Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Brud på arbejdstidsregler: De tre største synder

Arbejdstid. Brud på regler om hviletid. Manglende fridage på fireugers vagtplanen. Regler om erstatningsfridage overholdes ikke. Dansk Sygeplejeråds tillidsrepræsentanter kæmper med at sikre sygeplejerskers rettigheder.

Sygeplejersken 2017 nr. 11, s. 48-49

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

2017-11-arbejdstid-2

Hvad er de største grunde til, at arbejdstidsreglerne bliver brudt?

Spørger man blandt sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentanter, så er ”brud på hviletiden” en af de store synder, mens andre handler om manglende fridage på fireugers vagtplanen, manglende erstatningsfridage, og at sygeplejersker bliver ringet op i fritiden og spurgt, om de vil komme på vagt.

I mange tilfælde skyldes de forskellige brud på arbejdstidsreglerne det samme problem: at sygeplejersker bliver bedt om at møde på arbejde, når de egentlig har fri. 

Sygeplejerskers fritid er bl.a. reguleret af Arbejdsmiljølovens regler om hviletid. Det handler om, at man for hver 24 timers periode har ret til 11 timers hvile, og at man efter seks dages arbejde skal have et fridøgn. Lokalt kan man aftale at udskyde fridøgnet til efter syv dages arbejde, og man kan aftale at sætte hviletiden ned til otte timer. 

Fællestillidsrepræsentant på Gentofte Hospital, Annette Bang, har brugt kræfter på at få styr på sygeplejerskers hviletid.

”For nogle år siden indgik vi en lokal aftale om at sætte hviletiden ned til otte timer. Det betyder, at sygeplejersker både kan arbejde i aftenvagt til kl. 23 og møde i dagvagt kl. 7. Det var frivilligt, om man ville tilslutte sig aftalen, men i praksis følte nogle sygeplejersker sig presset til at tage vagterne, og nogle oplevede, at de ikke kunne holde til det, fordi der med transport frem og tilbage måske kun var fire timer tilbage til at sove i,” siger Annette Bang.

Læs også: Det tager kun 10-15 minutter

Hun har sørget for, at der i den nye aftale om nedsat hvile er præciseret, at det skal være efter et individuelt ønske. Men problemet er stadig, at sygeplejersker føler sig presset til at tage vagter, hvor hviletiden er nedsat.

”Det er svært at få arbejdsplanerne til at hænge sammen, jo færre sygeplejersker der er. Og det er klart, at efter de spare-runder, vi har haft, så kan det mærkes,” siger Annette Bang. Hun er parat til at hjælpe sygeplejersker, som er fanget i hviletidsreglerne, måske pga. af uvidenhed om reglerne.

”Mange nyansatte sygeplejersker er ikke klar over, at hviletiden kun kan sættes ned efter et individuelt ønske. Nogle føler sig måske presset til at acceptere det, fordi der mangler sygeplejersker. Det er urimeligt, at nogle skal ryge ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan holde til at arbejde på de vilkår,” siger Annette Bang. 

Ledere kender ikke reglerne

En del brud på arbejdstidsreglerne skyldes ifølge Annette Bang, at lederne ikke er godt nok uddannet i at læse overenskomsterne. Det viser sig f.eks. ved fireugers vagtplaner, hvor der mangler fridage eller er lagt for mange vagter i træk.

”Jeg opfordrer sygeplejersker til at tage et kritisk blik på vagtplanen og tage fat i deres tillidsrepræsentant, hvis man er i tvivl. Sygeplejerskers arbejdstidsregler er ikke nemme at forstå, men de er lavet for at beskytte medarbejderne, så det er vigtigt, at de bliver overholdt. Og hvis ikke, så koster det erstatningsfridage og genetillæg. Medarbejderne skal være  opmærksomme, ellers risikerer man at blive snydt,” siger Annette Bang.  

På Hospitalsenheden Horsens har fællestillidsrepræsentant Jeanet Larsen også sager med brud på hviletiden i form af manglende erstatningsfridage. Hun er bekymret for, at den manglende kompensering i form af frihed kan være en medvirkende årsag til sygemeldinger. 

”Vi har allerede i år haft et væsentligt større sygefravær, som skyldes stress gennem det første halve år af 2017, hvor vi har været pressede pga. et voldsomt indtag af patienter,” siger Jeanet Larsen.  

På Aarhus Universitetshospital oplever fællestillidsrepræsentantsuppleant Marianne Østerlund Madsen, at sygeplejersker nogle gange kommer til at hjælpe ledelsen lidt for meget.

”Sygeplejersker er jo utroligt fleksible, faktisk så fleksible, at de i stor udstrækning løser hverdagens problemer selv. En medspiller i den problematik er nok også, at det er kolleger, som får koordinatorfunktioner, og derfor vil man gerne ”hjælpe”, fordi det bliver kollega til kollega, at problemerne skal løses,” siger Marianne Østerlund Madsen. 

Undgå at blive snydt for fridøgn
  • Hold øje med din lønseddel og se, om du er blevet kompenseret, når du får inddraget, forkortet eller omlagt et fridøgn.
  • Ifølge overenskomsten skal du som udgangspunkt have et langt fridøgn (55-64 timer) om ugen, alternativt to korte fridøgn (35 timer).
  • Det korte fridøgn kan nedsættes til 32 timer, hvis hviletiden er sat ned til 8 timer. Din tillidsrepræsentant ved, om der er aftalt nedsat hviletid på arbejdsstedet, og om det er frivilligt.
  • Inddrages et fridøgn inden for fireugersperioden, skal tjenesten honoreres som overarbejde og altid for mindst 6 timer. Det betyder, at du som minimum får 9 timer til afspadsering, selv om du har arbejdet mindre end 6 timer. Når du har fået inddraget et fridøgn, skal du bruge nogle af de optjente afspadseringstimer for at holde en erstatningsfridag.
  • Hvis et planlagt fridøgn bliver for kort på grund af overarbejde eller tilkald, honoreres det som et inddraget fridøgn. 
  • Inddrages fridøgnet med mindre end 14 dages varsel, ydes et varslingstillæg på knap 500 kr.
  • Et fridøgn kan ikke flyttes inden for fireugersperioden. Det kan inddrages eller forkortes.

Hent hjælp

  • Sygeplejerskers arbejdstidsregler er omfattende, og de er ikke nemme at forstå. Et godt råd er at tage fat i sin tillidsrepræsentant, hvis man f.eks. er i tvivl om fortolkningen af ændringer i fridøgn. Reglerne kan læses på: Overenskomster og aftaler