Sygeplejersken
6 ud af 10 kan ikke arbejde fagligt forsvarligt
De kommunalt ansatte sygeplejerskers arbejdsmiljø er blevet væsentligt forværret de seneste tre år. Arbejdsmængde og -tempo er steget markant, og en del sygeplejersker når ikke alle deres opgaver hver dag. Fagligheden er under pres, og det dårlige arbejdsmiljø resulterer i sygemeldinger og er farligt for både sygeplejersker og borgere, advarer arbejdslivsforskere.
Sygeplejersken 2015 nr. 14, s. 16-16
Af:
Christina Sommer, journalist,
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
24 hjemmebesøg på en aftenvagt. Fem minutter mellem hvert besøg på kørelisten og for lidt tid til at dokumentere. Det er blot nogle eksempler på, hvordan sygeplejersker i hjemmesygeplejen og på landets plejecentre beskriver deres pressede hverdag, bl.a. på sociale medier. Og nu dokumenteres problemerne i nye tal fra Dansk Sygeplejeråd.
Tallene viser nemlig, at det psykiske arbejdsmiljø for kommunalt ansatte sygeplejersker er blevet betydeligt forværret siden 2012, hvor Dansk Sygeplejeråd også undersøgte sygeplejerskers trivsel og arbejdsmiljø.
Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, består af validerede spørgsmål fra et forskningsskema udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Derudover er der tilføjet nogle specifikke spørgsmål om bl.a. sygeplejerskernes arbejdsområde.
Undersøgelsen i 2015 er en opdatering af tidligere undersøgelser i 2002, 2007 og 2012. I 2015-undersøgelsen er der sat særligt fokus på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.
Undersøgelsen i 2015 er gennemført i perioden 12. marts til 7. april. Svarprocenten for undersøgelsen var 27 (2.212 besvarede ud af 8.339 inviterede). De inviterede til undersøgelsen består dels af medlemmer, som blev inviteret til den foregående arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2012), og dels af nye medlemmer, især unge. Særligt for SATH 2015 er, at det kun er medlemmer med e-mailadresse, som er inviteret, da data udelukkende er indsamlet elektronisk.
Når vi i dette tema omtaler ”kommunalt ansatte sygeplejersker”, dækker det kun over sygeplejersker ansat i hjemmesygeplejen og på landets plejehjem.
Både arbejdstempo og -mængde er steget markant. Således angiver 18 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker i 2015, at det altid er nødvendigt at arbejde meget hurtigt, hvilket er en fordobling siden 2012. Og i dag oplever næsten halvdelen af sygeplejerskerne ansat i hjemmesygeplejen eller på et plejecenter, at de altid eller ofte ikke når alle de opgaver, de skal. 49 pct. angiver desuden, at det altid eller ofte er nødvendigt for dem at arbejde over. Se tabel 1.
Udviklingen i sundhedsvæsenet udfordrer også sygeplejerskernes faglighed. 6 ud af 10 kommunalt ansatte sygeplejersker (58 pct.) angiver, at muligheden for at løse deres kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres. Se tabel 2.
De faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråds fem kredse mærker tydeligt, at de kommunalt ansatte sygeplejerskers arbejdsmiljø er blevet dårligere de seneste tre år. Det gælder bl.a. Kirsten Linde fra Kreds Midtjylland.
”Vi får flere og flere henvendelser fra frustrerede sygeplejersker i kommunerne, der ikke synes, de har tid til at udføre deres kerneopgaver. De beskriver det bl.a. som et minuttyranni, hvor kvalitet er lig med hurtighed og ikke faglighed. Deres faglighed er virkelig under pres,” siger hun.
Går ned med stress
I Kreds Nordjylland døjer mange kommunalt ansatte sygeplejersker også med et anstrengt arbejdsmiljø, fortæller kredsnæstformand Lene Holmberg Jensen.
”Det drejer sig i bund og grund om, at der ikke er balance mellem krav og ressourcer. I Nordjylland har flere kommuner fået et påbud fra Arbejdstilsynet det seneste år pga. for stor arbejdsmængde. Vi hører løbende fra sygeplejersker, der går grædende hjem, og flere sygemeldes i sidste ende med stress,” siger Lene Holmberg Jensen.
Samme melding kommer fra faglig konsulent i Kreds Sjælland, Jacob Fage Sørensen, der kan fortælle om et stigende antal sygemeldinger blandt de kommunale sygeplejersker, der er begrundet med arbejdsbetinget stress.
”Kommunerne har overtaget opgaver og flere steder oprettet enheder, der skal varetage særligt syge borgere eller akut syge, men de har glemt at sikre det rette mandskab, normering samt den teknologiske og lægefaglige opbakning, der alt sammen understøtter det semiakutte,” siger Jacob Fage Sørensen og fortsætter:
”På plejecentrene er der typisk kun én eller to sygeplejersker. De skal sikre kvaliteten og leve op til Sundhedsstyrelsens krav, undervise andre faggrupper, udføre kvalitetskontroller f.eks. af medicindoseringer og samtidig stå for klinisk sygepleje. I det ansvar ligger også potentielle konflikter med plejekulturer rundt omkring. Summen af forventninger og opgaver får stadigt flere til at gå ned med arbejdsbetinget stress.”
