.
Men, pointerer Lise Geisler Bjerregaard:
”Hvad angår moderens BMI og de fleste andre risikofaktorer, er der tale om observationsstudier. De afdækker eventuelle sammenhænge men ikke, hvorvidt de er kausale. Det kan være, at sammenhængene kan forklares af andre underliggende faktorer. Der er derfor ikke mange konkrete forklaringer på, hvorfor risikofaktorerne øger risikoen for at blive overvægtig som spæd,” fortæller Lise Geisler Bjerregaard.
Amning og overgangskost
Overvægtige eller svært overvægtige kvinder har ofte sværere ved at initiere amning og ammer typisk i kortere tid. Der ses bl.a. forsinkelse i mælkeproduktion og udfordringer med at lægge barnet til (39). Og amning kan måske have en beskyttende effekt mod overvægt:
”Evidensen for, at amning kan beskytte mod overvægt, er kun moderat stærk, men mange observationsstudier viser, at jo længere tid moderen ammer, jo mindre risiko er der for, at barnet bliver overvægtig,” siger Lise Geisler Bjerregaard (40).
En forklaring på dette kan være, at balancen mellem protein og fedt i modermælken er med til at regulere barnets appetit optimalt og dermed hindre overspisning.
”Der er relativt mindre protein og mere fedt i modermælk end i modermælkserstatning, og flere studier – både observations- og interventionsstudier – viser, at et højt proteinindtag som spæd og i barnets første leveår kan øge risikoen for overvægt senere i livet (41),” siger hun og fortsætter:
”Derudover ændres sammensætningen af modermælk under måltidet og i takt med, at barnet bliver ældre. Og modermælken indeholder også mange andre stoffer, hormoner og vækstfaktorer, som måske kan regulere appetit, energibalance og vækst bedre,” siger Lise Geisler Bjerregaard.
Hun peger dog også på, at mødre, der ammer fuldt ud i seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, eller endnu længere, ofte er mere velstillede med længere uddannelse og sundere livsstil.
”Så isoleret set er det måske ikke amningen, der er med til at forebygge barnets overvægt. Er kvinden velstillet, er der tit mere fokus på både amning, overgangskost og sund livsstil generelt, end der er i socialt belastede familier, hvor amningen ofte er kortere, og livsstilen mere usund,” siger hun.
Gun Andersen tilføjer:
”Et barn, der ammes, får lov til at spise forskellige mængder fra gang til gang, mens det ofte er forældre, som styrer, hvor meget barnet skal spise, hvis det får flaske. Det kan også forstyrre appetitreguleringen,” siger Gun Andersen.
Hvornår et barn begynder på overgangskosten, kan også spille ind på risikoen for at udvikle overvægt. Nogle studier har påvist, at tidlig introduktion til overgangskost kan være associeret med overvægt (42,43,44). Men der er brug for mere forskning på dette område, mener Lise Geisler Bjerregaard:
”Akkurat som med amning er det derfor vigtigt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til overgangskost,” siger hun (15).
Søvn og trivsel spiller måske også ind
Der er også påvist øget risiko for, at barnet udvikler overvægt, hvis moderen har en kort uddannelse. Akkurat som hos voksne har risikoen for at blive overvægtig som spæd eller i barndom altså social slagside.
Nogle studier viser desuden en mulig sammenhæng mellem dårlig søvn og risiko for overvægt, også hos spædbørn (45). En mulig forklaring kan være søvnens betydning for hormonelle faktorer, der påvirker energibalancen, som igen påvirker kropsvægten. Sammenhængen mellem søvnlængde og overvægt efterlader dog mange ubesvarede spørgsmål. Og som Gun Andersen formulerer det:
”Det kan være en meget svær, nærmest umulig opgave for forældre at hjælpe deres spædbarn med at regulere sin søvn. Men søvnproblemer hos spædbørn hænger tit sammen med manglende behovsregulering især i forhold til mad.”
Ifølge Lise Geisler Bjerregaard viser et studie, at børn udsat for såkaldt parental neglect (forsømmelse fra forældres side, red.) har stor risiko for at udvikle overvægt senere (46). Styrken af forældre-barn-relationen kan altså spille ind. Det billede genkender Gun Andersen:
”I familier med en god forældre-barn-relation - hvor forældrene er sensitive og kan se barnets behov og justere efter det - ser vi som regel en god behovsregulering, dvs. barnet har et godt søvn- og spisemønster og en sund udvikling.”
Endelig viser nyere studier, at spædbørn, som får antibiotikakur, har let øget risiko for at udvikle overvægt, især hvis de får gentagne behandlinger og behandles i løbet af de første seks måneder af livet (47).
”Hypotesen er, at det hænger sammen med tarmfloraen, men som med så mange andre risikofaktorer, er der brug for mere forskning. Og netop tarmene er jo ekstra hotte i de her år,” siger Lise Geisler Bjerregaard.
- At være dreng
- At have en ung mor
- Moderens BMI og/eller kraftig vægtøgning under graviditet
- At have forældre med lavt uddannelsesniveau/dårlig økonomi
- Høj fødselsvægt
- Rygning under graviditet og passiv rygning
- At blive ammet fuldt i mindre end fire måneder
- Hurtig vægtøgning i spædbarnsalderen
- Introduktion af fast føde, inden barnet fylder fire måneder
- Kort søvnlængde eller forstyrret søvn
- Mangelfuld mor-barn relation
- At have fået antibiotikakur som spæd
(38,39)
Som sundhedsplejerske hører Gun Andersen ofte folk sige ”Det er fordi, han bliver ammet, så gør det ikke noget, at han er lidt stor.” Men har det noget på sig? Er store ammebørn i mindre risiko for at blive overvægtige end store børn, der får flaske?
Ifølge Lise Geisler Bjerregaard er der måske noget om snakken. Hun henviser til et dansk studie (48) offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Nutrients sidste år. De foreløbige resultater tyder på, at ekstrem høj vægtøgning hos fuldammede børn delvis udligner sig, når de går over til fast føde. Dvs. at den høje vægtstigning bliver erstattet af såkaldt catch-down growth (en periode med lav vækst hos et spædbarn, der følger en periode med høj vækst, red.), så vægten nærmer sig det normale. Dog lå den stadig væsentlig højere end normalt, og der er tale om et lille studie. De store ammebørn blev heller ikke sammenlignet med en gruppe af store spædbørn, som ikke var blevet ammet, hvilket Lise Geisler Bjerregaard synes kunne være interessant. Desuden kendes den senere risiko for overvægt ikke.
Svær overvægt er en familiær sygdom med en stærk genetisk komponent. Tvillingestudier viser, at op til 70 pct. af variationen i BMI blandt mennesker kan forklares af genetikken. Resultater fra tvillingstuder viser også, at den genetiske komponent falder lidt fra fødslen til tidligt i barndommen (i 4-årsalderen), og at den stiger gennem barndommen og har moderat stor betydning i 19-årsalderen (50). Man har indtil videre identificeret flere end 500 relativt hyppige genvarianter, der er associeret med BMI hos voksne, men tilsammen forklarer de kun omtrent 4 pct. af variationen i BMI (51). Ifølge Lise Geisler Bjerregaard er der altså noget vej, før man ved, hvordan genetikken påvirker BMI, og miljøet har utvivlsomt betydning for udvikling af svær overvægt.