Sygeplejersken - 2013 - 6

Hjemmesygeplejersken kommer jævnligt hos fru Hansen, som bor i en mindre ældrebolig med have. En dag fortæller fru Hansen, at naboen fru Jensen er død. Fru Hansen har talt med fru Jensens nevø, der fortæller, at de ikke må rydde op i plejeboligen, fordi skifteretten ikke er færdig med boet.

”Uden at forklejne Mændene kan man også spørge, om Mænd vil egne sig ligesaa godt til Sygepleje som Kvinder.” Sådan skrev en kvinde i Aarhus Stiftstidende i 1950, da de første mænd startede som sygeplejeelever. Men de mandlige sygeplejerskers historie begynder langt tidligere end det.

En studerende bryder sammen, fordi hun oplever, at en sygeplejerske behandler en patient på en meget hårdhændet måde, der for den studerende er grænseoverskridende. Det er vigtigt at forberede de studerende på, hvordan de skal agere, hvis de oplever overgreb mod patienter.

Mere mad og sex i sygeplejen

I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Mette Spliid Ludvigsen.

Telefoninterview med 160 patienter afslørede, at rigtig mange patienter var tilfredse med Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, men enkelte svage områder kom for dagens lys. Bl.a. savnede patienterne information om, hvad de kan forvente af en kontaktperson.

Onsdag den 15. maj 2013 kl. 14.00-16.00 i Eduard Biermann Auditoriet, Søauditorierne, Aarhus Universitet, forsvarer sygeplejerske, cand.pæd.pæd., Dorthe Sørensen, ph.d.-projektet ”Nurse-patient collaboration during non-invasive ventilation in patients with acute respiratory failure due to COPD”.

Sygeplejersker er mindst tilfredse med samarbejdet omkring begrænsninger i eller ophør af behandlingen på intensivt afsnit. Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget i Region Syddanmark. Undersøgelsen viser desuden, at anvendelsen af tværfaglige audit og en retningslinje for begrænsning i/ophør af aktiv behandling kan være med til at forbedre det tværfaglige samarbejde, beslutningsprocessen omkring behandlingsophør og patientbehandlingen.

efteråret 2012 startede et projekt på Medicinsk Sengeafsnit på Vejle Sygehus med det formål at undersøge, om en systematisk behovssamtale med uafvendeligt døende kan lette den sidste fase i livet for patient og pårørende. Projektet forventes færdigt i foråret 2014.

Sundhedsvæsenet, som vi kender det, er under hastig forandring. Hospitalsindlæggelserne bliver færre, og mere behandling skal foregå i patientens hjem. Det betyder nye opgaver og nye udfordringer til sygeplejersker, der skal arbejde i et system, hvor grænserne mellem sektorerne bliver gradvist mere udvisket.

Siden oktober 2012 har leverintensive sygeplejersker på Rigshospitalet med succes overtaget livreddende behandling af akut leversvigt. Behandlingen med en ”kunstig lever” var tidligere en lægeopgave. Behandlingerne er nu øget med 25 pct.

OPGAVEFLYTNING. Der findes endnu ikke en formaliseret uddannelse til ekspertsygeplejerske, men mange steder udfører sygeplejersker allerede de opgaver, der i andre lande udføres af ekspertsygeplejersker.

Gravide med mange løft på jobbet har øget risiko for ufrivillig abort – særligt i graviditetens første måneder, viser ny forskning. På Nordsjællands Hospital er der indført en gravid-APV.

Halvdelen af danskerne ved ikke, at overvægt og fysisk inaktivitet har stor betydning for risikoen for at få kræft.

Regionerne har i fællesskab etableret en national uddannelse til koloskoperende sygeplejerske. Indførelsen af tarmkræftscreening har skabt øget behov for sundhedspersonale, der er uddannet i at opspore tarmkræft.

KRÆFT. Al ny forskning viser, at motion nedsætter risikoen for at få kræft og forlænger kræftpatienters levetid. Sygeplejersker kan være med til at oplyse patienterne om motionens gavnlige effekt.

Kræftpatienter kan sagtens tåle hård fysisk træning, viser forskningsprojektet ”Krop og Kræft”. Den giver mindre træthed, bedre velbefindende og øget energi.

På operationsgangen i Aarhus Universitetshospitals gynækologisk-obstetriske afdeling koordinerer én sygeplejerske dagsprogrammet på tværs af specialerne.

I Hjørring er det tværfaglige samarbejde højt prioriteret. Også på den gynækologisk-obstetriske afdeling på Sygehus Vendsyssel, hvor flere faggrupper er sammen om at give tilbud til gravide og fødende. Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, var på besøg på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

En undersøgelse viser, at ernæring ikke har den store bevågenhed blandt personalet på en infektionsmedicinsk afdeling. Patienterne udskrives uden ernæringsplan, så heller ikke i primærsektor bliver der taget vare på ernæringsstatus.

Praksispersonale kan med relevant efteruddannelse varetage undervisning af patienter med diabetes og screening for mikroalbuminuri, hvilket er væsentligt i forhold til at undgå komplikationer i form af nyreskader. Forfatterne har erfaret, at screening for mikroalbuminuri ikke er tilstrækkeligt implementeret i almen praksis, og ønsker mere fokus på opgaven.

Artiklen er baseret på et litteraturstudie og beskriver, hvordan forebyggelse af diabetiske fodsår bør tilrettelægges ud fra fokuserede spørgsmål, fodinspektion, vurdering af patientens sko, risikovurdering og ikke mindst inddragelse af patienten. Tværfagligt samarbejde er en forudsætning for, at forebyggelse af fodsår kan lykkes, og større amputationer på sigt undgås. Artiklen henvender sig til sygeplejersker og studerende, som er i gang med grund- eller videreuddannelse, og som deltager i omsorgen for patienter med diabetes.