Tidspres og dårlig samvittighed
Når psykolog og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen fra konsulentfirmaet Team Arbejdsliv ser tallene fra Dansk Sygeplejeråds undersøgelse, bemærker hun især fordoblingen i antallet af sygeplejersker, der altid må arbejde meget hurtigt.
”Det er en stor stigning. Alligevel er den måske ikke så overraskende. Indlæggelsestiderne er jo faldet de senere år, så borgerne er mere syge, når de kommer hjem. Derudover har kommunerne generelt været ramt af gradvise nedskæringer i en længere årrække. Det kan man måske gøre i nogle år uden væsentlige konsekvenser for måden, man kan udføre opgaverne på, men man kan ikke blive ved,” siger Karen Albertsen og uddyber:
”Og det er jo heller ikke blevet lettere at komme på plejehjem. I dag er beboerne meget dårlige, og mange af dem har demens, hvilket også stiller større krav til personalet,” siger hun.
Når knap halvdelen af sygeplejerskerne altid eller ofte oplever, at de ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver, er det helt naturligt, at de mener, deres faglighed er under pres, siger Karen Albertsen.
”Det er klart, at man ikke kan arbejde optimalt rent fagligt, hvis man ikke har tid nok og må skubbe nogle opgaver til senere. Hvis det er op til den enkelte sygeplejerske at lave til- og fravalg, kan de være endnu sværere at leve med. Dels overlader man nogle opgaver til kollegerne, og dels skal man forholde sig til den dårlige samvittighed, der måske kan opstå over for især borgerne, hvis man må skyde en opgave til næste dag,” siger Karen Albertsen.
Særligt udsat faggruppe
Det forværrede arbejdsmiljø kan have store konsekvenser for både sygeplejersker og borgere, påpeger både Karen Albertsen og Helge Hvid, som er professor på Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.
”Forskning dokumenterer i dag, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser og muskel- og ledsmerter vokser, når man konstant skal arbejde hurtigt. Er sygeplejerskerne pressede, har de måske heller ikke det samme overskud og overblik ude hos borgerne. Og det øger risikoen for, at borgerne ikke får den bedste eller rette pleje og behandling,” siger Helge Hvid.
Begge forskere peger på, at sygeplejerskerne er en særligt udsat faggruppe i forhold til for høj arbejdsmængde og -tempo.
”Normalt har faggrupper med høj arbejdsmængde også en betydelig indflydelse på deres arbejdstilrettelæggelse, hvilket kan være med til at mindske presset og dermed arbejdstempoet. Men sygeplejersker har ofte ikke den store indflydelse på tilrettelæggelsen, og deres arbejde er også tit præget af, at der sker uforudsete ting, hvilket i sig selv kan være med til at skabe et travlt arbejdsmiljø,” siger Helge Hvid og tilføjer:
Ifølge den nye undersøgelse er antallet af kommunale sygeplejersker, der altid må springe spisepausen over, firedoblet fra 2 pct. i 2012 til 8 pct. i 2015. Men tallet stiger til 42 pct., når man tæller sygeplejersker med, som ofte sløjfer frokostpausen. Selvom flertallet af sygeplejerskerne altså stadig når at spise deres frokost, er det vigtigt, at de andre også begynder at holde frokostpause igen, siger forsker i arbejdsliv fra Roskilde Universitet, Helge Hvid.
”Så får de i det mindste ét lille afbræk i den travle arbejdsdag. Arbejder man i højt tempo hele tiden, belaster det krop og sind endnu mere. Der skal være mulighed for at restituere i løbet af dagen,” siger Helge Hvid.
”Derudover kan en god ledelse og god kollegial støtte også virke aflastende i forhold til for høj arbejdsmængde. En god ledelse vil kunne hjælpe med at prioritere opgaverne, og det er vigtigt, at man har nogle kolleger at vende dagligdagen med – ikke mindst, hvis man har følelsen af, at man ikke kan løfte sine opgaver fagligt forsvarligt. Men det kan være svært, især når man som sygeplejerskerne i kommunerne ofte arbejder meget alene.”
Karen Albertsen tilføjer:
”Ledelsen har en stor opgave i at hjælpe sygeplejerskerne med at vælge til og fra, ikke mindst så det bliver synligt, hvilke konsekvenser prioriteringen får. Det skal være tydeligt, at det er politisk besluttet, hvilket niveau plejen skal være på. Den beslutning skal den enkelte sygeplejerske eller plejehjem ikke stå med,” siger Karen Albertsen.
En håndfuld konsulenter fra Kommunernes Landsforening, KL, skal hjælpe arbejdspladser med at identificere, håndtere og forebygge psykiske arbejdsmiljøproblematikker. Udrykningsenheden med navnet SPARK har til formål at styrke samarbejdet og handlekompetencen hos ledere og medarbejdere.
Den primære målgruppe for SPARK’s indsats er Lokal-MED og TRIO (ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter). SPARK står for: Samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i kommunerne – parternes støtte til lokal dialog og handling”. Indsatsen blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne mellem KL og forhandlingsfællesskabet, herunder Dansk Sygeplejeråd.
I øjeblikket er Kommunernes Landsforening ved at ansætte en sekretariatsleder og 4-6 konsulenter, som skal stå for opgaven. Efter planen skal udrykningsenheden være parat i løbet af foråret 2016.
Dette tema består af følgende artikler